Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13825Visninger
AA

53. (52)

Jeg har hældt cornflakes op til mig selv. Nu sidder jeg ved bordet og kigger på min morgenmad, uden rigtig at spise af den. Jeg er ikke sulten. Jeg har ikke været sulten, siden jeg meldte mig syg fra arbejdet i går og kom tidligt hjem og lagde mig ind i sengen. Min krop er hul, lidt ligesom når man ikke har spist i dagevis, men jeg er ikke sulten. Sidder mest bare og klirrer skeen frem og tilbage i gennemblødte cornflakes og et hav af hvid mælk. Alfons sidder på halvvæggen ud til køkkenet. Han stirrer imod mig. Lidt som om han gransker mig. Hans hage fejer bløde slag gennem luften. 

  Verden er plastik.

  Far kommer ind i lokalet. Han er i sin politiuniform. Han smiler til mig. "Velbekomme." 

  Han ser ikke rigtig ud til at bemærke, at jeg ikke kigger på ham. Han har travlt. Min mave bliver lille og hård. Bliver til is. 

  "Tak," siger jeg. Jeg klirrer skeen lidt mere frem og tilbage. Høje CLINCK lyde af metal-mod-porcelæn skærer op gennem luften. Far glider ud i køkkenet, forsvinder om bag halvvæggen. Han er sikkert på vej over for at hente sin kaffe. Alfons hopper ned på gulvet, og forsvinder næsten lydløst om det fjerneste hjørne, som leder ind mod stuen. 

  Signes besked bliver ved med at gnave.

  Arbejder din far ikke i politiet?

  Måske ... altså, bare måske ... måske kan man ... altså ... 

   "Far?" 

  "Ja?" kalder han omme fra kaffemaskinen. Den kværner et kort øjeblik, kvæler den der tavshed, der lukker sammen om mig i en rådden omfavnelse. Kvæler boblen, der forvandler verden til plastiktåger. 

  Marius går hen til mig. Han blinker med det ene øje. Så blinker han med begge.

  Det har da aldrig stoppet dig før? 

  Det gør ondt i halsen at sige noget, men jeg taler alligevel. "Kan jeg, øh ... må jeg sån' ... spørge om noget?" 

  "Spørg du bare løs." 

   Han dukker op i køkkenåbningen. Han har kaffekoppen i hånden. Den er stor og bred. Lidt ligesom Michelles Bog & Idé kop. Maven bliver endnu mindre, selvom jeg ikke troede, det overhovedet kunne lade sig gøre. 

   Jeg kigger kort ned i mine cornflakes. Kører skeen lidt rundt. Jeg har måske indtaget to mundfulde. Men nu kaster jeg snart op. Det er jeg næsten sikker på.

  "Jeg tænkte bare ... altså ... hvordan ... altså, sån' ... øh ... hvis nogen nu, sådan, hypotetisk set, ikk'å? Hvis nu nogen, ligesom, har delt, sådan, nøgenbilleder, og den, man har delt de her billeder af ... går til politiet med det ... hvad sker der så?" 

   "Hvad der sker?" 

  "Ja, det ... det er til et skoleprojekt. I samf." 

  Det er fordi jeg tror nogen har delt mine nøgenbilleder, far. Det er derfor. Og jeg er pisse hamrende bange. 

  "Hm." Han tager en slurk af kaffen. Det bobler mod hans læber. Der er noget blodigt over lyden. Sådan lidt ... som om koppen raller. Han sænker koppen igen. "Altså I første omgang vil vi, i politiet, finde ud af, om billederne er nye eller gamle. Og om der er nogen, der har skaffet dem via hacking. Og så vil vi derefter finde ud af, hvem der er ansvarlig for det. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det ikke sikkert at en sådan sag, i virkelighedens verden, vil komme ret meget længere end til politimesterens bord." 

   Han løfter koppen for at tage en slurk.

  Jeg har pludselig lyst til at grine. Sådan virkelig meget. Bare læne mig forover og grine så højt og så længe, at jeg helt sikkert brækker mig. 

  "Hvad mener du? Hvorfor ikke?" 

  "Vores ressourcer er et helt andet sted." Han ryster på hovedet. "Vi har rigtig meget mandskab udstationeret ved den tyske grænse, og endnu flere sendt ud i terrorberedskab. Vores prioritet vil bare ikke ligge på nøgenbilleder." 

  "Det er da sygt unfair?" 

  Far rynker brynene, så han får wi-fi-signal i panden. 

  "Ja. Jeg er enig. Men sådan er verden. Et unfair sted. Men ... man ka' så også vende det om og sige, at det sgu nok ikke er så smart at sende nøgenbilleder til andre i første omgang." Han vrider håndleddet rundt og kigger på sit ur. "Nå. Jeg må smutte. Skal møde ind her om et kvarter." Han tager en stor slurk, og fjerner sig fra køkkenåbningen. Smiler til mig, så fingre af hud rynker ud fra hans øjne. Fingre, der vinker til mig. Fingre, der mobber mig. 

  "Du må ha' en rigtig god dag i skole, og husk at ringe hjem, hvis du får det skidt igen."

  Han tror stadig at jeg bare blev dårlig. 

  Og måske er det bedst at lade ham blive i troen. 

  Sådan er verden. Et unfair sted. Ikke så smart at sende nøgenbilleder i første omgang. 

  Jeg glor ned på de gennemblødte flager.

  Kan man egentlig drukne sig i mælk? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...