Faldet af Julen

Nisselandsbyen, Yggdrasil, angribes af en flok sælsomme drager, der truer menneskeheden op til jul.

- Vinder af 'Bedste Collab' i 'Julekonkurrencen' -


21Likes
90Kommentarer
3503Visninger
AA

8. 7. December

Det var blevet den 7. december. Himlen over dem var sort, og stjernerne var dækket af skyer. Hverken Leyre, Samuel eller Milo havde tænkt på, at de skulle bruge lygter, så det eneste lys, de havde, var Rudolphs røde næse og hvirvlen af stjernestøv, der lyste naturligt med et sølvfarvet lys.

Det skinnende stjernestøv smøg sig i bølger rundt om deres ankler, og med det samme det rørte Samuel, forsvandt noget af panikken fra hans ansigt. Hans spadestik blev mindre og langsommere, og da Leyre forsigtigt rørte hans hånd, stoppede han helt.

Leyre smed kompasset fra sig i sneen, før hun tog Samuels spade fra ham og puttede den ned i sin taske.

Stjernestøvet fra Stjernestøvskompasset havde haft en beroligende effekt på Samuel, så Leyre satte sig ned i sneen og begyndte at undersøge kompasset.

Hun undertrykte et gab, for det var over midnat, og de var alle trætte.

 

“Hvorfor sidder du bare der? Vi finder jo aldrig dragerne, hvis vi ikke leder efter dem.” Milo skubbede til Leyre med spidsen af sin fod.

“Vi kan ikke se noget alligevel, Grønland er en stor ø, og desuden er der krudt i sneen lige foran dig, så dragen har været her.”

Milo sukkede. Hun havde jo ret, og det vidste han godt. Samuel lod sig synke ned ved siden af Leyre, men Milo blev stående. Dragen kunne komme fra alle sider, og han ville ikke være den, der blev overrasket. Roligt drejede han rundt om sig selv og stirrede ud i mørket efter noget, der kunne vise tegn på, at dragen var på vej.

Et par hurtige, lette tramp bagved dem fik dog noget af hans rolige facade til at krakelere. Langsomt drejede han rundt og stod ansigt til ansigt med en drage.

 

Chokket lammede ham. Der var ingen tid til at tænke logisk eller handle ud af fornuft. Idet Milos og dragens blik mødtes, skiftede revnerne i dragens skind farve fra kulsort til lilla i en pludselig bølgen. En underlig dunst af krudt stod ud fra dens mund. Det var den, der havde spyet med fyrværkeri over Yggdrasil. Og nu stod dens halvåbne gab en meter fra Milos hoved.

“Okay, Milo har ret. Vi må ud og le… FUNDET!” Samuel så skrækslagen hen på det dramatiske scenarie, der udspillede sig foran ham og Leyre.

“Rolig, rolig,” hviskede Milo til det mellemstore væsen med kæmpe blanke øjne, der var stivnet foran ham. “Vi gør dig ikke fortræd. Du behøver ikke at sprænge os i luften på den der glitrende, røgfyldte måde.”

 

Leyre dykkede hånden ned i sin taske og fik fat i et stykke brød. I et blødt kast smed hun brødet over til dragen. Den bøjede hovedet ned og snuste til det, puffede en smule til det, men endte alligevel med at smage på det. Noget der lignede et smil spredte sig på dens læber, og med et stort bump, så jorden under dem rystede, væltede dragen om på ryggen. Pludselig virkede dragen helt harmløs.

“HA!” Råbte Milo og hoppede op, “Så farlige er de drager da heller ikke.”

Dragen gav en høj brummende lyd fra sig, dens øjne trak sig sammen og blev smallere, og med ét vendte den sig rundt og fik vind under vingerne.

“Milo! Se nu! Det er din skyld,” bebrejdede Samuel, Milo, “du har gjort den vred!”

“Jeg- Undskyld, jeg-” Samuel afbrød Milo og tyssede blot på ham.

 

Dragen fløj et par meter over dem, og da den åbnede munden for at skyde fyrværkeri efter dem, vendte nisserne rundt og løb, så hurtigt de kunne.

“Vent! Min taske,” råbte Leyre og stoppede op.

“Ikke nu, Leyre! Vi skal bare have fanget dragen, men den skal væk fra rensdyrene først,” Samuel var også stoppet op.

“Posen til dragerne er inde i min taske!”

“Leyre, virkelig?” Milo løb vredt hen til hende. “I distraherer dragen, så henter jeg tasken.”

Samuel nikkede til Milos forslag, greb Leyre i hånden og hev hende med sig væk. Milo satte i løb tilbage mod rensdyrene og tasken, men dragen opdagede ham. Irriteret fløj den efter ham og skød fyrværkeri efter ham.

“Milo, zig zag!” Leyre fik intet svar, men han begyndte febrilsk at løbe fra højre til venstre og til højre igen.

Samuel samlede en håndfuld sne op fra jorden og trykkede den sammen, før han med et djævelsk smil kastede den efter dragen.

“Sam-” Leyre gispede. Dragen snerrede såret og satte efter Samuel. Det var Leyres tur til at kaste en snebold - den ramte dragen lige mellem øjnene. Da Milo havde fået fat i tasken og havde samlet rensdyrene, åbnede han tasken for at finde noget, han kunne bruge til at lokke dragen hen til sig. Dragens næsebor begyndte at dirre - den kunne lugte maden i tasken. Alle aggressionerne fra før var forsvundet som dug for solen, og den satte kursen mod en forvirret Milo, der tabte tasken, da dragen kom tættere på.

Nissen interesserede ikke længere dragen. Maden i tasken var det nye mål. Dragen landede hårdt foran den grå taske, og da den stak snuden tættere på, skrumpede dragen så meget, at den til sidst forsvandt helt ned i posen.

Overrasket og lettet sprang Milo frem for at lukke tasken.

 

Samuel, Milo og Leyre kiggede på hinanden. De havde fanget den første drage.

 

 

Lukas. I. C. deltog i skrivningen af dette kapitel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...