A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3158Visninger
AA

14. 13

I dette kapitel er kursiv noget, som Harry forestiller sig, en drøm. 

 

Jeg rendte rundt i huset, mens jeg grinede. Robin var et par meter bag mig, men var efterhånden ved at indhente mig. Mine øjne kiggede bag ud, og derfor kiggede jeg ikke på hvad jeg næsten løb ind i, som var et juletræ. Jeg stoppede brat op, på grund af overraskelsen af det pyntede træ. Robin indhentede mig, og lagde sin hånd på min skulder. “Fanget!” råbte han begejstret. 

“En gang mere?” spurgte jeg, og rettede på nissehuen. Jeg fjernede en krølle fra min pande, og slikkede mig om munden. Jeg havde stadig ikke vænnet mig til, at der ikke var noget til at holde savlet inde i munden. Til gengæld var det meget lettere at trække vejret, når der var et hul hvor den venstre fortand plejede at sidde. Jeg grinede hæst, og tog nogle dybe indåndinger for at få vejret igen. “Vi skal spise,” råbte mor ude fra Robins køkken af. 

“Desværre ikke, makker,” svarede han, og klappede mig forsigtigt på ryggen. Jeg lavede en beklagende ansigtsudtryk, og smed nissehuen væk fra mit ansigt i trods. Sammen med Robin gik jeg hen til spisebordet, og satte mig ved siden af mor. Vores pladser var som de plejede, Gemma overfor mor, mig ved siden af mor. Ved siden af Gemma, sad Robin dog nu. 

Det virkede underligt, ikke at have hele familien ved morgenmaden. Mor havde sagt, at vi skulle holde julemorgen et enkelt år uden dem, men at hvis det var okay med Robin, at de så kunne komme de efterfølgende år. Så vi havde holdt en lige så stor juleaften som vi plejede, og så havde vi ladet mormor stå for julemorgenen hjemme hos os. 

Jeg ville gerne være hjemme. Det var for underligt, og unødvendigt at være hos Robin. Hvorfor kunne han ikke bare have været hos os? Vi holdte jul med stort morgenmåltid og gaver, musik og hygge alligevel - der kunne han jo bare være med. Men nej, i stedet for skulle vi stå tidligt op, og gøre os klar til, at tage hjem til en mand vi aldrig havde været hos før. 

Robin var sød nok, uden tvivl, men han ændrede julen for os. Jeg kunne godt lide ham, han var sjov og ville gerne underholde mig. Modsat far, så legede han gerne vildt med mig. 

Det var seks år siden at far havde forladt os, og Robin gjorde mor glad. De sad og smilede til hinanden ved bordet, og glemte helt at vi også var der. Jeg tog noget mad hen på min tallerken, og hældte noget juice op i min kop. Robin kiggede hen på mig, og smilte. 

Selvom jeg ikke havde lyst, kunne jeg ikke lade vær med, at smile tilbage til ham. 

“Kan du række mig juicen?” spurgte mor, i stedet for bare at række ind over. Jeg tøvede kort, og længe nok til, at Robin gjorde det i stedet for. Det irriterede mig på en underlig måde. Jeg savnede at være hjemme, hvor en ny person ikke var. 

Forandring havde aldrig været min yndlingsting, og det kunne kraftigt mærkes. Jeg ville ønske, at Robin bare ville have holdt jul hjemme hos os, så alt kunne være som det plejede. 

“Hvornår skal vi åbne gaver?” spurgte jeg. Normalt gjorde vi det lige efter morgenmaden, men jeg kunne jo ikke vide, om det ville være sådan nu når vi var hos Robin. Vi var kun fire mennesker, så det kunne jo godt være, at vi ventede. “Når vi har spist,” svarede Robin, og smilede til mor. 

“Ligesom vi altid gør,” fortsatte mor. Hun smilede først til mig, og derefter til Robin. Jeg kiggede rundt om bordet, under træet, og ud i køkkenet. Jeg undrede mig. “Plejer du, at holde jul alene?” spurgte jeg, uden at tænke mig om. 

Normalt ville jeg ikke spørge om sådan noget, det var et uforskammet spørgsmål, ifølge mor. Men ingen af dem sagde noget. Robin kiggede tøvende hen på mor, og smilede så til mig, mens han nikkede. “Min familie holder jul hos min søster, og hende snakker jeg ikke med,” svarede han. 

Jeg fik en hård knude i maven, men nikkede. Jeg stak lidt i min mad, mens jeg tænkte på fuld hammer. 

-

Ord: 698

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...