Remember ❅ December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Igang
At være julemandens søn er ikke nemt. Forventningerne om at Gabriel tager over for sin far, når han vælger at trække stikket og gå på pension, er skyhøje. Men for den 22-årig ung mand, er det dog ikke, hvad han har af planer. Han ønsker mere end noget andet at prøve at leve på jorden blandt menneskene - at være en del af dem. Gennem sit liv har han forelsket sig i en ung kvinde, den middelaldrende Holly, hvilket gør hans længsel efter et liv ved hendes side endnu større. Er han villig til at opgive drømmen om at blive den næste julemand, for en pige på jorden han kun har set én gang hvert år, når hans far og ham besøgte hende på juleaftens nat?

❅ Deltager i julekonkurrencen - valgmulighed 3

35Likes
22Kommentarer
4223Visninger
AA

12. ❅ 11. december


    Der var drøn på i butikken i dag, og det fik mig til at stresse rundt. Holly havde fri, så hendes mor stod med mig. Man kunne godt mærke, at hun vidste, hvad hun lavede, og at hun havde styret cafeen i mange år.

     ”Jeg er glad for, at Holly har lært dig at kende, Gabriel,” sagde Hollys mor, da vi stod og fyldte kager ind i glasset med kagerne, da der for en gangs skyld ikke stod en kunde i kø. ”Hun er blomstret op her på det sidste, og jeg er sikker på, at det er fordi, du er begyndt at arbejde her i butikken.”

 

     Hendes ord fik mig til at kigge væk fra kagerne i et kort øjeblik. Mente hun virkeligt, at Holly var blevet glad, fordi jeg var startet i butikken? Der måtte være et eller andet, der havde været skyld i hendes gode humør, for det var med sikkerhed ikke mig. Alt jeg gjorde, var jo bare at være her sammen med hende, snakke med hende og sørge for, at hun var glad. Hvis jeg var grunden til, at hun var godt tilpas og var glad, måtte det vel betyde, at hun godt kunne lide mig. Måske endda som mere end en ven.

     ”Det er jeg ikke så sikker på. Holly virker til generelt at være en sød pige med godt humør, så jeg kan ikke se, hvordan jeg skal kunne have påvirket det. Hun har altid smilt, når jeg har været omkring hende,” svarede jeg, og kunne godt mærke, hvordan mine kinder fik varmen. Jeg havde også altid smilt, når jeg havde været omkring hende. Måske det var en ting vi bare gjorde, når vi var sammen – vi smilte.

     Hun lagde en kærlig hånd på min skulder. ”Hvad end du siger til mig, er jeg sikker på, at du er grunden til hendes forøgede glæde. Du gør hende glad Gabriel. Og måske er det et tegn, at du er kommet midt i denne svære tid.”

     Jeg rynkede panden. ”I denne svære tid? Er der sket noget dårligt da?”
Holly havde ikke før snakket om, at hendes familie var gået ind i en svær tid. Havde de tidligere mistet en de havde kær i juletiden, og derfor var det en svær tid? Havde de svært ved at få råd til hinandens julegaver, for så kunne min far uden tvivl godt hjælpe dem, eller var hendes forældre monstro ved at gå fra hinanden? Jeg drog alle mulige konklusioner inde i mit hoved, og troede det værste om det Hollys mor havde sagt. Hvad var der mon galt?

     Et dybt suk forlod hendes læber og hun kiggede ned i jorden, inden hun svarede. ”Det går ikke så godt med butikken. Selvom der render kunder her hele tiden, har udlejeren sat prisen for lejen op, og vi tjener desværre ikke nok, til at vi kan betale det. Vi er nødt til at komme op med flere penge ved at der enten kommer flere kunder, at vi får noget nyt ind i vores udvalg, eller noget helt tredje. Hvis ikke det sker, er vi nok nødt til at lukke ned til nytår.”

     Helt chokeret over det hun fortalte mig, kiggede jeg over på hende. Tårerne have formet sig i hendes øjenkroge, og jeg kunne se, hvordan situationen påvirkede hende.

     ”Hey, hey!” prøvede jeg at sige, for at berolige hende. ”Det skal nok gå. Jeg skal nok gøre alt, hvad jeg kan, for at I ikke skal lukke cafeen. I har lagt jeres liv og sjæl i dette sted, så selvfølgelig skal den ikke lukke.”

     Hun svang armene om mig, og begyndte at hulke ned i min skulder. Forsigtigt lagde jeg mine arme om hende, og kiggede hurtigt op mod kassen for at se, om der var kommet kunder. Heldigvis stod der ingen, og de der stod og kiggede på kagerne, syntes at forstå, at de måske skulle kigge lidt endnu, før de bestemte sig.

     ”Men I er nødt til at fortælle det til Holly. I kan ikke gå og holde det her hemmeligt. Du har sagt det til mig, og jeg har kun arbejdet her i godt og vel en uge. Holly er din datter, som du har haft ved din side i to og tyve år. Synes du ikke, at hun også fortjener at vide, hvad det er der nager dig?” Jeg klappede hende betryggende på hovedet, mens jeg snakkede. Det overraskede mig, at hun havde valgt at fortælle mig om den mulige lukning, men intet havde sagt til sin datter. Var det fordi, hun ikke ville ødelægge Hollys gode humør? På et eller andet tidspunkt ville hun finde ud af det, så hvorfor ikke høre det fra sin mor som så mange andre?

     ”Du har vel ret. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal forklare det til hende. Holly elsker stedet mindst lige så meget som hendes far og jeg gør, så hvordan tror du ikke, at hun vil tage det, når hun finder ud af, at vi måske skal lukke ned?” hulkede hun og knugede mig endnu længere ind til sig. Selvom jeg ikke som sådan kendte Hollys mor, føltes det ikke yderligt mærkeligt, at være så tæt på hende. Hun mindede mig om min egen mor, hvilket fik mig til at føle mig hjemme. Derfor var det også vigtigt for mig, at jeg fik hjulpet dem.

     Inden jeg snakkede, trak jeg mig lidt væk fra hende, så vi kunne få øjenkontakt. Jeg placerede mine hænder på hendes skuldre og fik hende til at kigge på mig. ”Holly vil være mere ked af det, hvis du intet siger. Jeg er sikker på, at hun er mere end villig til at hjælpe alt det hun kan, hvis du forklarer hende, hvordan situationen er. Hun er en stærk pige, og fortjener at vide det.”

     Hun nikkede. ”Du har ret. Hun fortjener at vide det.” Det var ikke min opgave at fortælle Holly om dette. Det var hendes forældres, så forhåbentligt ville de også gøre det. Og gerne snart. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...