Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
22Kommentarer
4141Visninger
AA

6. ❅ 5. december


     Det var med nervøse skridt, at jeg åbnede døren til bageriet. Hollys mor, Donna, havde spurgt, om jeg kunne starte med øjeblikkelig virkning. Dette betød, at jeg i dag havde min officielle første arbejdsdag, og at jeg skulle arbejde sammen med Holly.

     Hun havde set lidt mærkelig ud i ansigtet, da hendes mor pludseligt havde spurgt, om jeg ville ansættes. Dog var hun hurtigt blødt op igen, og inden jeg havde forladt deres lille butik, sendte hun mig et stort smil. Det kunne kun betyde noget godt, fortalte jeg mig selv.

     Som hun havde gjort dagene forinden, stod hun allerede klar ved kassen, da jeg lukkede døren bag mig. Klokken var kvart over seks, og siden vii først åbnede klokken syv, var der ingen kunder. Hollys mor havde bedt mig komme ind på dette tidspunkt, da der var nogle kager i køkkenet, der skulle dekoreres. Det var hendes datter det skulle lære mig op. Hun ville nemlig ikke selv være der i løbet af i dag.

     ”Godmorgen,” sagde hun inden hun gabte. Gabet fik hende til at grine kort. ”Jeg forstår ikke, hvorfor vi altid skal starte så tidligt. Det er lige før, jeg savner at gå i skole. Der skulle man i det mindste ikke så tidligt op.”

     Hendes kommentar fik også mig til at smile. Jeg lukkede døren bag mig og gik op til hende. ”Da jeg arbejdede for min far, ville han til tider hive mig ud ad sengen klokken fem om morgenen og tvinge mig til at arbejde til langt ud på natten.”

     Det var ikke løgn det jeg sagde. I de stressende tider ville min far faktisk bede mig om, at arbejde på døgndrift nærmest. Der var legetøj, der skulle laves. Søvn skulle vi nok få noget af senere, mente han.

     ”Hvad skulle du dog hjælpe din far med i så mange timer?” spurgte hun forbavset over. Jeg grublede lidt over, om jeg mon skulle fortælle hende sandheden men bare pakke det ind, så hun ikke ville tro, at jeg var splitterravende tosset, fordi jeg sagde, at julemanden var min far.

     Efter at have tænkt lidt over det, kom jeg med et fint svar, mente jeg selv. ”Han producerer legetøj, hvilket godt kan være ret stressende til tider. Specielt her op til jul, hvor alle små børn jo ønsker sig en masse forskellige former for legemiddel.”

     Mens jeg fortalte nikkede hun, som var hun oprigtigt interesseret i det, jeg fortalte hende. ”Det lyder meget spændende, må jeg nok indrømme. Meget sjovere end at stå her og sælge kager dagen lang.”

     ”Hey! At sælge kager er da også sjovt. Specielt nu, hvor du har fået dig en helt ny kollega.” Jeg var gået om bag disken og havde stillet mig ved hendes side. Efter at have snakket færdig, puffede jeg blidt til hende. ”Og hvis jeg nogensinde skal blive så god til at sælge kager og snakke med kunderne, som du er, må vi nok hellere komme i gang. Jeg skulle jo gerne kunne gøre din mor glad, nu hvor hun var så rar at ansætte mig.”

     Igen nikkede hun, og puffede kort igen. Hendes berøring fik en brændende varm følelse til at gå igennem kroppen på mig. Det var en følelse, jeg aldrig havde oplevet før. Men den var rar. Meget rar endda.

❅❅❅

     Timerne gik hurtigt. Måske det skyldtes mit gode humør og det dejlige selskab jeg havde. Holly var god til at lære fra sig, og jo længere tid vi brugte med hinanden, jo mere begyndte snakken også at køre naturligt mellem os. Da arbejdsdagen var ovre, og det var tid til at lukke kassen, kom hun op på siden af mig.

     ”For at se om kassen går op, er vi nødt til at tage alle pengene ud og tælle dem.” Mens hun snakkede, gjorde jeg som hun sagde. Pengene tog lidt tid at tælle op, men hun var god til at guide mig hele vejen. Det var vigtigt, at pengene jeg havde talt op, stemte overens med det beløb, der stod skrevet på skærmen til pengekassen. Hvis ikke de to tal var ens, var der gået noget galt. Holly fortalte mig dog, at det sjældent skete, at det passede helt præcist – og hun havde helt ret. Tallene passede ikke sammen.

     ”Hvis de ikke er ens, skal vi ind og se på den difference der er mellem de to tal. Som du kan se her på skærmen, står der, at vi har lidt for meget i kontanter, end hvad vi har kodet ind.”

