Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13825Visninger
AA

63. 62

Han træder ind i en lugt af parfume, af alkohol og af kalkerede vægge. Musikken er en mur, der slår imod ham. Kælderéntreen er meget lille, og strækker sig frem til en dørløs åbning. På den anden side ad åbningen er festlokalet. Stik forude står der en sofagruppe. I den sidder Malthe og Rune og to andre. Malthe griner. Han har, ligesom Nadja, en flaske gul saftevand, som ikke er saftevand, i hånden. Han kigger frem. Får øje på Niels. Løfter brynene, og derefter hånden.

  "NIELS!" råber han gennem musikken, og så rejser han sig. Han har det der smil på. Niels griber fat i lynlåsen til sin jakke. Hans fingre er stadigvæk våde og klistrede, og han ved ikke helt hvorfor. Hans mund føles indtørrret. Måske skulle han bare være blevet hjemme, eller taget om til mormor og morfar i Højslev. 

  Malthe vader gennem lokalet, og over til åbningen. 

  "Jeg var lige ved at tro du ikk' ville komme!" siger han, og når hen til ham. Niels åbner jakken, og vrider den af. Prøver at smile, men det lykkes sikkert ikke særlig godt. 

   "Nå, men nu er jeg her."

  "Ja man. Pisse fedt!" Han strækker sin knyttede næve frem til en fistbump, som Niels med en tøven stikker ham. 

  "Har du nogensinde smagt breezer?" spørger Malthe så, imens Niels først hænger jakken op, og derefter graver hånden i den ene lomme, ledende efter 500-krone sedlen. 

   "Næh. Det tror jeg ikke."

   "Du har måske slet ikke smagt alkohol overhovedet?" 

   Jo. Én gang. Til konfirmationen. Hvor han måske også endte med at blive sådan lidt småberuset. Men han har ikke gjort det siden. Af gode grunde. 

   Mor står med vinflasken. Hendes øjne er røde af alkoholtåger. 

   Niels svarer ham ikke. Han får fingrene om sedlen, og hiver den op.

   "Jeg har noget til dig." 

   Så rækker han den mod Malthe.

   Malthe kigger på den, og smiler, så tænderne vrider lidt skævt frem mellem hans læber. "Hold da kæft. Du mente det virkelig." 

   "Selvfølgelig mente jeg det. Sku' jeg ikke det?" 

   "Det er altså sygt mange penge."

   "Ta' dem." 

   Det gør Malthe. Niels havde egentlig håbet lidt på, at han ombestemte sig, og ikke ville have dem alligevel, og får sådan lidt en kort, tom følelse i maven, da sedlen forlader hans hånd. Den følelse forsvinder hurtigt, da Malthe lægger armen om hans skulder, og meget venskabeligt - sådan rigtig venskabeligt, langt mere end hvad han nogensinde før har gjort - trækker ham med ind i kælderrummet. 

   "Der har vi ham jo! Fissemesteren!" Det er Rune, der siger det, og han kigger imod ham ovre fra sofagruppen.

   Så bliver Niels pludselig bange.

   Hvad nu hvis Nadja finder ud af noget? 

   Han kigger til venstre i lokalet. Nadja står stadigvæk med ryggen mod væggen. Der står et bordtennisbord. Hun kigger på. Har armene krydset, og flasken løftet op til ansigtet, men uden at drikke. Han kan se en svag, rund antydning af bryster, der buler hendes læderjakke ud. Hendes læber virker ekstra røde i dag, på en dyb og saftig måde. 

  Niels drukner i en blød, uendelig sky af varme.

  De når hen til sofagruppen. Rune rejser sig op og klasker hans hånd sammen med Niels. Niels tvinger sit blik væk fra Nadja, selvom det er svært. Rigtig svært. 

  "Fedt at du ku' komme!" siger Rune bare. Han storsmiler. Niels giver ham et kort, hurtigt nik. Kigger derefter over mod Nadja igen. Hun tager en slurk af den der gule saft. To andre spiller bordtennis. Den ene af dem er en mørkhåret pige, og han genkender hende som den samme pige, hun var til Aakjær med. 

  Så får han stukket en flaske i hånden af Malthe. Den er kølig mod fingerspidserne. Det river hans blik væk fra Nadja, altså bare lige et kort sekund. 

  Malthe står overfor ham. Smiler.

  "Værsgo'. Et styk breezer. Bare la' være med at drikke dem for hurtigt eller drikke for mange, det gir' fucker tyndskid."

   Niels glor ned i flaskeåbningen. Væsken er matgrå, minder lidt om grumset faxe kondi.

  "Lyst til at spille bordtennis?" spørger Rune. Han har allerede rejst sig fra sofaen. Niels løfter hovedet og kigger over til ham. "Eller rettere: Lyst til at blive tæsket i bordtennis?" 

