Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
22Kommentarer
4225Visninger
AA

7. ❅ 6. december

     ”Kom ikke her og fortæl mig, at der intet er mellem Holly og dig?” Inden spørgsmålet overhovedet var færdiggjort rystede jeg hurtigt på hovedet. Daniel havde beordret mig til at tage med ham ud i byen. Siden det var lørdag og jeg havde arbejdet de få timer jeg skulle, brugte vi aftenen på at kigge på dekorationerne rundt omkring i byen. Selvom det lød lidt tøset, var det egentligt meget hyggeligt. På den måde kunne vi også lære hinanden lidt bedre at kende. Vi skulle trods alt bo sammen den næste månedstid, mens jeg var her i Minnesota.

     ”Der er intet mellem hende og jeg. Hendes mor gav mig et job og hun lærer mig op.” Hvis han bare vidste halvdelen af det, der kørte gennem mit hoved, når Hollys navn blev nævnt, ville han uden tvivl have tonsvis af spørgsmål. Men vi kendte ikke hinanden godt nok til, at jeg kunne dele de ting med ham. Derfor måtte jeg benægte. ”Mere er der ikke i det.”

     Han trak huen længere ned om ørene og kiggede så over på mig. ”Den hopper jeg sku ikke på. Allerede den gang du så hende til festen der den første nat, var du helt væk. Tro ikke, at jeg ikke så, hvordan du stoppede i din bevægelse, da jeg introducerede dig til dem.”

     ”Daniel, jeg-”

     ”Hvorfor tror du, at jeg gik fra dig?” Jeg trak på skuldrene. ”Fordi du så kunne snakke lidt med hende. Men hvad gjorde du? Du løb over alle bjerge. Tog halen mellem benene, som man siger.”

     ”Jeg-” Igen tøvede jeg. Havde det været så indlysende, at jeg allerede fra første øjekast den aften, var betaget af hende? Selv vidste jeg jo godt, at jeg fandt hende attraktiv og tiltrækkende. Jeg havde jo haft et godt øje til Holly siden jeg var fem. Dengang kendte jeg slet ikke til ordet ”kærlighed” og ”forelskelse”. Som årene var gået, var det dog gået op for mig, at jeg nok var lidt småforelsket i hende. Men at det var så tydeligt til andre, specielt Daniel jeg havde lige mødt, undrede mig. Måske burde jeg skrue lidt ned for de blikke, jeg sendte efter Holly. Det værste var, at hun ligeledes opdagede det, og udspurgte mig om de samme ting, som min roommate var i gang med. ”Jeg synes hun er en flot pige, og måske gjorde det mig lidt paf og genert.”

     Selvom jeg ikke var meget for det, indrømmede jeg alligevel overfor Daniel, hvordan jeg havde haft det den aften til festen.

     Sejrsrigt rakte han hænderne op i luften. ”Jeg vidste det.” Han slog venskabeligt til mig. ”Men jeg giver dig ret. Holly er en fantastisk pige og en af mine tætteste veninder. Det er bare synd, at hun som sådan aldrig har haft en kæreste eller en flirt før.”

     ”Har hun ikke?” spurgte jeg overrasket om. Med det udseende og den personlighed hun havde, ville hun kunne få enhver fyr på knæ. I byen flakkede de sikkert om hende. ”Det undrer mig.”

     Daniel nikkede. ”Det undrer også mig. Men hun siger, at hun ikke er interesseret i nogen af dem. Hvem og hvad hun så er interesseret i, har jeg ingen ide om. Men jeg giver dig ret. Holly ville kunne få alle, hvis hun gad.”

     Min nysgerrighed tog over, da han var begyndt at snakke. ”Når du mener, at hun ikke er interesseret, betyder det så, at hun heller ikke danser tæt med drenge eller kysser med nogen i byen?” Spørgsmålet var måske lidt for nærgående, men jeg var nødt til at vide, hvilken slags pige Holly var.

      ”I den tid jeg har kendt hende, har jeg ikke engang set hende så meget som at kysse med en fyr. Hun har da danset tæt med et par drenge, men det er typisk os, som hun normalt hænger ud med,” forklarede Daniel. Efter at ordene havde forladt hans læber, kunne jeg mærke, hvordan mit bryst sænkede sig. Jeg havde holdt vejret, fordi jeg var bange for, hvilket svar han ville komme med. Hvordan skulle jeg også vide på forhånd, om hun var en vild pige i byen, og kyssede med lidt forskellige, men egentligt ikke var interesseret, når det kom til stykket?

     ”Mærkeligt,” var det eneste ord, jeg kunne tænke på som svar. Ordene om hende gjorde mig lidt nervøs. For var der så slet ingen chance for mig? Ville hun afslå mig, før jeg overhovedet havde fået mulighed for at lære hende at kende?

     ”Så hvis du er interesseret i hende, er du nok nødt til at prøve lidt hårdere end, hvad du før har gjort, når det kom til piger.” Min kammerat blinkede til mig, som prøvede han at opfordre mig til at gå efter hende. Ville han, efter kun at have kendt mig i mindre end en uge, allerede få mig til at prøve at slå benene væk under hans veninde?

     Jeg sukkede kort. ”Hvis jeg ikke tager meget fejl, er jeg nok den sidste fyr hun vil falde for. Flirten, kærlighed og piger er ikke ligefrem tre emner jeg er stærkest på,” indrømmede jeg sagte. Faktisk havde jeg ingen viden indenfor nogle af de tre punkter. Jeg havde aldrig som sådan flirtet med en pige. Dem der var på Nordpolen var ikke min type, og den eneste form for kærlighed jeg havde oplevet, var den mine forældre havde givet mig gennem min opvækst. Piger derimod anede jeg intet om. Ikke andet end, at de til tider havde det med at få ret slemme humørsvingningerne. Men så havde jeg hørt, at en pakke chokolade eller en god film, som regel plejede at virke.

     ”Hey!” endnu en gang var hans hånd i kontakt med min skulder, da jeg fik endnu et puf. ”Jeg kan godt lægge et godt ord ind ved Holly, hvis du vil have det. Vi har været venner i mange år, og vi to er kammerater nu. Det betyder, at vi hjælper hinanden. Måske har Holly ikke haft en kæreste endnu, fordi hun ikke har fundet den rette endnu.”

Inden han fortsatte, stoppede han op, og kiggede alvorligt på mig. ”Men det kan jo være, at du er hendes perfekte match.”

     Selvom jeg så gerne ville tro på hans ord, havde jeg lidt svært ved det. Hvem ville have en som mig? Gabriel fra Nordpolen lød ikke ligefrem interessant i mine øre. Hvis jeg derimod sagde, at jeg var julemandens søn, ville det da først gå galt. Så ville jeg blive grint af, og så ville alle chancer være ude. Jeg måtte holde trit med min baggrund og håbe på, at Daniel havde ret. Måske var jeg den rette for Holly. Hun var trods alt den rette for mig, så man kunne håbe, at det kunne bringe lidt held med sig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...