A Christmas Evolution

24 år, 24 jule, 24 minder. 24 årige Harry Styles kigger tilbage på alle hans 24 jule i et fotoalbum han fandt i stuen. // Deltager i julekonkurrencen med mulighed 4, og i julekalender konkurrencen.

5Likes
9Kommentarer
3171Visninger
AA

12. 11

“Vi går op nu,” råbte jeg ned i stuen, på vej op ad trappen. Jeg havde Summer bag ved mig, og det ene ben på vej op ad det næste trin. “Godnat, råbte de inde fra stuen af. 

“Godnat,” råbte både Summer og jeg tilbage. Sammen gik vi op ad trapperne, og gik mod mit gamle værelse, hvor der var blevet redt op til os. Klokken var over midnat, og vi skulle op klokken otte næste morgen. Det var det traditionen lød på.

De små børn var blevet lagt i seng omkring en time inden, da vi var blevet færdige med pakkelegen. Efter de alle var blevet lagt ned, blev der taget dessertvin og fyldte chokolader frem, som vi kunne hygge os med. Der blev fortalt uddybende historier om vores tidligere jule, som vi allerede kort havde gennemgået. 

Julealbummet havde jeg under armen, og jeg lagde det på sengen da vi kom ind på værelset. Til min store overraskelse, havde mor redt op med mit gamle Star Wars sengetøj, og ikke noget mere voksent. Summer kunne ikke lade vær med, at grine da hun så det. “Star Wars fan?” spurgte hun. 

Jeg puffede til hendes arm, og nærmest tvang hende ned og sidde på sengen. Jeg kyssede hende hurtigt på munden, og satte mig ved siden af hende. “Faktisk, så ja,” svarede jeg flabet. 

Summer begyndte at grine, og det samme gjorde jeg. Jeg kunne ikke fatte, at jeg havde været så heldig, at finde en pige som hende. Hun var alt hvad jeg nogensinde havde drømt om. Jeg kunne huske, at have haft snakke med Gemma om hvilke slags personer vi ville giftes med. Hvordan de skulle se ud, hvilken personlighed de skulle have, hvilket arbejde, hvilke drømme, endda hvad de skulle hedde. Både fornavn og efternavn, og hvorvidt vi ville tage deres efternavn eller ej. 

“Hvorfor er du egentlig så interesseret i dine tidligere jule?” spurgte Summer mig. Jeg havde svaret på spørgsmålet flere gange den aften, men hun havde endnu ikke spurgt mig. Jeg smilede, og åbnede endnu en gang julealbummet. Jeg slog op på det billede, min hukommelse var nået til.“Kan du se det her billede?” spurgte jeg, og pegede på det.

“Selvfølgelig kan jeg det,” svarede hun og grinede. Jeg lagde fingeren hen over teksten, som var skrevet under billedet, så hun ikke kunne læse det. “Hvor gammel er jeg her?” spurgte jeg hende drillende. 

“10 eller sådan noget?” svarede hun, en smule i tvivl. Jeg grinede, og fjernede fingeren. “Harry, 11 år,” læste jeg op. 

“Jeg var 11 år gammel, og det eneste jeg ville, var at være en rockstjerne. Jeg deltog i alle talentkonkurrencer jeg kunne, og jeg scorede så mange piger på det. Jeg elskede det!” startede jeg ud med, at forklare hende. Hun kunne ikke lade vær med, at grine ad min forklaring. “Den jul fik jeg en falsk mikrofon, og det eneste jeg lavede resten af aftenen var at optræde for hele min familie. Gemma morede sig meget med det, men min mor elskede det,” uddybede jeg. 

Mikrofonen på billedet var rød, og batteridrevet. Den døde omkring et år efter, fordi jeg fik sat mig på den ved et uheld. Det kunne den ikke holde til. Jeg var knust da den gik i stykker, for det havde været min yndlingsgave den jul. 

“Julen i sig selv mindede om alle de andre, men det var gaven der var så speciel. Der var en som gav mig en gave, som virkelig var mig. Jeg havde ikke engang ønsket mig den,” sagde jeg. “Der var bare en der kendte dig så godt?” spurgte hun med et smil på læben. 

Det var tydeligt, at hun nød mine historier, lige så meget som jeg selv gjorde. Nogle gange var det bare godt, at have et hop tilbage til fortiden og genleve nogle minder. “Ja, og jeg havde aldrig været mere glad end den aften,” fortalte jeg hende. 

“Gemma blev selvfølgelig lidt træt af, at jeg scorede hendes veninder når de kom på besøg,” sagde jeg. Vi begyndte begge at grine. 

-

Ord: 676

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...