  (lyst til at komme over til Nadja?)

  Han nikker, men ikke fordi det er bordtennis, han har lyst til.

   All Falls Down bliver til Stargazing. 

  "Nice!" siger Rune bare. "Dig, Malthe?"

  "Jaer mand!" Så griber han fat i armen på Niels, måske lidt strammere, end hvad Niels egentlig kan lide. "Kom med!"

  Niels fokuserer på Nadja. Kan overhovedet ikke lad være. Hun smiler. Det får hendes kinder til at blusse op og svulme, og hans hjerte til at banke. Så tager hun en slurk af breezeren. Han kommer i tanke om, at han også har fået en breezer i hånden nu, men han har ikke rigtig lyst til at drikke den, selvom halsen er begyndt at klistre til. De når bordtennisbordet. Hjertet tæsker helt ulideligt nu. Han har lyst til at skrige og løbe langt væk, løbe hele vejen hjem, og forsvinde i xbox'en, men han har også lyst til at sige noget til Nadja, selvom han ikke tør og ikke aner, hvad fanden han skal sige, for det gør han aldrig. 

  "Ska' vi joine jer?" hører han Malthe spørge.

  Nadja lægger vist mærke til, at hun bliver bestirret. Hun drejer i hvert fald øjnene mod Niels. Kulden svulmer op i struben. Fuck. Fuck. Fuck.

  Hun smiler igen. Hendes øjne ser ud til at rulle lidt. Smilet får hans fødder til at smelte ud i betongulvet, så han slet ikke kan bevæge sig. 

  "Hej Niels!" siger hun, lidt højt, for at overdøve musikken. 

  Han åbner munden. Han ved egentlig godt, hvad det er, man skal sige, men han kan ikke sådan rigtig. Får igen øje på de bløde udbulinger ved brystpartiet, og det begynder at snurre lidt i hans nedre regioner. Fuck. Han kan sgu ikke det her. 

   Hans fingre er helt slimede nu.

  Han ser Nadja skubbe brynene lidt sammen, så muslingerynkerne folder sig opad på hendes pande. Hans ene hånd knuger så krampagtigt om breezer-flasken, at det gør ondt i fingrene. 

  Sig noget for helvede Niels sig nu NOGET

  Og så siger han noget.

  "Jeg ka' godt lide dit hår." 

  Og det får alt i ham til at visne og krølle sammen. Han kan ligeså godt droppe det. Han er fandeme for stor en idiot til det her. 

  Men Nadja smiler bare, endnu bredere end før, så hendes kinder svulmer igen. Hun rører lidt ved pagehårets flade spidser. "Ej, tak! Det var sødt sagt!" 

  Niels nikker, og kigger væk fra hende, og han tager en stor slurk af breezeren, og bliver overrasket over, hvor godt den smager. Han forsvinder i boblerne og den der søde kradsen, der ætser mod halsen, lidt ligesom når han forsvinder i x-box'en. 

  Hvad så nu? Skal han sige mere, eller skal han bare holde kæft resten af den her fucking aften? 

  Måske kan han langt om længe få spurgt efter hendes snap. Så de ikke kun er venner på facebook, hvor han alligevel ikke tør skrive til hende. Han drejer hovedet tilbage imod hende. Åbner igen munden, men denne gang siger han ikke noget, fordi han bliver afbrudt.

  "Her, Niels!" 

  Malthe rækker ham en bordtennisketcher. Den har rød kant og blågrøn flade. Farven minder lidt om andemaden, der nogen gange samler sig på overfladen af Karup Å, i sådan en sumpet grødslim, og bare vipper op og ned i takt med vandets urohed. Den minder ham også om far, der står klædt i waders, og som slynger fiskestangen, så tråden plumper i åen, cirka midtvejs. Og den minder ham om, hvordan far hjælper ham med at holde sådan helt rigtigt på fiskestangen. I baggrunden glider et aflangt, gråhvidt tog, helt firkantet, i vestlig retning, mod Struer. 

   Så er han tilbage i kælderrummet ved Østerbro. 

  Verden er bare lidt fjern i det.

  Han tager imod ketsjeren. 

  Malthe kigger over på Nadja. "Hvad med dig, T, ska' du ikke også med?" 

  Niels kigger igen på hende. Hun smiler. "Fuck nej, er sygt ringe, seriøst." 

  "Hva' mener du? Det sgu da lidt ligesom håndbold." 

  "Ej, det er det så bare overhovedet ikke! Not even close!" 

  "Kom nu med! Niels er sikkert også dårlig. Ikk'?" Malthe kigger på Niels med sit skævvredne tandsmil. Niels kan ikke lide det. Den tomme kulde gnaver gennem undermaven. 

