Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13789Visninger
AA

60. (59)

Der er kun mig og Alfons hjemme, for mor og far er på arbejde og Nadja er i skole. Jeg troede egentlig at jeg ville få det bedre af at være alene, men det gør jeg ikke. Det er som om det er meget værre. Vinduerne i stuen og i køkkenet vender ud til vejen. Hvor folk kan glo ind. Ved de hvor jeg bor? 

   Blitzen. Den brænder i sindet.

   Den fucking lorte møgblitz.

   Hvis det er Jonas ... hvis det virkelig er Jonas ... så ved han hvor jeg bor, og så ved alle andre, han har sendt de fucking lortebilleder ud til, garanteret også, hvor jeg er. Hvad nu hvis nogen har fulgt efter mig? Jeg har pisse ondt i maven. Jeg er hul og tom og drænet for energi. Jeg har ikke lyst til at græde. Jeg har heller ikke lyst til at sove. Jeg har det som om jeg slet ikke har lyst til noget, andet end at krybe mig sammen i en skygge, hvor ingen kan finde mig. 

   Kan man dække bryster til, så de ikke er synlige? Måske skulle man konvertere til Islam eller noget, og vikle sig ind i tørklæder, og forsvinde bag flere lag stof, så man bliver næsten usynlig. Man kan også blive nonne, og gemme sig i et kloster, hvor der ikke er nogen, der kan se en, og gemme sig der, indtil man bliver en vissen, indtørret, gammel dame. Fuck, jeg tror aldrig nogensinde en tanke har føltes så befriende, som den her gør. At gemme mig. Jeg vil bare gemme mig. For evigt. 

   Drengene griner. Deres latter bliver ved med at spille i mit kranie. Augusts drævende grin. Har lyst til at holde mig for ørerne, selvom jeg ved, at det ikke vil nytte en skid. Lydene er inden i mig, og jeg kan ikke få dem til at gå væk. 

   Hvorfor helvede sker det her? Hvorfor sker det? 

   Nøgne kroppe. Forskellige. Den ene er meget muskuløs, cirka tyve. Rasmus Færch, der har skrevet til mig. Du har bollet en af mine venner. Er det ham på tyve? Nikolaj. Jeg ser Nikolaj. På gyngen ved siden af mig, jeg ser ham fandeme, og han sidder og glor ud på hende pigen med hunden, hende der står i sorte jeggins, og hvorfor fanden SKER DET HER.

  Måske er det bare et mareridt. Måske er det det. Uvirkeligt. Det hele er bare en eller anden mega syg joke, min hjerne har fundet på for at skræmme mig. Ja. Nu har jeg lyst til at grine. Fed joke, hjerne. Og må jeg ikke godt vågne nu, tak? 

  Jeg ruller mit gardin for vinduet, selvom der ikke er andet på den anden side end baghaven, småtræerne, jernbanesporet og den efterårsdøde moseeng. Jeg overvejer at gå i bad. Måske kan det skylle det der klistrede, ulækre, sorte tæppe af skam over mig, som hægter sig fast til tøjet og til huden. Men jeg har ikke rigtig lyst til at være nøgen. Jeg ved godt, at nu er der ikke nogen, der kan se mig, men tanken er der alligevel, gnavende i baghovedet, der er altid nogen der kan se mig, der er allerede nogen, der har set mig, måske har hele fucking byen set mig, og jeg kan ikke være nøgen, ikke længere, det kan jeg bare ikke. 

  Jeg har fået endnu en SMS. Jeg har også fået en snap. Fra en, jeg ikke engang kan huske, hvem er. 

  Send nudes står der i SMS'en. Jeg svarer ikke. Måske skal jeg skifte telefonnummer. Måske skal jeg fortælle det til mor og far.

  det er heller ikke skide smart at sende nøgenbilleder af sig selv i første omgang siger far.

   Det er min egen skyld. Er det ikke? At nogen måske har nøgenbilleder af mig, det er min egen skyld. Har jeg givet Jonas lov til at tage nøgenbilleder af mig, imens jeg var fuld? Har jeg? Please, ikke sig, at det er det der er fucking sket. 

