A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3155Visninger
AA

16. 15

I dette kapitel er kursiv noget, som Harry forestiller sig, en drøm.

 

Jeg gik ind ad døren til mit værelse med guitaren i hånden, og endte i stuen foran juletræet. Jeg havde en hvid skjorte på, og nogle sorte bukser. Til gengæld havde jeg store, tykke, bløde, røde julestrømper på, for at kompensere for, hvor pæn jeg var i forhold til alle andre. 

Min krøller var blevet så lange, at de for det meste dækkede for mine øjne. Monica havde sat nogle spænder i mit hår, selvom jeg først troede, at hun prøvede på, at stikke mine øjne ud. Hun var kun et år og tre dage, så hendes motorik var ikke den bedste, men hun var begyndt at gå. 

Jeg gik ud på toilettet, som uheldigvis stadig var optaget af Gemma. Hele familien var ikke kommet endnu, da klokken stadig ikke var mange. Morbror var kommet tidligt, for at hjælpe med at færdiggøre de sidste ting, så resten af familien ikke behøvedes at lave noget.

“Gemma, vi er andre her i huset der gerne vil bruge toilettet!” råbte jeg, mens jeg bankede ivrigt på døren. Jeg lænede mig op ad væggen, og sukkede utålmodigt. Låsen på døren klikkede op, og ud kom Gemma gående med et øje uden mascara på, og et med mascara på. Jeg grinte. “Har du brug for et spejl? Så gå ind på mit værelse,” sagde jeg flabet og overtog toilettet, inden hun overhovedet var helt ude. 

Jeg skubbede døren ind i hende, og låste lige så snart døren var helt lukket. Jeg kunne høre hende protestere ude foran døren, og mumle noget med, at jeg var blevet teenager. Jeg smilede for mig selv. Robin havde en voks i skabet, og jeg fandt den hurtigt frem, for at sætte mit hår en smule. Voksen smurte jeg ud i hænderne, og hænderne kørte jeg igennem de forreste krøller, efter jeg havde taget spænderne ud. Jeg kunne høre skridt komme mod toilettet. “Harry, familien er her,” råbte mor.

En krølle blev hurtigt og akavet placeret foran en bums i udbrud, og så vaskede jeg hænderne for at få voksen af. Jeg låste døren op, og gik ud fra toilettet, som om, jeg ikke lige havde brugt et kvarter på at sætte mit hår. Monica sad ude foran døren, og da hun så mig lyste hun op i et smil. Hun måtte have siddet og ventet på mig. “Kom her, smuksak,” sagde jeg, da jeg løftede hende op. 

Hun protesterede kort, men da hun så resten af familien stå i køkkenet, gemte hun sig i mine krøller. Hendes generthed var tydelig at se, og morbror kunne ikke lade vær med, at grine da han så os. “Skal jeg overtage mens du siger hej?” spurgte han og kiggede på sin datter. 

Jeg rystede på hovedet, og sagde at jeg nok skulle klare det. Jeg gik på runde mellem de nyankommede familiemedlemmer, og når jeg gav dem kram, var jeg meget forsigtig med højre skulder, for ikke at mase Monicas hoved. Én enkelt gang, fik jeg hende endda til også at sige hej.

“Oh, der er en der er blevet stor, var?” sagde mormor og smilede til mig. Jeg kunne ikke finde ud af, om hun snakkede om mig eller Monica, så jeg nikkede bare mens jeg grinede svagt. Jeg stillede mig hen til køkkenbordet, og satte Monica på det. Hun kunne ikke se andet end min overkrop. 

“Arry,” mumlede hun forvirret. Hun prøvede på, at sige mit navn, men hendes taleevner var endnu ikke særligt udviklede. Forståeligt nok, når nu hun kun var et år. “Hvornår skal vi spise?” spurgte jeg højt nok til, at alle i familien kunne høre det. 

Mor kiggede på mig, og pegede ind mod spisestuen. “Dig og Monica kan gå ind og sætte jer nu, og så kommer maden lige om lidt,” svarede hun. Jeg nikkede, og adlød hendes ordrer. 

Monicas børnestol var placeret lige ved siden af min stol, hvilket jeg selv havde sørget for. Jeg satte hende ned i stolen og satte mig på min egen. Så begyndte vi at lege med servietterne. 

-

Ord: 669

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...