     ”Og det er vel en god ting, går jeg ud fra?” Det var svært at skulle have med penge at gøre, når det ikke som sådan, var noget vi brugte på Nordpolen. Hvor vi fik pengene fra til materialer og diverse ting, vidste jeg faktisk slet ikke. Utroligt nok, gik det først op for mig lige nu. Det måtte jeg skrive bag øret, så jeg kunne huske, at spørge min far om den næste gang vi så hinanden.

     ”Ja, det er nemlig en god ting. Så kan vi bare indtaste et par cupcakes ind, der passer til det beløb vi har for meget.” Igen var hun god til at vise mig på den lille skærm, hvordan man skulle gøre. Jeg prøvede på at koncentrere mig, men det var svært, når jeg stod så tæt på hende, som jeg gjorde. For at kunne se bedre, var jeg gået om bag hende, så vores kroppe næsten mødtes.

     ”Og når kassen er talt op, plejer vi at gå lukke og slukke herinde. De kager der ikke er blevet solgt, skal bæres ud bagved. Nogle af dem skal sættes på køl. Resten skal have folie over dem, så de kan holde sig til senere.” Vi tog begge et par plader og bar ud bagved. De der skulle på køl kom det. De sidste blev pakket ind.

     ”Hvornår laver I så kagerne?” Siden de alle var håndlavet, måtte de vel blive bagt og pyntet enten om morgenen eller dagen forinden. Betød det så, at man skulle blive her i yderligt et par timer, eller skulle man møde ind tidligere?

     Hun kiggede ikke på mig, da hun svarede. Hendes hænder arbejdede på fuld tryk for at få pakket kagerne væk. ”Normalt plejer vi faktisk at bage dem i løbet af dagen. Hvis min mor er her, skiftedes vi til at stå herude og bage og til at betjene kassen.”

     Det gav mening. ”Så mens jeg stod og snakkede med kunderne, løb du så rundt herude og bagte kager? Og tog glasur på dem?”

     ”Af og til. Ellers stod jeg og studerede dig.” Studerede mig? Jeg sendte hende et spørgende blik. Havde hun stået og kigget på mig, mens jeg arbejdede? ”Altså ikke studerede dig som i stirrede på dig. Jeg kiggede bare på, om du var godt med og kunne finde ud af det, jeg havde sat dig til.” Stemmen fortalte mig, at hun var nervøs. Hun kludrede lidt rundt i sætningerne, og syntes ikke at kunne finde hoved og hale i det hun sagde. Dog synes jeg bare, at det var ret så kært.

     ”Nej jeg kiggede ikke på dig,” gentog hun sagte. Inden hun slog blikket ned i gulvet nåede jeg lige at ane, at hendes kinder var blevet en anelse farvet. Rødmede hun?

     ”Gjorde jeg det så ordentligt? Eller er der nogle ting, du skal vise mig igen i morgen?” Jeg håbede på, at hun havde nogle rettelser. Det betød, at jeg forhåbentligt ville kunne komme til at være tæt på hende igen. Mit hjerte bankede altid hurtigere, når hun var omkring mig.

     Nervøst rodede hun lidt ved sit hår, og turde igen ikke møde mit blik. Var jeg grunden til, at hun pludseligt blev fjalet? Jeg smilte kort for mig selv. ”Af at det var din første dag, gjorde du det ufatteligt godt. Du har gjort din lærermester stolt. Men der er stadigvæk meget at lære.”

     ”Såsom hvad?” drillede jeg og ventede spændt på hendes svar.

     ”Du har kun lært den lette del af arbejdet. Her en af de kommende dage vil vi tage fat på bagningen. Så kan min mor passe kassen, og så vi stå herude og være kreative.”

     Hvis vi skulle til at bage, glædede jeg mig allerede. Min mor og jeg havde, da jeg var mindre, bagt en del. Cupcakes var det ikke blevet så meget til, men de klassiske småkager var jeg gode til at mestre. Dekoreringen var ligefrem min spidskompetence. ”Så vil det sige, at jeg skal lære, hvordan man laver julekysset?”

     Da jeg tidligere på dagen havde haft pause, jeg havde snuppet en af hendes yndlingskager. Kagen der nu også var blevet min yndlings. Måske kunne hun lære mig først at bage julekysset og hvis jeg var heldig, ville jeg senere få chancen for at give hende et rigtigt julekys.

     ”Måske,” grinte hun. ”Det kommer an på, hvor god du er.”

     ”Åh tro mig…” startede jeg ud og sørgede for at få øjenkontakt med hende, inden jeg fortsatte. ”jeg er god!”

❅❅❅

Jaaaaaaaa - Gabriel er startet som "lærling" hos Holly! Hvad synes I om det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...