  Jeg kan ikke sige det til dem. Jeg ... kan ikke. 

  Måske skal jeg skrive til Chelle ... men ... Chelle ... hun hader mig ... det kan jeg heller ikke ... 

  Snappen er det samme. En eller anden dreng, jeg gik på Aakjær-med. Han flyttede fra byen i ottende. Jeg kan sgu ikke engang huske, hvem helvede han er. 

  Han har kasket på, og et kantet ansigt, og han har løftet tommelfingeren. 

  Du har godt nok fået nogen pæne patter XD står der

   Jeg fjerner ham fra mine kontakter. Med det samme. 

  Følelsen i mine ben forsvinder, så jeg sætter mig på sengekanten. Jeg har overhovedet ikke nogen energi tilbage i kroppen. Har heller ikke rigtig noget liv. Er bare sådan ... rådden og udhulet indefra. Jeg kan jo ikke vise mig. Alle har set dem. Alle har fandeme set dem. Alle har set mig. Jeg kan jo for helvede ikke vise mig i offentligheden mere. Det kan jeg ikke. Jeg kan jo ligeså godt bare fucking forsvinde. 

  Så banker det på døren.

  Jeg bliver stiv. Isen spreder sig i tarmene. 

  Jeg sidder på kanten, uden at røre mig, og der er totalt stille. 

  Det banker på igen. 

  Jeg hører Signes stemme.

  "Mette, er du her?" 

  Hun mente det. Hun mente det virkelig.

  Jeg kan bare ikke rejse mig.

  Jeg hører hende tage i døren. Den går op. 

  "Hallooooo?" 

  "Her," siger jeg, men stemmen er meget svag og tynd. Hun kan sikkert ikke høre mig. "Værelset," siger jeg, lidt højere, men det lyder stadigvæk tyndt og hult. Jeg burde rejse mig op, men jeg kan ikke. Jeg har virkelig ikke nogen kræfter tilbage i kroppen. 

  Hendes skridt knirker gennem stuen, bliver højere, og så skubber hun den på klemt stående dør op. Hun har stadigvæk skoene på, og også vinterjakken med pelskraven og den der blå hue med blødrund top. 

  Jeg smiler til hende. Jeg prøver i hvert fald på det. 

  "Banke banke på," siger hun, imens hun bliver stående i dørkarmen. Hun har været hjemme ved mig tre gange før. Alle tre gange har været i forbindelse med forfester. Men hun er sådan en der har ret god stedsans, så har hun været i et hjem én gang, kan hun allerede finde alle lokalerne der, næste gang hun kommer. 

  "Du behøvede ikke at komme." 

   "Øh, jo, det behøvede jeg så," siger hun, og træder ind. Hun er tilsyneladende ligeglad med, at hun stadigvæk har sko på. Det er jeg også. Værelset er mørkt af gardinet. 

  "Luk døren efter dig!" udbryder jeg, da hun træder ind. Også selvom der ikke er direkte udsyn fra køkkenvinduet og til mit værelse. Alfons siver ind mellem hendes ben, og ind til os. Han hopper op på en stol ude til venstre. Jeg vil normalt ikke have ham på den stol, for den er altid skide svær at gøre rent, men lige nu, så er jeg ligeglad. Ænser ham egentlig kun lige akkurat. 

  "Mette, altså ... " begynder Signe.

  "Luk den!" 

  Det er første gang i mit liv, jeg har følt mig så paranoid. 

  Hun gør, som jeg beder hende om. Værelset bliver henlagt i halvmørke. Jeg ser Signe kigge efter en lyskontakt. 

  "Du skal ikke tænde noget. Jeg synes det her er rart," siger jeg. For det synes jeg. De grå skygger, som halvmørket forvandler værelset til, kan man nogenlunde gemme sig i. Man kan ikke forsvinde sådan helt, men man kan gemme sig. I hvert fald en anelse. Og det er rart. 

