4 Vidundere I Julen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2017
  • Opdateret: 24 dec. 2017
  • Status: Færdig
Elias Skou er 15 og har lige mistet sin højt elskede far.
Selma Gregersen er fanget på en ø, som hun ikke kan komme af inden nytår.
Christa Mørk har en uge at leve i.
Alexander Fischer er blevet smidt ud af huset af sin kone og hjemløs på decembers koldeste nat.
Alle har deres problemer at tænke på i den smukke juletid. På mærkelig vis hænger disse familiers historier sammen, selvom ingen af dem har mødt hinanden inden den 1. december.
//Deltager i julekonkurrencen med valgmulighed 4 og et forsøg på en julekalender ;)//

10Likes
12Kommentarer
1664Visninger
AA

21. 20. december: Damen

Der var næsten klar til jul. Næsten klar til den kærlige fest, som hun ikke havde regnet med at opleve igen. 
"Må jeg smage en af dem her?" spurgte Ingeborg og holdt en af de fyldte chokolader op.
Christina smilte og rystede på hovedet. "Det er vist ikke så godt. Men du må smage en af dem her."
Hun gav hende en af de andre chokolader, så den lille pige ikke ville få noget af cognacfyldet. Med spændte øjne så Christina på Ingeborg, der forsigtigt bed den lille chokolade over i to. Hun begyndte at tygge, og hendes ansigt lyste op.
"Kan du lide den?" Ingeborg nikkede og puttede resten af chokoladen i munden. Kort efter smilte hun med tænderne brune af chokolade. De grinede begge to.
"Når din mor henter dig, skal hun nok ikke vide noget om det her," sagde Christina med et smil og tørrede Ingeborg om munden med et stykke køkkenrulle.

En halv time senere blev døren lukket, og lejligheden var helt stille. Christina så alle de glade smil for sig, og hun savnede allerede lyden af et andet menneske i lejligheden. Eller i hvert fald et andet levende væsen, der ikke var en plante. Hun smed sig på sofaen og fandt sin telefon frem. Facebook var fyldt med nyheder, og nogle sekunder overvejede hun at dele noget om sin dag med Ingeborg. Så kørte hendes søsters formanende ord gennem hendes hoved, og hun besluttede sig for slet ikke at gøre det. 

Fire dage til juleaften. Om fire dage ville al hektikken være overstået, og i stedet ville alle sammenligne deres december med alle andres. Hun var allerede træt af det. Sofaen knirkede lidt under hende, da hun rejste sig for at slukke radioen. CD'en lod hun sidde. Så skulle hun ikke til at finde den frem igen fire dage senere. Juletræet havde Ingeborg hjulpet med at pynte. Det var derfor, der i bunden kun var det pynt, som ikke ville kunne ødelægges og øverst alt det pæneste og det dyreste. 

Hun luskede frem og tilbage i lejligheden. Den virkede så tom hver gang Ingeborg var blevet hentet, men udsigten til at den lille pige skulle besøge hende igen næste dag, gjorde allerede på det tidspunkt hendes dag bedre. Under hendes fødder knagede gulvet i den gamle bygning, som hun altid havde fundet lidt ustabil, men den var tilladt, så det kunne umuligt være så slemt, som hun forestillede sig. Pludselig blev lejligheden for stille, og hun tændte radioen igen. Shakin Stevens sang for hende og fik et smil frem, da hun lige så stille begyndte at bevæge sig med musikken og pludselig danse rundt gennem den lille lejlighed.

Midt i hendes dans blev der banket på døren. En smule forpustet åbnede hun den for at se ind i den gamle kones ansigt. Hun vidste allerede, hvilken moralprædiken hun ville få om, at hun forstyrrede en god omgang julebingo eller sådan.
"Du larmer." Døren var ikke engang blevet åbnet helt. Surdejen så på hende og så endnu mere sur ud end normalt.
"Undskyld," sagde hun og prøvede på ikke at lyde alt for forpustet.
"Og jeg vil ikke høre flere børneskrig."
"Det er lidt svært, når min niece ikke er gammel nok til at forstå, at det forstyrrer andre en smule at høre et lille barns juleglæde," svarede hun bare helt følelseskoldt. Denne gang ville være den gang, hun skulle sætte den kone på plads.
"Hun forpurrer min dag!"
"Undskyld, men jeg må da også leve her?" Hun lagde armene over kors og satte fødderne lige under skuldrene. "Jeg klager heller ikke over, at du begynder at støvsuge klokken syv om morgenen hver eneste søndag. Er du klar over, at det er juleaften på søndag? Og jeg har ikke tænkt mig at blive vækket af en støvsuger fra sovjettiden."
Den gamle dame skulede hen på hende med en vred mine. "Du får at se."
"Jeg er ikke den eneste, der er træt af det. Hele bygningen er træt af din støvsuger!" Det sidste råbte hun efter konen, de raskt gik ned ad trapperne. Med et suk lukkede hun døren og tænkte på at tjekke efter næste gang, hvem der stod udenfor døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...