Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
22Kommentarer
4180Visninger
AA

5. ❅ 4. december


     Siden jeg ikke gik i skole, havde jeg ikke så meget at lave, når Daniel stod op og forlod værelset. Han var åbenbart en af de eneste i deres vennegruppe, som stadigvæk studerede. De andre var enten færdige med at gå på college og havde fået et fast arbejde, eller også arbejdede de bare, så de kunne spare penge sammen. Nogle af dem ville gerne ud og rejse, havde min nye roommate fortalt mig. Selv var han en af dem, men det kunne først lade sig gøre, når var færdig på college til sommer.

     For at få tiden til at gå indtil han igen kom hjem, valgte jeg for en gangs skyld at sove lidt længe. Det at få lov til at sove længe, var ikke noget der så tit skete hos mine forældre. Der var altid ting, der skulle gøres. Hvis ikke min far havde nogle pligter til mig, havde min mor helt sikkert – og omvendt. Ellers kunne man altid hjælpe nisserne i værkstedet. De havde travlt året rundt, og holdt kun pauser når de skulle enten sove eller spise.

     Da jeg ved middagstid derfor traskede ud i den op pyntede storby, følte jeg mig veludhvilet og mæt. Inden jeg havde forladt kollegiet, havde jeg fået spist en god stor morgenmad, så jeg forhåbentligt ville kunne holde et par timer, inden jeg igen ville være sulten.

     Mens jeg gik, studerede jeg menneskene omkring mig. De fleste var iklædt varmt og komfortabelt tøj, og syntes alle at fryse. Vejret var egentligt ikke så slemt, måtte jeg indrømme. Det var under frysepunktet, men at der ikke var minus tredive til fyrre grader, var en positiv ting for mig. Et par minusgrader eller tre kunne jeg godt overleve. Mange af dem gik med tonsvis af poser i hænderne og bar sågar rundt på en masse pakker også. Juleshoppings sæsonen var for alvor gået i gang, kunne jeg se.

     Når det gjaldt juleshopping, havde jeg aldrig som sådan prøvet det. Mine forældre plejede altid selv at sørge for at købe alle gaverne, da udvalget hvor vi boede var begrænset. Som barn havde jeg altid fået et særkreeret stykke legetøj nede fra værkstedet af, men som jeg havde vokset mig større og var blevet ældre, måtte mine forældre af og til hen til et sted, hvor de kunne købe ordentlige ting. De brugte derfor også Rudolf til at komme fra a til b. Præcist som jeg havde gjort det. For ikke at blive opdaget, måtte de rejse om natten, overnatte et sted og så bruge den næste dag på at handle. Først når mørket igen var faldet på, kunne de finde vores rensdyr og flyve tilbage til vores hus.

     Så selvom vi boede på Nordpolen, og selvom min far var julemanden og min mor julekonen, havde de altså også af og til et par ture til den ”virkelige” verden, hvor der ingen nisser og flyvende rensdyr var.

     Tankerne om mine forældre og om min barndom, fik mig til at smile. Godt nok havde jeg ikke været væk hjemmefra i mere end tre dage, men jeg kunne godt mærke, hvor sært det var at være væk fra dem.

     Jeg fandt mig selv gående i retning af ”The Hollyday”. Nu når jeg alligevel ikke havde noget at lave, kunne jeg vel bruge min dag sammen med pigen, der stadigvæk fyldte mine drømme og tanker. Siden jeg var kommet hertil, havde jeg ikke kunnet lade være med at tænke på Holly. Det var utroligt, hvordan jeg sådan uden videre lov hende nærmest hjemsøge mig, når jeg næsten ikke havde snakket med hende. Dog var det svært ikke at tænke på hende hele tiden, når jeg hvert år siden jeg var fem år gammel, havde haft hende i mine tanker mindst én gang om året, og der havde jeg ikke haft muligheden for at se hende, så tit som jeg ville.

     Da jeg så døren ind til bageriet, kunne jeg ikke lade være med at smile. Det lignede ikke, at der var så mange mennesker på nuværende tidspunkt, hvilket kun var en fordel for mig. Så kunne det være, at jeg ville få en chance for, at snakke med Holly under lige mere private omgivelser.

     Som jeg havde troet, stod hun bag disken og betjente de få kunder, der stod i kø. Ved siden af hende bag ved kagerne, gik der en ældre kvinde rundt. Taget i betragtning af det brune hår og det næsten samme ansigt gik jeg ud fra, at det måtte være Hollys mor. Hende der også ejede bageriet.

     ”Gabriel,” sagde en genkendelig stemme, da jeg var nået op til disken. Jeg havde kort studeret de mange fine kager, inden jeg kiggede op på hende. De blå øjne var rettet mod mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile, da vores blikke mødtes.

     ”Holly. Sjovt at jeg skulle rende på dig her,” jokede jeg. Da hun grinte vidste jeg, at min joke var vellykket. Hun havde syntes, at jeg var sjov.

     ”Ja, sjovt at vi lige skulle ses her. Hvor jeg arbejder. Hver dag.” Endnu et grin forlod hendes læber. Hun rodede lidt med nogle ting fra kassen, og tog blikket fra mig. ”Men hvad kan jeg gøre for dig i dag?”

     Igen havde jeg ikke gennemtænkt, hvad det var, jeg skulle her i bageriet. I bund og grund ville jeg jo bare se hende, og derfor var jeg taget herhen uden nogen plan. Skulle jeg bare bede om endnu en kage? Julekysset jeg havde fået tidligere havde vist sig, at være ret så fantastisk. Jordbærerne i kagen havde gjort smagen sød, og som Holly havde beskrevet det, kunne det godt føles lidt som et kys. Et julekys. Bare efter én af de kager, var det også blevet min yndlings.

     ”Jeg tænkte på, om I måske havde fået en åbning her? Så ville jeg nemlig godt søge den stilling.” Hvis det ikke var fordi, det havde været for indlysende, havde jeg slået mig selv i hovedet. Hun havde dagen forinden fortalt mig, at der intet job var til mig. Hvorfor stillede jeg mig så op og spurgte endnu en gang? Svaret kendte jeg jo godt allerede på forhånd.

     Hun rystede smilende på hovedet. ”Der er desværre ikke på mystisk vis dukket et job op til dig siden i går. Det er jeg ked af, Gabriel.” Svaret kom som sagt ikke bag på mig. Jeg vidste allerede godt, at det var de ord, hun ville fortælle mig.  

     ”Holly, sweety,” kom det fra damen ved hendes side. ”Vi kunne måske godt bruge en ekstra hånd her i juletiden. Du ved, hvor travlt vi altid får, så hvad med at tilbyde den unge mand det job, han så høfligt efterspørger?” Hun lagde en forsigtig hånd på Hollys skulder, og klemte den blidt.

     ”Er du sikker mor? Sidste år mente du da, at vi nemt selv kunne klare det.” Det blev bekræftet overfor mig, at det var hendes mor - præcist som jeg først havde antaget. Holly kiggede op på hende, og sendte hende et spørgende blik.

     ”En ekstra hånd ville ikke skade noget.” Moderen kiggede over på mig, hvorefter hun nikkede anerkendende. ”Så hvis du vil have jobbet, unge mand, så er det dit.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...