New Rules

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2017
  • Opdateret: 13 maj 2018
  • Status: Igang
Maggie har brugt de 2 sidste år af sit liv, på at komme oven på igen, efter at havde fået knust sit hjerte voldsomt. Da hun igen kan mærke glæden komme tilbage, sender hendes far, hende hen til hendes mor. Det eneste sted hun ikke kan klare, ikke nok med at hun skal møde hendes gammel flamme være dag, skal hun også klarer gruppens nye mellem, Justin, som er lige lovlig nærgående, og betyder mere for hende, end hun ville indrømme.

34Likes
52Kommentarer
17165Visninger
AA

9. Not A Part In The Plan

 Kapitel 7

Varmen fra hans krop, havde en irriterende, beroligende effekt på min krop. Hans rolige vejrtrækning, gjorde det samme, før jeg viste af det, græd jeg ikke mere. Nød bare varmen, og trygheden. Han gav ikke slip, selvom det føltes som om vi havde stået i denne stilling, flere timer.

Et par sekunder efter, kom jeg ud af trancen, jeg var i. Jeg kendte ham ikke, han stod alt for tæt. Jeg stod alt for tæt. Jeg trak mig.  

 Den første tanke, der fyldte mit hoved, da jeg slog øjne op, var ”Hvad fanden havde jeg tænkt på!” Jeg gjorde det igen, hoppede i det samme dybe hul. Denne gang næsten helt bevist. Alt det her virkede alt for dejavu agtigt. Den samme start og slutning.

Jeg havde med vilje stillet mit vækkeur, så jeg viste de andre ikke var oppe. En lang gå tur, der muligvis varer hele dagen, virker som den mest behagelige ide. Jeg traskede hurtigt ned af trappen, og greb fat i min tynde jakke, men jeg blev stoppet midt i min bevægelse.

“Hvor skal du hen?” Sover den dreng aldrig? Jeg vender mig om, mod ham og smiler falsk.

“Bare ud at gå en tur” siger jeg lidt for usikkert. Justin, smiler, og ser alt for frisk ud, taget i betrækning af at klokken er 8.00.

“Okay, 5 minutter, så er jeg klar” før jeg kan nå at protestere, er han væk, ude af syne. Jeg fulgte allerede planen, om at holde mig, for mig selv, rigtigt godt. Til min ærgelse, var han klar 5 minutter efter, iført en blå hættetrøje, og sorte jeans, hans hår sad pjusket som altid. Mit blik fulgte ham ned af trappen, fangede hver en bevægelse han lavede. Han gik langsomt, helt upåvirket af, at jeg stirrede på ham.

“Hej” han smilede skævt. Min læber søgte automatisk op, før jeg viste af det smilede jeg også. Han åbnede dør, og vi forsatte ud. Vi gik ikke tæt på hinanden, faktisk meget langt fra. Men alligevel, kunne jeg mærke varmen fra hans krop, som om han stod op af mig.

“Undskyld for i går” min stemme lød tynd.

“Jeg havde haft en dårlig dag, du ved nogen gange, så har man bare brug for at komme ud med det, det har nok virket lidt overvældende” undskyldt jeg.

“Jeg banker en dør i hovedet på dig, og du savler ud over min trøje. Jeg tror vi står lige nu”

Jeg griner og mærker straks vægten lette fra min skuldre. Han ser det ikke, som en stor ting, det burde jeg heller ikke.

“Bortset fra, at min, ikke gav dig permanent skade” forsvarede jeg mig selv. Han griner.

“Det ville jeg ikke være så sikker på, du gav mig virkelig et ar på sjælen” 

“Det er bare sådan en påvirkning, jeg har på folk”

Jeg drejer væk fra vejen og hen på en lille sti. Justin fulgte efter mig, som en lille hundehvalp

“Hvor skal vi endelig hen?” Spørg han. Han stod tættere på mig.

“Jeg tænkte at jeg ville tage lidt morgenmad, på ‘Dinner 90’ Er du sulten?”

“Er lige ved at dø af sult. Hvor ligger ‘Dinner 90’?”

Jeg vender mit hoved, om mod ham, og stirrer foraget på han.

“Kender du ikke ‘Dinner 90’?”

Han griner, og ryster på hovedet. 

“Wow, du burde nok få dig nogen nye venner, hvis du ikke kender ‘Dinner 90’, har du intet liv” konstanterer jeg bestemt.

“Tak” svarer han ironisk.

“Andre byer, har MC Donalds og Burger King, vi har Dinner 90. En slags fast food restaurant blandet med en virkelig gammel cafe” forklarer jeg. Dinner 90 er en af de enste ting, jeg har savnet, jeg plejede at komme der hver dag, når støjende blev for meget der hjemme. Det er den slags cafe der har åbent hele døgnet, Så folk der kommer langt fra, kan få en bid mad. Men det er efterhånden også blevet et sted med mange stamkunder.

Ude af øjenkrogen, kan jeg se at Justin kigger på mig. Vinden fanger hans hår og pjusker det endnu mere. Han går med hænderne stukket ned i lommen på hans hættetrøje. Han ser lidt for godt ud, som han går der afslappet, ved siden af mig. Ikke det mindste anspændt, selv om jeg for under 24 timer siden, havde tudet på hans skuldre, uden at han rigtigt kendte mig.

Den velkendte duft, af ny bagt boller og æg, er det der rammer mig, da jeg træder ind. Stedet ligner sig selv, med den røde hjørne sofa, og de små mørke bokse. Jeg gå hen mod mit normale bord, uden at vente på at Justin er klar. Vi sætter os ned, ved det mærke hjørne. Justin kigger rundt omkring med store øjne. “Så... kan du lide det?” Han vender sit gennem borende blik mod mig. “Det minder mig lidt om de cafeer i action film, du ved, dem hvor der foregår en voldsom slåskamp, hen over borderne.” Jeg griner kort.

“Lige præcis, det samme jeg tænkte, da jeg trådte ind” siger jeg ironisk. Jeg skubber menu kortet hen mod ham. “Jeg ved allerede hvad jeg skal have” svare jeg på hans blik. 10 minutter efter kommer en tjener ned til os. Hun kommer til at stirre lidt for åbenlyst på Justin, hvilket bare giver mig ret. Han er pæn. Han gengælder det dog ikke, selvom hun er en smuk pige, i stedet kigger han på mig, som tegn på at jeg skal starte.

“Jeg skal havde en stor chesse burger, med ekstra ost, og pomfritter, en stor Mayo og en chokolade milkshake” jeg smiler sødt, og hun vender blikket mod Justin. “Hmmm, jeg skal have en burger, og cola” han når lige at snakke færdig før jeg afbryder ham.

“Nej, han tager det samme som mig” retter jeg. Justin overgiver sig hurtigt uden kamp. “Så du har boet her før?” spørger han. Jeg retter mit blik op mod ham. “Ja, jeg har flyttet lidt mellem min mor og far, hele mit liv” Han nikker og smiler. “Lyder dejligt” svarer han ironisk. “Jep, meget”

 

Forfatter kommentar: 

Bare rolig det slutter ikke her :)I får mere i næst kapitel. Skriver gerne i Kom, hvis det lyster.

God uge. Håber i kommer igennem den, med livet i behold :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...