4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1682Visninger
AA

25. 24. december: Julen

Hun gik rundt i lejligheden. Rastløs. Klokken nærmede sig mere og mere 13, men den blev det bare ikke rigtig. Hun havde allerede fem gange tjekket Facebook, syv gange tjekket maden, som Ingeborg ville hjælpe med, to gange tjekket, om gaverne nu også alle var der. Nu gik hun bare frem og tilbage i lejligheden. Der var ti minutter til, at de ville ankomme. Arhg, okay. Femten. De plejede altid at være lidt forsinket, hvilket hun ikke klagede over. Hun var godt klar over, at småbørnsfamilier ikke havde det nemt, når de skulle ud ad døren. 

"Glædelig jul!" sagde de hele tiden til hinanden, mens de hilste. De havde ikke nogle gaver med. Dem havde de diskret afleveret dagen forinden, så Ingeborg ikke kunne smugkigge, og så de ikke skulle til at slæbe næste dag.
"Du ser altså godt ud i den kjole!" komplimenterede Anna hende. "Den har jeg da aldrig set før."
"Jeg købte den i går," svarede Christina, og de grinede sammen ad det, som kun søstre kunne. Rune gik på opdagelse ved juletræet med Ingeborg, der fortalte alle de historier Christina havde fortalt, selvom Rune sikkert havde hørt dem fra Anna, da de fleste også involverede Anna. Alligevel nikkede han og så overrasket ud på de rigtige tidspunkter.
"Vil du have lidt rødvin?"
"Nej, det er mig, der kører i dag, men måske vil Rune." De fortsatte deres samtale, mens Christina hældte noget vin op til sig selv. Hun kunne ikke rigtig lade være med at føle sig lidt som alkoholiker, når hun som den eneste drak noget alkohol.

Uret sneglede sig afsted for dem alle. De var alle i deres stiveste puds, selvom det kun ville være dem. Klokken tre ankom Christina og Annas forældre, der holdt jul med dem. Det var helt nyt, for normalt holdt de gamle sig hjemme. De var ikke glade for at holde jul med nogen, og normalt sad de bare over for hinanden i hver deres lænestol og gjorde hver deres ting. Deres mor plejede at se fjernsyn, og deres far sad med avisen i hånden og halvsov. Det var egentlig lidt sølle, men dette år var de gået med til at fejre jul. Rigtig jul. Christina havde på fornemmelsen, at de kun gjorde det for hendes skyld, nu hvor hun lige var kommet af med sin sygdom.

Da solen var gået ned, gik de igang med julemiddagen. Rune sørgede for, at flæskestegen blev helt perfekt, mens Christina og Ingeborg sørgede for, at kartoflerne blev lavet ordentligt. Anna lavede sovs, for hun havde altid haft et talent for sovs. Den blev bare altid god. Ved alle andre i familien blev den enten for tynd eller tyk, smagte dårligt, var krydret for lidt eller for meget. Der var så mange problemer. Ved hende blev den bare altid perfekt. Imens stod deres forældre og snakkede med dem. Så var den lille lejlighed altså også fyldt op. Lige til randen, og køkkenet blev diset til i både os fra stearinlys, damp fra pander og gryder, lugten af julemad og noget lidt påbrændt og følelsen af stress på en lidt afslappet måde. Den afslappede julestress juleaften, hvor alting skulle være perfekt og afslappet. Christina vidste ikke helt, om det var en behagelig eller ubehagelig følelse.

Det begyndte at krible i hendes mave, da de var danset om træet. Så meget som de nu kunne danse om det, når det stod lidt i et hjørne, men de gjorde deres bedste. Det kriblede af spænding, for selvom hun havde købt det, Ingeborg havde ønsket sig, kendte hun ikke til reaktionen. Hun vidste ikke, hvordan Anna ville reagerer på halskæden, hvordan Rune ville reagerer på det dyre termometer, hvordan hendes forældre ville reagere på det indrammede familiebillede, som hun havde brugt timer på at finde og få fundet den rigtige ramme til, hvordan Ingeborg ville reagere på det videnskabssæt, hun havde ønsket sig. Hun vidste ikke, hvordan hun selv ville reagere. Hun vidste det ikke. Hun vidste bare, at hun på den ene eller anden måde ville blive glad og smile. Hun vidste bare, at det var jul, og selvom det var fyldt med en masse formaliteter, så var det vidunderets og glædens tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...