New Rules

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2017
  • Opdateret: 13 maj 2018
  • Status: Igang
Maggie har brugt de 2 sidste år af sit liv, på at komme oven på igen, efter at havde fået knust sit hjerte voldsomt. Da hun igen kan mærke glæden komme tilbage, sender hendes far, hende hen til hendes mor. Det eneste sted hun ikke kan klare, ikke nok med at hun skal møde hendes gammel flamme være dag, skal hun også klarer gruppens nye mellem, Justin, som er lige lovlig nærgående, og betyder mere for hende, end hun ville indrømme.

34Likes
52Kommentarer
16992Visninger
AA

18. Deep Down

Kapitel 16

Mine øjnelåg lå slappe, og vejrede mindst 10 kilo, da jeg vågnede næste morgen. Dynen lå ligeså tungt ned over min krop. Det var sådan en morgen, hvor man bare vidst at man ikke ville stå op resten af dagen. At man ville lade sin krop synke ned i lagnet, og lade hjerne tænke på alt det lort livet havde bragt.

Så det var det jeg gjorde, jeg lukkede min øjne og faldt i søvn. Jeg blev kort efter vækket da Justin kom ind, og tjekkede om jeg var i live, og da han kom ind for at sige, at der var aftensmad. Han blev stående i døren, og kiggede ned på den lille puppe jeg lå gemt i. Men han opgivede hurtigt, at få mig til at lave noget. De andre havde slemme tømmermænd, så jeg slap for mere besøg.

Eva havde sendt en besked ved frokosttid. Hun var også stadig i live. Da jeg igen slog øjnene op var klokken 2 om natten, huset var stille. Så jeg gik ned og spiste. Jeg var træt af pizza. Jeg var træt af mennesker. Og ikke mindst jeg var træt af at bo her.

Mit fars sted var næsten fantastisk i forhold til det her. Der kom aldrig gæster, og når han var i gang med at skrive et spændende kapitel, kunne der godt gå en dag før man så ham. Og ingen… Justin. Ahh, ja, det lød godt.

Selvom jeg næsten ikke havde tænkt på ham de sidst par dage, fyldtes jeg straks af savn.

Han tog den anden gang. Hans stemme lød ekstra hæs, da han sagde hej. Han havde sikket ikke snakket med nogen i flere dage. Jeg burde havde ringet til ham noget før.

”Hej far”

”Ej hej, dejligt at du ringer” i baggrunden kunne man hører ham taste det sidste ind.

Jeg kunne tydeligt se ham for mig, mens han sad der ved det store brune skrivebord. Og klamrede den gamle Nokia ind mod øret med den ene hånd, mens den anden fumlede efter tasterne.

”Hvordan går det?” spurgte jeg. Den dårlig samvittighed gnavede i maven, jeg burde virkelig havde ringet noget før.

”Det går fint. Hvad med dig?” Jeg kunne mærke at han nu gav sin fulde opmærksomhed til samtalen.  I baggrunden kunne jeg hører rockmusikken fra familien der boede oven over os. Oven over mig far.

Når min far var i gang med at skrive en bog, var det, det han brugte alt hans tid på. Han kunne nemt komme til at glemme at spise, i processen. Han havde derfor heller ikke rigtigt brug for en meget fin leglighed. Så han valgte det værste af det værste. I starten irriterede det mig at der aldrig var stille, at der altid var nogen der skreg, eller hørte musik ved siden af. Men med tiden blev det endnu en ting, der fik mig til at føle mig hjemme.

”Jeg vil hjem” røg der pludselig ud af mig, min stemme knækkede over, og jeg kæmpede pludselig med tårene.

”Jamen skat dog. Hvorfor?” Jeg snøftede kort ind.

”Jeg ved det ikke. Jeg ville bare hjem” Denne gang lød min stemme en smule mere kontrolleret.

”Hvorfor? hvad er der sket?"

Der var vel ikke rigtigt sket noget specialet, udover at de var nogen røvhuller, men hvad havde jeg forventet?  Jasmin havde såret mig, men vi havde ikke rigtigt nået at få bygget et venskab op, så hun havde vel ikke ødelagt noget. Og ja, Justin, han var Justin. Da jeg ikke svarede brød han ind.

”Jeg ved godt at det er svært, og at alt er så anderles der. Men hør... vi har snakket om det her. Det nytter ikke noget at du allerede hader det, uden rigtigt at vide hvad det er. Du kan ikke dømme det allerede”

Jeg prøvede at afbryde men han brød hurtigt ind igen.

”Jeg ved godt at det her ikke er særligt faderligt af mig, men jeg synes at du skal gå i seng. Og når du vågner i morgen prøver du at være positiv. Prøv at ligge mærke til alle de gode ting i stedet for alle de dårlige”  

Jeg havde lyst til at skrige af ham, skrige at det ikke ville hjælpe noget. Men han havde ret, jeg havde ikke kigget positivt på det. Måske havde jeg dømt det til at fejle en smule for tidligt.

En telefon ringede i baggrunde, og få sekunder efter havde han sagt farvel og lagt på.

Jeg burde prøve at få det bedst ud af det her. Jeg var så sur på Chaz og helt ubevist kom jeg til at give ham mere magt. Ved at vise min vrede fik jeg ham til at føle sig mere stolt. Måske skulle jeg prøve at tilgive ham? Prøve at ligge det bag mig?

Jeg skar tænder ved tanken. Jeg besluttede mig for at en smule tv ville få mig til at slappe af.  Men jeg nåede kun ud af døren før jeg blev stoppet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...