  "Okay," siger hun. Lyder bekymret. Jeg er pisse ligeglad.

  Hun går hen til mig, og sætter sig ned på sengen, lige ved siden af, og hun aer hånden mod min ryg et par gange imens. "Så, øh ... hvordan har du det?" 

  "Tom." 

  Kan ikke rigtig svare andet.

  Signe piller sine fingre mod hinanden. Vi er lidt stille. Jeg kigger på hende.

  "Så alle på gym har set mig nøgen nu eller hva'?" 

  "Jeg ved det ikke." Hun ser på mig. Hendes øjne er mørke huler i værelsets klatgrå skygge. "Der var sådan en kommunedame, der kom fra et eller andet råd eller sådan noget. Hun var rundt og snakke med alle 1.g-klasserne. Så fortsatte undervisningen bare som om der ikke var sket noget. Men jeg gad ikke være der, for jeg synes det var så falsk." 

  "Kommunedame?" 

  Signe nikker.

  "Ja, sådan en, der var der for at snakke om nøgenbilleder og alt sådan noget. At man aldrig skal dele billeder med andre, ikke engang en kæreste, og sådan nogen ting. Jeg tror ... jeg tror det var meget godt, du tog hjem." 

  "Hvorfor?" 

  "Det vil du ikke vide."

  "Jo. Det vil jeg faktisk gerne. Hvorfor?"

   "Nej, Mette. Det vil du ikke. Tro mig." 

   "Jo!" Jeg hæver stemmen, selvom jeg ikke har lyst til det. "Hele fucking byen ved det allerede, så det kan sgu fucking ikke blive værre. Hvorfor var det godt jeg tog hjem?" 

   "Bare de ting, der blev sagt." 

  "Ting?" Men jeg ved allerede, hvad hun mener. "Tror folk, jeg er en luder?" 

  Hun bider sin skarpe hjørnetand ned mod venstre læbeside. Signe har det med at bide læber. Med de hjørnetænder, hun har, ser det ret drabeligt ud. Nu får det mig til at fryse. 

   Men hun svarer mig ikke. Det ved jeg allerede, hvad betyder.

  "Tror du jeg er det?" 

  "Nej. Eller ... har hørt sådan nogen rygter og sådan ... men for fanden, altså, jeg kommer fra en efterskole hvor der kraftedeme var rygter om alle. Synes det er spild af tid at gå op i sådan noget." 

  Jeg ser det igen. Et svedigrødt, sammentrukket ansigt.

  "Hva' er det for rygter?"

  "At du er billig. Men ærligt, så gider jeg sgu ikk' koncentrere mig om det, for sådan noget rager mig egentlig ikke." 

  Billig.

  Jeg hører Jonas og Albertes klistrede snav inde fra værelset bag den halvåbne skydedør. Og Nikolajs hånd, der aer mig op ad låret. Kulden pibler. Og jeg ser mig selv nøgen med en anden. En fremmede. En, der er meget ældre. 

  "Der ligger billeder derude. Af mig. Af mine bryster. Og dem har jeg ikke bedt om sku' deles, jeg har ikke?" Det ætser i halsen. 

  "Det ved jeg godt. En pige på min efterskole prøvede lidt det samme. Jeg blamer dig altså ikke, Mette." 

  Der bliver stille igen. Jeg kan ikke lide stilheden. Alfons ligger på stolen og han stirrer på mig. Han ved noget, ligesom gymnasiets rynkede fugleskulpturer.

  "Hvad med Mathias? Synes han, jeg er en luder?" 

  "Mathias tog hjem," siger hun bare. 

  Jeg aner ikke hvordan jeg skal have det med det. Kan stadigvæk ikke mærke noget som helst, kun tomheden. 

  "Han ... han tog hjem?" 

  Signe nikker. 

  "Faktisk lige efter, at du var gået. Han kom ind i klassen og tog sine ting og gik. Snakkede ikke til nogen. Jeg har ikke set ham sådan før." 

