Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13755Visninger
AA

62. 61

ØSTERBRO

SKIVE: AFTEN 

 

Han står foran huset. Nu har han været der to gange. Han står foran huset og glor på døren til entréen, og det gør han i længere tid end han måske burde. Kældervinduerne i bunden og ude til højre, er oplyste. Sådan et blødgult skær. Han kan høre musik. Det pumper ud gennem rudeglasset. Nogen griner. Lyden er dæmpet og meget langt væk. Hans hænder er klistrede, og faktisk er han ikke helt sikker på, at han egentlig har lyst til at være her, og han ser mors rødskudte øjne, og han ser hende ligge sammenkrøllet på sofaen, og han ser far, der klæder sig af midt på Frederiksgade, og han smiler og har armene løftet og toget kommer nærmere.

   Men nu har han jo lovet, ikke? Og man holder jo, hvad man lover.

   Han tjekker sit seneste opslag på Skives Bedste Patter. Kulden forvandler hans ånde til hvid damp. Det her er et nøgenbillede, sådan et rigtigt nøgenbillede, sådan et hvor man ikke kun ser hendes bryster, men også hendes skridt. Han har modtaget 78 likes på det. Tommelfingrene har stået stille i over en time nu, så han regner ikke med at få flere. Men 78.  Det er stadigvæk mange. Rigtig mange. Mange flere, end hvad han fik på noget som helst for bare en uge siden.

   Skives Bedste Patter er ikke det eneste, der giver ham likes nu. I går lagde han et instabillede op, ikke af ham selv, men af udsigten over Karup Ådal, set fra kirkebakken. Det var en klar aften, og solen var på vej ned og malede himlen i pinkede farver. Det er langtfra det første naturbillede, han har taget, og også langtfra det første naturbillede, han har lagt ud på Instagram, men det er det første naturbillede nogensinde, som har skaffet ham 86 likes. Så meget har han aldrig fået på noget som helst nogensinde. Og han ved hvorfor. Han ved udmærket godt hvorfor. 

   Kulden begynder at bide hans fingre, bide igennem dem, faktisk, så han glider telefonen tilbage i lommen. Kigger til højre, mod lyskrydset. Der er rødt. Det klarer aftenmørket op på en måde, han ikke er sikker på, at han kan lide. En lille vind får det til at nikke op og ned. Nikke af ham. Så træder han helt hen til døren. Bliver alligevel stående der, på trappefladen, og glor. 

  Altså ... han har jo været til Aakjærfest. Og nu liker folk hans ting. Og i ungdomsklubben i går, der kom både Rasmus og Malthe hen til ham, og klappede ham på skulderen og inviterede ham med i Fakta sammen med resten af deres klan, og det plejer de ikke. Godt nok snakkede Alma ikke så meget til ham, og hende har han også mistet streaks med, og det undrer ham lidt, for de plejer nu ellers at snakke godt sammen, men i det mindste så ... så er han noget værd ... i det mindste, så 

  (er du ikke en taber)

  får han likes på ting, og de andre drenge ser på ham med blikke, der er helt anderledes end før, og som får en blød varme til at svulme op i hans mave. 

  Ja. 

  Det kan han godt det her. 

  Og han har jo trods alt også lovet at give Malthe de fem hundrede kroner 

  (av)

   til hans fest den her fredag, og så er det altså ikke okay at få kolde fødder og bakke ud. Så vil Malthe bare føle sig snydt. Og hvis Malthe føler sig snydt, så ... 

  Nej. 

  Han kan sgu godt.

  Så banker han på. Skuler til siden, mod vinduerne, men han kan ikke se dem fra det sted, han lige nu står. Kan kun se lyset, der flyder du mod fortovet. Han venter. Der er blevet grønt i krydset, og x-bussen fra Viborg drøner igennem og suser forbi ham og ind mod byen i venstre retning. Han kigger tilbage på døren. Har sådan en underlig kløende fornemmelse i struben.

  Der er ikke kommet nogen ud. 

  Han kan fortsat høre musikken dunke hult og dæmpet fra vinduerne under ham. 

  Hvorfor er der ikke kommet nogen ud. Hvorfor ...

  (taber)

  Nej. Hallo. Rolig. De spiller musik, og så er der sikkert ikke nogen, der kan høre dig. Ja.

  Så han banker på igen, lidt kraftigere den her gang. 

  Så åbner døren. Det er bare ikke Malthe, men istedet hans mor. Hun smiler. "Jamen hej igen! De fester nede i kælderen. Du skal den anden vej rundt." Hun peger, om mod hjørnet af bygningen, lige inden krattet med den overvoksede havnebane. 

  "Den anden vej?"

  Nu føler han sig dum. Det havde Malthe slet ikke nævnt for ham, havde han? Han havde bare sagt, at du ved hvor jeg bor, så du kommer bare. Han får sådan en varm, prikkende følelse bag kinderne. Det visner i ham. 

 Malthes mor smiler, og strækker overkroppen ud fra døråbningen, imens hun stadig peger over til hushjørnet. "Ja. Der ligger en dør lige på den anden side. Bare gå ned af den, så kommer du direkte derned." 

  "Øh, okay. Tak."

  "Så lidt." 

  Han vender sig væk fra hende, går ned ad trappetrinnet og svinger til venstre på fortovet. Rundt om hushjørnet. Han passerer forbi kældervinduerne. Kan se flimmer af bevægelse derinde, sorte skyer der glider igennem gulligblege belysninger. Så ser han en person, der bakker tilbage, og stopper lige under vinduet, og han stopper øjeblikkeligt med at gå, på samme tid som hende. Han kan genkende hende. Lige med det samme. Det blege pagehår, og den der læderjakke, der altid ser så ren og glat ud og som skinner helt sortblankt. I aften har hun sorte slimjeans med løse ankler, der åbner lidt ud. I den ene hånd holder hun en flaske med en gul drink, der ligner saftevand, selvom Niels godt er klar over, at det er det ikke. Vinduet står på klem. Sådan svagt. Så han kan høre musikken ret kraftigt fra den her side af huset. Bag ham folder buskadset sig sammen til en tæt væg. 

   Der bliver spillet All Falls Down. Den kan han ret godt lide. 

  Skingre stemmer svømmer henover musikken. Nadjas stemme er den ene af dem.

  "Det er så fucking klamt," hører han hende sige. Så griner hun. Hendes latter er lidt blød og cremet i det. Den skyller igennem hans ører og ud i kraniet, som strømme af varm karamel. Han kan næsten smage det. Hjertet trommer hidsigt. 

  Han anede ikke, at Nadja var med til festen.

  Nu ved han slet ikke, om han tør være her, for hvad nu hvis han dummer sig og ... 

   Eller værre endnu, slår det ham. 

  Hvad nu hvis Han er der? 

  Han knytter næverne.

  Nej.

  Tag dig sammen, for helvedet.

   Han skal snakke med Nadja. Sådan, virkelig snakke med hende. For det er nu, han har chancen. 

  Han vender sig væk fra vinduet og fortsætter. Får øje på døren et par meter senere. Han griber fat i håndtaget, og hans hånd slimer sig nærmest fat til metallet. Han kan fornemme pulsen i fingrene. Det dunker rykvist. Også i leveren. 

   Det eneste, han tænker på, er, hvad fanden han skal sige til Nadja. 

  Ser han overhovedet god nok ud?

  Er han overhovedet god nok?

  Så trykker han håndtaget ned. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...