  "Vel er jeg ej!" udbryder han. Han bliver også brændende varm bag ansigtet. Der er en kogeplade derinde, skruet op på fuldt blus, så den gløder helt rød. "Jeg kan fandeme godt spille!" 

   "Okay, chill. Det var en joke!" Malthe løfter afværgende den ene hånd. 

   Niels svarer ikke. Kigger bare på battet i hånden. Kigger på det grønne andemad. Fladen på Karup Å vugger. Det giver en vådt, klukkende lyd. 

  Det får andemaden til at danse.

  Intercitytoget fra København skærer henover jernbanen i den fjerneste baggrund, forsvinder i vestlig retning. 

  "Okay, jeg ka' godt spille, så, hvis du absolut skal insistere så fucking meget." Nadjas stemme får ham tilbage i kælderlarmen, og han bliver bevidst om varmen, der er et tungt og kvælende låg, og sangen Stargazing, der vræler måske en anelse for højt. "Men så vil jeg være på hold med Niels. For jeg er altså sygt pisse ringe." 

  "Hvad?" Niels kigger på hende. Hendes læderjakke har en sød lugt. Lugten er tung i det, og minder lidt om den der lyserøde duftsky fra overfyldte slikbutikker, og måske er det fordi den bliver blandet med en parfume af blomstergran. Blomstergran. Findes det overhovedet? Men sådan lugter det altså. Blomster og gran og måske også lidt en meget svag, næsestikkende nuance af sved. 

  Sagde hun lige at ... gjorde hun ... ville hun lige ... hvad?

  "Ja, vil du være på hold?" Hun har stillet breezeren væk, over på vinduesindhakket bag sig. Panden er igen foldet ud i den der muslingerynkede vifte. 

  "Øh ... " 

  Hun kaster pagehåret lidt. På den måde, hun altid gør. Læberne virker meget rødere i det lidt dæmpede kælderlys. Gad vide hvordan de er at kysse? 

  Hans skridt bliver stramt og underbukserne føles flere størrelser for små. 

  "Ja. Ja, ja. Ja. Ja." Han kan ikke sige andet. Han får lyst til at græde. Eller måske forsvinde under gulvet. 

   Nadja smiler, kinderne puffer, men han er ikke sikker på at det her et sådan ... sødt smil. 

  "Du' fandeme weird." 

   Niels kan ikke svare. Kogepladerne gløder ikke længere rødt, men er blevet sådan en helt blændende hvid. Han kigger først på battet i hånden, og så over på bordtennisbordet, og over på Rune, som nu står ved siden af Malthe. Hende veninden er gået ud på sidelinjen. Hun har givet Malthe sit bat. Han står og tæsker det lidt ned i håndfladen. 

  "Hvad venter I på? Er I med eller er I ikk'?" udbryder Rune. 

  "Er vi?" spørger Nadja.

  Hjernen er blevet fyldt med en tæt, uoverskuelig tåge. Sådan en grå og kold en af slagsen.

  Så nikker han.

  "Det er fint. Vi er med." 

  "Cool," svarer Nadja bare, og griber fat i det ledige bat. Niels er ikke sikker på, at hans hjerte nogensinde før har sparket så arrigt mod brystvæggen, som det gør lige nu. 

  "Det er jer, der skal serve!" råber Malthe.

  "Øh, er det?" spørger Niels bare. 

  Han kan mærke, at Nadja kigger på ham, men han tør ikke kigge tilbage, og underbukserne bliver endnu strammere. 

  Rune griner. Sådan en rigtig hæs latter, hvor han smækker hånden ned mod bordkanten. 

  "Hold nu kæft, mand, troede du sagde du ikk' var dårlig?" 

  "Det er jeg heller ikke!" 

  Kogepladerne vokser. Borer sig ned i halsen. Svitser spiserøret.

  "Jamen så fucking serv?" 

  "Øh." Han kigger udover bordpladen. Efter bolden. Han hører et svagt, lyst karamelgrin til venstre for sig. Hans fingre er visne, og prikker dødt. Nadja. 

  "Hvor er bolden?" 

  Rune løfter hånden, og viser en hvid kugle mellem tommel og pegefinger. Malthe holder hånden klemt hårdt for munden. 

  Niels vil sådan set bare gerne tilbage til andemaden på overfladen af Karup Å.

  "Klar?" 

  "Ja!" 

  Det er Nadja der siger det.

  Niels nikker bare.

  Så bliver bolden kastet. Den lander på Niels og Nadjas side af nettet, og hopper opad med et CLOCK. Det lyder lidt som knogler. Niels langer ud efter kuglen, men den buer forbi ham og ned på gulvet og CLOCK og så triller den, og stopper ved bordbenet længere bagude.  

  Han er meget tæt på at græde, da han skamfuldt går over for at hente den. 

  

  

   

  

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...