Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13780Visninger
AA

55. (54)

Skyerne er begyndt at lække sådan en silende, kølig og blød regn, da bussen ankommer til Egerisvej og dørene hvisler op for os. The Funeral er en sang på fem minutter. Vi nåede at høre den færdig, og derefter høre havdelen af The Judge, af Twenty One Pilots, før bussen gled ind til det sidste stoppested lige inden gymnasiets indgang. Signe og jeg venter på alle de andre er sivet ud. Bussen bliver næsten udtømt, bortset fra en gammel dame på et af de forreste sæder, og en mand med langt hår og fuldskæg, der ligger skrånet ind mod vinduet, med armene krydset mod brystet, sovende. 

  Så stiger vi ud som det sidste. Tjekker begge ud med rejsekortet. Stiller os på asfalten. Signe ruller sin hovedtelefoner sammen, og stopper dem i den ene lomme. Hun kigger på mig, og folder igen læberne ud i det der uskyldige, blege smil. "Ska' vi gå?" 

  Hun minder mig faktisk lidt om Michelle.

  Faktisk lidt meget.

  De der myrepatter kryber atter gennem øjenæblerne.

  Jeg følger med hende. Vi når op til indgangen, og træder ind på brostenene. Atmosfæren, og den bløde regn, er et tungt låg, der presser nedad. Presser, presser, og bliver ved med at presse, og gør mine ben tungere og sværere at løfte, og ... 

  "Hvordan føles det egentlig at være en luder, Mette?" lyder Albertes kattestemme. Jeg stopper. Jeg ved det er dumt, men jeg kan ikke lade være. Jeg kan fandeme ikke lade være. Jeg stopper, og jeg vender mig om. Jeg mærker Signes hånd mod min albue, men jeg kan ikke følge med. Jeg kan ikke gå videre.

  Alberte står nogen meter væk. Suger på cigaretten. Hendes ansigt bliver et dødningehoved, kun kortvarigt. Hun puster røgen ud. Det brænder i næsen. Hun kigger på mig. Smiler. 

  "Er det fedt? At vise sine patter til alle? Jeg mener ... først boller du, så flasher du ... er du sikker på du ikk' burde arbejde i et bordel, istedet for at gå på gym?" 

  Signes hånd slipper mig. Alberte løfter cigaretten igen, og smiler. 

  "Havde de andre, du kneppede, også kærester? Hvad gjorde du egentlig? Flashede du før, du var sammen med dem, eller flashede du efter? Flashede du også til Jonas?" 

  "Hey, Alberte?" Det er Signe, der siger det. 

  Alberte kigger væk fra mig. Signe er trådt frem. Jeg har slet ikke lagt mærke til det, fordi der er en masse små glaskrummer i øjnene, der klør helt vanvittigt. De står ansigt til ansigt med hinanden. Alberte kigger på hende. Luften er fuld af blød regn og af biler, der hvisler forbi ude på Egerisvej, og så bevæger Signe armen i en hurtig, fejende bevægelse.

  Et højt smæld. Alberte spjætter hovedet, og træder et skridt tilbage. Hendes øjne svulmer så højt op, at det er som om de glider ud af hendes øjenhuler. Hun har tabt cigaretten. Den ryger et sted nede fra brostenene. Kvalt i regnen. Hun løfter den ene hånd, hviler den mod kinden, og hun gaber, og hun stirrer. Det er lidt som om at hendes øjne er ved at blive til spejle. 

  Signe skråner hovedet. 

  "Kom nu fucking videre," siger hun. Hendes stemme er hård og bestemt. Jeg har aldrig hørt hende snakke sådan. Alberte står bare og kigger, med munden gabt op i sådan en o-form, og hånden, der fortsat er limet til kinden. 

  Så vender Signe sig fra hende, går tilbage imod mig, og griber mig blidt om albuen. "Kom Mette, la' os gå til time." Jeg følger med hende. Kigger mig alligevel over skulderen, da vi næsten er henne ved døren. Endnu en elevflok siver ind på stien fra fortovet. Siver forbi Alberte, der bare står som en frossen statue, med hånden på kinden, og glor ud i tomheden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...