New Rules

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 nov. 2017
  • Opdateret: 13 maj 2018
  • Status: Igang
Maggie har brugt de 2 sidste år af sit liv, på at komme oven på igen, efter at havde fået knust sit hjerte voldsomt. Da hun igen kan mærke glæden komme tilbage, sender hendes far, hende hen til hendes mor. Det eneste sted hun ikke kan klare, ikke nok med at hun skal møde hendes gammel flamme være dag, skal hun også klarer gruppens nye mellem, Justin, som er lige lovlig nærgående, og betyder mere for hende, end hun ville indrømme.

34Likes
52Kommentarer
16975Visninger
AA

14. Annoying breakfast

Kapitel 12

 

Søvnen havde ikke endnu forladt min krop, da jeg begav mig ned mod køkkenet. Derfor lagde jeg kun halvt mærke til stilheden. De andre sov nok stadig, selvom klokken var 14.00. Jeg fandt hurtigt et glas, og fyldte det. En skikkelse med en lugt jeg kendte alt for godt, en lugt der fik min hjerne til at føle at den burde være nervøs. Jeg værdigede ham ikke et blik mens jeg tømte glasset. Uden rigtigt at tænke over det fandt jeg en pande frem, min mave føltes tom.

“Så hvad skal vi lave i dag?”

Justin stemme var også preget af træthed. Jeg sørger for ikke at kigge på ham. Hans blik ville bare få blødt min beslutning op, igen.

“Vi?” Spurgte jeg mens jeg greb ud efter æggebakken. “Jeg vidst ikke at ‘vi’ havde en aftale”

Hans blik fulgte hver bevægelse jeg lavede, omhyggeligt.

“Det har vi nu” erklærede han selvsikkert. Han løftede sig selv op på bordet, så han sad 2 meter fra mig.

“Hvor er de andre henne?” Jeg knækkede et æg på kanten af panden, jeg knækkede 5 æg før det gik op for mig at jeg havde glemt fedtstof.

“De var til fest igår, jeg tror at de sover derovre” jeg kunne stadig mærke hans blik.

“Hvorfor tog du ikke med?” Jeg tændte for komfuret mens jeg ledte alle skufferne igennem efter en spatel.

“Havde ikke lige lyst” svarede han. Endnu en ting der skiller ham ud fra de andre. Jeg fandt den i sidste skuffe. Jeg lod stilheden overtage luften. Jeg havde pludselig ikke lyst til at snakke mere. Fanatisk havde jeg kun lyst til at han gik. Hans tilstedeværelse gjorder altid rummet så varmt.

“Du ser godt ud i nattøj” jeg synkede hurtigt mit spyt så jeg ikke fik det galt i halsen. Det var længe siden at nogen havde givet mig et kompliment, selvom kompliment selvfølgelig var så falsk som det kunne være. Han irriterer mig så grænseløst, det ene øjeblik var han sød, og det næsten pisse irriterende.

”Hvorfor skal du altid ændre emmet. Lige meget hvor mange gange du siger at jeg er smuk, ændre det stadig ikke på at du er pisse irriterende” udbrød jeg pludselig. Jeg viste godt hvad han lavede, hvad han var ude på. Spillet havde ikke ændret sig, siden sidste gang. Men det havde jeg.

”Jeg sagde ikke noget med, at du var smuk” svarede han. Helt automatisk drejede mit blik sig hen mod hans ansigt. Han smilte selvsikkert. Hans hår sad pjusket og dækkede hans pande. Selvom han lignede en der lige var stået op, afslørede hans øjne noget andet. Randerne under hans øjne fremhævede de røde blodårer. Det lignede at han havde været op hele natten.

”Jeg sagde at du så godt ud. Ikke noget med at du var smuk” han kørte hånden igennem sit hår, men det falde ned igen. Som så barnlig jeg var rakte jeg tunge til ham, og føret blikket tilbage mod panden. De får sekunder jeg havde kigget væk, havde æggen nået at blive helt sort.

”Ømm er det meningen at det skal se sådan ud?” spurgt jeg. Jeg kunne høre at han grinede, og hoppede ned fra bordet. Han puffede mig væk fra komfuret og overtog min plads. Han smed den sort masse ud, og skrabede bunden ren. Få sekunder efter syrede panden, da æggene ramte den varmede panden. Hans blik var rettet mod panden, hvilket gav mit ansigt en smule pause. Jeg vidste at det var forkert, men jeg kunne ikke lade være med at kigge på ham. Hans makerede kindben, og de brune øjne, var ikke grimt til ham. Men det var vel bare en fordel, det gjorder det nemmere, at lokke flok i deres fælder. Jeg sukkede lidt for højlydt, da Justin 2 sekunder senere så på mig.

”Hvad går dig på? Er der nogen der driller dig?” Han gjorder sin stemme lysere så han lød som et barn. Jeg sukkede endnu en gang.

”Jeg tænkte bare over, hvor meget jeg ikke kan lide dig” Jeg slog mine fødder mod skabslågen, og lavede en rytme. Han slukkede for komfuret og I en hurtigt bevægelse ( så hurtigt at jeg overveje om han var en vampyr) havde han lagt panden, og stillet sig foran mig. Jeg stirrer forvirret på ham. Han stod så tæt på mig, at mit knæ rørte ved hans mave.

“Hvorfor er det så, at du stirrer på mit ansigt, hver gang du tror jeg ikke kigger?” gav han igen. Pis,jeg var opdaget. Men ikke noget en flabet kommentar ikke kunne klare.

“Jeg prøver at finde en flot ting ved dit ansigt” han smilede stort til mig. “Det kræver meget stirrering” svarede jeg flabet. Mine knæ brændte. Han rykkede sig endnu tættere, opsat på at få en reaction ud af mig. Jeg blev ved med at holde hans blik. Pludselig lå hans hænder på hver et knæ. Jeg kunne tydeligt mærke varmen gennem mine pyjamas bukser. Jeg gav hans ben et blidt sparke, af en eller anden grund ville min fod ikke sparke så hårdt, som jeg bad den om.

Jeg hoppede af forskrækkelse da dørklokken ringede.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...