New Rules

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2017
  • Opdateret: 13 maj 2018
  • Status: Igang
Maggie har brugt de 2 sidste år af sit liv, på at komme oven på igen, efter at havde fået knust sit hjerte voldsomt. Da hun igen kan mærke glæden komme tilbage, sender hendes far, hende hen til hendes mor. Det eneste sted hun ikke kan klare, ikke nok med at hun skal møde hendes gammel flamme være dag, skal hun også klarer gruppens nye mellem, Justin, som er lige lovlig nærgående, og betyder mere for hende, end hun ville indrømme.

34Likes
52Kommentarer
17017Visninger
AA

12. Im okay

Hun stirrede forskrækket på mig, da jeg smækkede døren i. Min krop var overtaget af vrede, min fornuft var for længst væk. Hun gav mig kun et par sekunders opmærksomhed, før hun vendte tilbage til at dække hende ansigtmed kemikalier.

“Du vidste det hele tiden?” På en eller anden måde formåede jeg at snakke uden at kaste en stol i hovedet på hende, i forbi farten. “Hvad snakker du om?” Hendes blik var rettet mod spejlet. Jeg hævede stemmen en lille smule. “Det med Chaz du vidste det lige fra starten gjorde du ikke?” Hun hoppede lidt og hendes ansigt så pludselig meget sårbart ud. Men kun i et par sekunder, før hun fik sin kolde facade på. “Og hvad så hvis jeg gjorde?” svarede hun flabet. Istedet for at råbe løbe tåren pludselig ned af min kinder.

Jeg var vred men jeg var endnu mere såret. Hun havde altid vidst det. “Alle de gange jeg spurgte dig til råd omkring ham, som jeg virkelig kunne stole på. Løj du. Du LØJ. Du sad sikkert og kiggede på mens han var mig utro gjorde du ikke?” Hun bevægede uroligt sine hænder i sit skød.

“Jeg stolede på dig” jeg hviskede nærmest ordrerne. Tårerne løb ned af min kinder. Lige meget hvor meget jeg prøvede at stoppe det, ville det ud. Hun stirrede koldt ud i luften før hun også tabte masken.

“Undskyld”, jeg svarede ikke, stirrede bare på en malings plet, på gulvet. “Jeg var sur på dig. Jeg hadede dig for at komme ind i familien, og at mine venner bedre kunne lide dig end mig” hendes stemme knækkede over. I et kort sekund havde jeg dårlig samvittighed, men den forsvandt så hurtigt som den kom.

“Hvad snakker du om? Jeg hadede at være her lige som meget som du hadede at jeg var her. Jeg hadede dine venner, men du blev ved med at tvinge mig sammen med jer, tvinge mig med Chaz.” Vreden havde igen overtaget min krop. Hvordan kunne hun give mig skylden? Jeg havde ikke selv bedt om at blive smidt ind i denne her famile. Jeg elsker at være hos min far, elske roen. Selvom jeg ikke vil indrømme det overfor mig selv elsker jeg også at være sammen med Chaz.

“Det var en PLAN! Var det ikke? I havde sikket planlagt det?” Råbte jeg. Hun åbnede munden men lukkede den hurtigt igen. Jeg tørrede min våde kinder i mit ærme. Gav hende mere tid til at forklare.

“Det var ikke planlagt. Det kom bare som sendt fra himlen, i blev kærester og jeg sagde intet, omkring alle de andre piger” jeg snerpede munden sammen ikke helt sikker på om hun talte sandt. Hvorfor skulle hun det?

“Hvor lang tid?” Hun kiggede for første gang op på mig. Medlidenhed og skyldfølse fyldte hendes blik. God skuespiller var hun. Jeg tog en dyb vejr trækning, og prøvede at holde min hånd i ro.

“5 måneder” alt luften blev presset ud af min krop. Tiden gik i stå mens jeg kæmpede om at få min krop til at forholde sig i ro. Ikke gå ned og smadre ham med en lampe. Af en eller anden grund var det ikke så svært. Inderst inde var jeg nok ikke så overrasket, det var Chaz vi snakkede om. Hun hviskede undskyld endnu en gang. Men jeg lyttede ikke, jeg kunne ikke klare mere i dag. Jeg vendte mig om og gik tilbage til mit værelse. På en eller anden måde var jeg lettet, lettet over at jeg endelig var kommet ud med noget af min vrede.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...