  Mathias sidder ved siden af mig. Drengene griner. Hans næver er knyttede, og de skælver, og han er rød i hovedet.

  Har han set mine nøgenbilleder? Er det derfor?

  Jeg ser ham stå i regnen. Op mod muren. E-cigaretten i den ene hånd. Hans stemme er svampet. 

  Pisse vild med dig, okay?

  Har han set dem?

   Jeg glor ned i gulvet. Forestiller et kort øjeblik, hvordan jeg forsvinder ned i sprækkerne. Forsvinder i det klatgrå gardinmørke. Så fornemmer jeg Signes bløde hånd mellem skulderbladene. En ætsende klump vokser op gennem halsen. 

   "Mette, det er okay. Det ska' nok gå." 

   Jeg kigger tilbage på Mathias. Hvæser nærmest ad ham. Fuck af helvedes til.

  Så hører jeg mit eget vræl, imens jeg kaster en bog, og Nikolaj dukker sig, men når ikke at afværge bogen, der rammer ham i panden og springer tilbage mod gulvet.

  "Hende der pigen," siger jeg så, og har ikke rigtig hørt, hvad Signe egentlig sagde. Jeg kigger ikke op fra gulvsprækkerne. Mine øjne er simpelthent blevet for tunge. "Hende fra din efterskole, med nøgenbillederne og så'n. Hva', øh ... skete der med hende?" 

  "Hun stoppede." 

  Jeg nikker bare. Signes hånd trykkere en anelse kraftigere mod ryggen.

  "Men Mette, altså ... Ligesom hende, så er du jo ikke selv skyld i, at .. " begynder hun, men jeg afbryder hende. 

   "Det er ikke bare rygter."  

  "Hvad?" 

  Alberte smiler giftigt. Hvor mange gange har du mistet din mødom? 48? 

  "At jeg er billig, for fanden. Det er ikke bare rygter." Signe fjerner hånden fra min ryg. Jeg vrider blikket væk fra gulvet, og ser over på hende, forventer en eller anden chokeret reaktion, men hun kigger bare på mig, med et sådan lidt spøjst, sammenknebet udtryk af forvirring. 

  Svedrøde ansigter. Mine hænder, der knuger hårdt om et sengelagen. Støn. Våde støn. Kvælende støn. Sukkende, bløde, varme støn. 

  Tjære af skam klistrer til min krop. Jeg har fucking kvalme. 

  Det er min egen skyld. Alt det her. Det er fandeme min egen skyld. 

  "Hvad snakker du om?" 

  Jeg ryster bare på hovedet. Hører de våde smæld fra Jonas og Alberte. Og nu er jeg på gymnasietoilettet til suttefesten i september måned. Det er ude på drengenes afdeling. Han er 2'ger, og jeg er semifuld. Og nu står Alberte foran mig. Hendes blik er hånligt. Tårner sig. Vi ved det alle sammen. Hvor mange gange har du mistet din mødom, 48? 

  "Jeg er en luder, Signe. En billig luder, der har bollet jeg ved ikke hvor mange fucking drenge, og sikkert knust mindst ligeså mange forhold."

  Signe kigger tavst på mig. Jeg kan ikke tyde hende. Gråden har hægtet sig fast i min gane med skarpe, spidse tænder. 

  Jeg fortsætter. 

  "Jeg er måske den største fucking luder i hele fucking Skive. Det er ikke rygter, Signe. Så jo, måske fortjener jeg faktisk det her. Måske fortjener jeg det rent faktisk. Måske er det egentlig det eneste, jeg fortjener." Ordene flyder ud af mig, og jeg kan ikke kontrollere det, og tårerne brænder. "Jeg er bare en billig, klam luder." 

   Mit ansigt føles stramt. Sikkert fordi jeg forsøger at holde tårerne indenbords. Selvom jeg synes, at det bare bliver sværere og sværere. 

