Forpulede følelser

Digtsamling, af forskellige slags kærlighed

3Likes
0Kommentarer
1630Visninger
AA

5. Måske

 

Vi ville have haft et liv sammen.

Et normalt et.

“ Det skal nok gå!”

“Hvad?”

“ Det skal nok gå?”

“ Så uanset hvad jeg gør, hurra for mig, for jeg er en god fyr?”

“ så alt godt?”

“ Jeg ved ikke hvad jeg skal sige..”

“ Sig det vores skyld! “

“ Dig og mig!”

“ Hvorfor gjorde du ikke noget, du skulle have gjort noget!”

 

Du bebrejdede mig, for hver og en lille ting der skete.

Men som jeg står her på gadehjørnet og så de to veje mødes,

følte jeg en fred.

Måske er det fordi at for mine fødder,

ligger på skæringspunktet af to forskellige veje,

sammensmeltning på et punkt af sårbarhed.

Måske er det fordi at det er en ‘ reminder’ af dig og mig,

og det lykkelig bånd vi engang delte.

 

Uden en bekymring i verden,

slog dine arme sig om mig, for at beskytte mig for kulden.

To sjæle holdt varme af hinandens selskab.

To hjerter dansene i regnen legende.

To sind med den samme ting i tanke.

Du vil have jeg skal være din,

og jeg vil have du skal være min.

 

Jeg ved det ikke, måske er jeg skør..

Måske har tiden endelig vundet over mig.

Måske er jeg stoppet med at se skønheden i de små ting.

Måske er jeg stoppet med og værdsætte de gaver livet giver.

Måske flyver jeg uden for min krop.

Eller måske savner jeg bare den bekendte kontur af din krop,

under de kalk hvide lagner på min seng.

Jeg ved det ikke, måske er det her normalt.

Måske stoppede jeg med og være mig selv, efter at du gik.

Måske er alt det her en test.

Måske fejlede jeg, og kunne ikke fjerne rodet.

Måske er det derfor regnen pludselig, føles koldere på min hud.

Måske er det derfor at når jeg endelig prøver at undskylde,

ved jeg ikke hvor jeg skal begynde, eller..

Hvor jeg skal slutte.

Alle de ting jeg har skrevet ned i mit sind, som jeg vil fortælle dig,

jeg kan, bare ikke få mig selv til og trykke send.

Måske har jeg fucked op, og vil ikke indrømme det.

Måske er jeg en kujon.

Virker som om jeg har alt tiden i verden,

måske burde jeg gøre noget ved det, jeg mener..

Hvert et minut uden dig føles som en time.

Måske er jeg et fjols, for at sætte mig selv på afstand fra dig.

Måske er det derfor jeg ikke kunne indrømme at jeg elskede dig,

fordi af en eller anden grund, kunne jeg ikke acceptere at måske..

Kun måske..

Havde du også elsket mig.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...