Forpulede følelser

442040
Digtsamling, af forskellige slags kærlighed. For det meste ugengældt kærlighed

AA
aa

11. Dræb menneskeheden.

Jeg er ikke sindssyg.

Nej, ikke med dette lys.

Dette lys som skinner ud af mig, skriger af potentiale.

Men dog, er jeg stadig blot et råmateriale.

Jeg river, jeg flår,

håber disse glasskår vil hjælpe mig.

Det er alt sammen på grund af dig.

 

De siger jeg skræmmer dem.

Jeg mener ikke jeg er så slem.

Jeg tæmmer mine dæmoner,

senere er det tid til at jeg afsoner min tid.

 

Jeg har pistoler i mit hoved,

og de vil ikke gå.

Jeg har stemmer i mit hoved,

og de vil ikke gå.

 

Jeg er ladt op på patroner.

Tænker på et bat.

Tænker på en klat af blod.

Hvor meget kraft skal der til, for at flække et kranie?

Aldrig har jeg haft, en ide om at der findes en ting som en glorie.

Mon der svæver en over mit hoved?

 

Jeg hæver geværet.

Drømmer om at trykke på aftrækkeren.

Jeg gør det ikke besværet,

Jeg er budbringeren.

Gud hvor ville jeg ønske jeg kunne skyde dem.

 

Høre dem skrige, som børn der bliver efterladt i mørke.

Se dem løbe, som var der et monster efter en.

Se frygten sprede sig i deres uskyldige små ansigter.

 

Åhhh tanken om at trykke på aftrækkeren, og blæse deres hjerner ud,

Se dem ramme barrieren, mens jeg fjerner dem, fra denne grufulde verden.

 

Få opmærksomheden?

Dræb menneskeheden.



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...