   Jeg er ude bag båsen på drengetoilettet. Den er smækket i. Vi snaver. Meget voldsomt. Jeg lader ham placere mig på det sammenklappede toiletsæde. Han skubber mig tilbage. Min ryg presser ind mod kummen. Og nu er det Jonas og Alberte, der kysser, i våde smæld, inde fra værelset. 

  "Uanset hvor mange, du måske har været sammen med," siger Signe, lidt efter lidt, og hun lyder uhyggelig fattet, og det forstår jeg ikke, "så er der ikke nogen, der fortjener sådan noget her. Overhovedet ikke. Det er bare ... sygt og ikke okay." 

   "Hvad så hvis man er skyld i, at nogen har været deres kærester utro? Er det så stadig forkert?" Tårerne æder mig, gråden æder mig, og jeg ryster. 

  "Men det har du jo ikk' vidst noget som helst ... "

  "Og hvad nu hvis jeg har? Hva' så? Hva' nu hvis jeg har vidst, at de havde en kæreste imens?"

   2.g'eren glider min bh ud. Selv trækker jeg den nedringede trøje af. Jeg har armene hængt over hans hals. Tænker ikke. Snaver bare. 

   Signe siger ikke noget. Jeg er ikke helt sikker på, at hun overhovedet kigger på mig længere. Tårerne gør mit syn til et vridende fugtslør, og jeg blinker. Hiver efter vejret i en ildrød vejrtrækning.

   "Hva' nu hvis jeg havde bollet med din fyr? Ville du så stadig sige, at jeg ikke fortjente det?" 

  "Men det har du ikke, så fuck nu det."

  "Men hvad nu hvis jeg havde det?" 

  "Det ved jeg ikke, men det har du ikke, så bare hold." 

  Jeg kigger væk fra hende. Ned på gulvbrædderne. Fyren presser sig tættere op ad mig. 

  "Det ska' nok gå. Ærligt. Vi ska' bare ... vi ska' bare finde ud af, hvem der har gjort det her. Du kan gå til din far med det. Jeg er sikker på, at han nok vil hjælpe dig." 

  det vil nok ikke nå meget længere end til politimesterens bord. 

  Jeg flimrer øjnene i. Tårerne slipper, og glider over kinden, kolde, bidende strømme. 

  "Jeg ved allerede, hvem der har gjort det." 

   "Hvem?" 

  Jeg kigger på hende. Gennem tårer, der brænder som syre. "Albertes eks." 

  "Så er vi nødt til at gå til dine forældre med det!" 

  Jeg ryster bare på hovedet. "Det kan jeg ikke, Signe."

  "Hva' mener du? Selvfølgelig kan du det." 

  Men jeg ryster på hovedet igen, lidt kraftigere denne gang. "Nej. Det ka' jeg ikke. Det ... det ka' jeg bare ikke." 

  Jeg kigger væk fra hende, og vi bliver stille. Alfons sidder stadigvæk på skamlen, våger. Jeg mærker at Signe fjerner hånden fra min skulder.

  "Okay, men så er det også lidt svært," svarer hun, og rejser sig op. Jeg klemmer hånden hårdt for munden, og stirrer blindt ned i gulvet, og tårerne er glasskår, der klør og svir og brænder. Signe stopper ved døren, og vender sig om mod mig. "Og i øvrigt. Selv hvis du havde knaldet en fyr, jeg kom sammen med, ville det her stadigvæk ikk' være okay." 

  Jeg svarer hende ikke. Jeg kan ikke svare. 

  Jeg kan ikke rigtig noget som helst. Bare sidde og glo med fossende tårer. 

  Så åbner hun døren og efterlader mig i værelsets dæmpede, klatgrå mørke. Jeg bliver siddende lidt. Hører de klistrede, våde snav fra værelset. Sidder igen på toiletbrættet, til suttefesten, og trækker min nedringede af. Imens jeg snaver 2.g'eren. 

   Jeg ved allerede hvad jeg vil gøre.

  Jeg trækker telefonen frem, og finder Jonas Klarup på facebook. 

    

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...