Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
22Kommentarer
4219Visninger
AA

9. ❅ 8. december

     Der var travlt i cafeen i dag. Folkene syntes alle at være begyndt at komme i julestemning, så der var tryk på ved kassen. Holly havde i morges fortalt mig, at jeg nok skulle forberede mig på, at stå for ekspeditionen dagen lang. Hendes mor var blevet lidt forkølet, og havde måttet tage sig en fridag. Derfor var Holly også nødt til at stå og bage kagerne.

     ”Husk nu at sig til, hvis du har brug for hjælp.” For tiende gang den dag stak hun hovedet ind i cafeen ude fra bageriet. Alt jeg kunne se, var hendes hoved og et stort smil. ”Alt du skal gøre er, at ringe på klokken.”

     Foran mig ved siden af kasseapparatet havde Holly stillet en sød lille klokken frem. Op til flere gange havde hun forklaret mig, at jeg bare skulle ringe på den, hvis der pludseligt stod for mange mennesker i kø, eller hvis der var noget, jeg ikke kunne finde ud af. Indtil videre havde jeg ikke haft brug for at ringe med den, og forhåbentligt ville jeg heller ikke.

     Selvom det var mærkeligt for mig, at vi i dag arbejdede hver for sig, var det også rart nok. Det gav mig tid til at være lidt alene med mine tanker, og betjene kunderne på den måde, jeg bedst kunne lide det – med et stort smil, lidt humør og en masse juleglæde.

     Jeg nød at være i selskab med Holly. Det var slet ikke det. Men når hun var ved min side, havde jeg svært ved at tænke klart. Hvis det var sådan det føltes at være forelsket, så var det uden tvivl det jeg var. Smaskforelsket.

     ”Hey G.” Et par hænder klaskede ned i glaspladen foran mig. Forskrækket hoppede gav jeg et lille spjæt fra mig, men kunne ikke lade være med at grine, da jeg så, hvem der stod foran mig.

     ”Daniel,” smilte jeg og rakte ham hånden. Han havde fundet på et åndssvagt ”drenge-håndtegn” et par dage forinden, som han mente var smart at have. Derfor havde han vist det til mig, og hver gang vi nu så hinanden, skulle vi eftersigende lave håndtegnet. ”Hvad laver du dog her?”

     Selvfølgelig vidste han godt, at jeg arbejdede her, men at han ligefrem ville dukke op i arbejdstiden, havde jeg ikke troet om ham. Var han monstro ude på, at holde lidt øje med Holly og jeg?

     ”Lucas og jeg-” Han pegede over på en fyr ved hans side. Fyren syntes ikke at høre noget. Han stod og så ret eftertænksomt på de lækre kager i glasburet foran ham. Jeg kunne nærmest se, hvordan mundvandet løb. ”- snakkede lidt om at tage ud og stå på skøjter i morgen. Eller det var faktisk Lucas’ idé og så foreslog jeg, at vi kunne spørge dig om du ville med. Der er også et par piger vi havde tænkt os at spørge, så hvis du eventuelt ville tage fat i Holly og høre, om hun ville med, kunne det være fedt.”

     Så han prøvede måske lidt på at lege matchmaker, men at stå på skøjter lød ikke helt værst. Min mor og jeg havde tit gjort det hjemme på Nordpolen, da jeg var lille. Af og til havde vi haft et par nisser med ude på isen. Alle sejlede de rundt.
Minderne fik mig til at smile. Selv havde jeg lært at stå ret godt på skøjter. Min mor havde et talent for det, og havde derfor været god til at lære fra sig.

     Jeg nikkede bestemt. ”Det lyder som en fantastisk ide. Men kan jeg godt spørge Holly? Tror I, hun vil med?”

     Sandheden var, at jeg var skrækslagen efter at spørge hende. Hvis ikke hun var vant til at blive spurgt om ting som dette, hvordan ville hun så ikke reagere, hvis jeg pludseligt lod spørgsmålet dumpe ned over hende? Ville hun tro, at det var en date, selvom der ville være andre omkring os? Hendes venner ville være der.

     Daniel sukkede. ”Spørg hende nu bare for Guds skyld. Der er intet at tabe, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så vil hun hellere end gerne tage med dig.” Han pegede over bag mig, og da jeg kiggede, kunne jeg se, at Holly igen stod med hovedet ude ad døren.

     Da hun så mig, trak hun hovedet til sig og lukkede døren i. ”Hvis ikke hun ville med, eller ikke var bare det mindste interesseret i, hvad vi snakkede om, ville hun ikke smuglytte.”

     Inden de gik, uden overhovedet at købe en kage, blinkede min roommate med sit ene øje. Den dreng gav ikke op, og det var den samme indstilling, jeg burde have. Uden at tænke yderligt over, hvad jeg skulle sige eller gøre, ringede jeg på den klokke Holly havde stillet frem til mig. På ganske få sekunder var hun spurtet væk fra ovnene, dejen og alt ansvaret i bageriet og stod pludseligt foran mig.

     ”Hvad sker der? Du ringede med klokken, og jeg kom så hurtigt jeg kunne. Jeg var bange for, at der var et eller andet ga-” Inden hun kunne nå at sige mere, fik jeg tysset på hende ved at lægge en finger mod hendes læber. Min berøring mod hendes hud, fik tusindvis af stød til at gå igennem min krop.

     ”Sh…” grinte jeg. ”Daniel og Lucas kom og spurgte, om jeg ville med ud og stå på skøjter med dem i morgen. De ville tage nogle af de andre piger med, så jeg ville spørge, om du eventuelt også ville med? Det ville betyde meget, hvis du sagde ja.”
På den måde jeg spurgte hende om det, lød nærmest som om, at jeg rent faktisk inviterede hende ud på en date. En skøjtedate lød heller ikke værst, men jeg vidste ikke, hvor meget date der ville være over det, når vi som sagt ville være omgivet af to fyre og to andre piger.

     Uden at give mig et konkret svar, nærmest sprang hun mig om halsen og hvinede. ”Gabe, det vil jeg hellere end gerne.” Da det gik op for hende, hvad hun havde gjort, trak hun sig akavet tilbage, og stillede sig foran mig. Lidt nervøst pillede hun ved sine fingre, og turde ikke kigge op på mig. ”Jeg elsker at stå på skøjter, så det ville være mig en ære, at gøre dig med selskab, når du nu skal ud på glatis.”

     Hendes meget formelle formidling fik mig til at tage hendes hånd. Igen røg følelserne op i mig, og jeg anede ikke, hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Vi var måske lige ved at være venner, så hvad hvis jeg ødelagde det, ved at lade vores hænder røre hinanden?

     ”Bare så du ved det,” hviskede jeg i hendes øre. ”Så er jeg ret god til at stå på skøjter. Hvis du derfor mangler en til at gribe dig, når du falder, vil jeg altid være at finde ved din side.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...