Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13757Visninger
AA

6. (5)

Vi går ned ad Søndre Boulevard i iskoldt pisvejr, men det er okay, for vi har det mega grineren. Det er måske hvad tre shots og en mokai kan gøre. Vi er ikke fulde. Vi er bare lidt tipsy, sådan, ikke? Vi gemmer os begge under Michelles paraply, men vindstødene gør det sådan lidt svært at holde ordentlig fat i den. Michelle laver en snapchatvideo af os, som vi kommer gående. 

  "Så er vi på vej ned for at score fyre!" siger hun, og strækker telefonen så langt frem som muligt. Jeg maser mig ind mod hende for at komme med på videoen.

   "Woho! Og lækre fyre!" tilføjer jeg, ekstatisk. 

  "Jaerh! Havana. Vi er så klar. Og det stikker totally af!"

  "Håber vi!" siger jeg. 

   "Ved vi!" retter Michelle. Så stopper hun videoen, og hun lægger den på Mystory, men ikke uden først at sende den til så mange som muligt. Det er det samme, som jeg plejer at gøre. Jeg ved ikke helt hvorfor hverken hende eller jeg gør det. Det er bare blevet sådan lidt en vane, ikke? 

  Regnen pisker i skrå streger nedover paraplyen. Der er rødt i krydset mellem Østerbro, Viborgvej og Søndre Boulevard. Søndercenteret ligger skråt overfor os. Der har jeg været rigtig tit. Næstefter Normal inde på gågaden, er Søndercentret et af mine yndlingssteder i Skive. Og så ligger det dejlig centralt. Og så er der bare så mega hyggeligt, I ved. 

  "Der kommer ikke nogen biler!" siger Michelle, og hun griber mig i hånden.

  "Men Chelle, der er rødt?" siger jeg, lidt forvirret, men jeg synes også det er sjovt, og jeg har hele tiden lyst til at grine. Jeg har et tæt sug i min mave. Mine fingre kribler sådan helt. 

  "Og hvad så? Kom med!" 

   Jeg siger ikke noget til det, og lader hende trække mig. Vi løber henover fodgængerstriberne. Vandet plasker om vores fødder, og mine sko er ikke vandtætte, men det er lige meget, for alt er lige meget. Jeg griner. Det gør Chelle også. Hun knuger fingrene om mine. Vi fortsætter ind på Ågade. Vi er der næsten. 

   Vi overhaler en flok drenge, der er måske fire af dem, og de går på en række ved siden af hinanden. Jeg griner igen. Michelle vinker til dem. 

   Okay, jeg løj måske. Vi har fået lidt mere end tre shots og én mokai. Vi har vist også fået taget et par breezers og en somersby eller to, og måske et par shots mere oveni. Men vi er ikke fulde. Det er vi altså ikke. Vi har det bare sjovt, og det er vel ikke ulovligt?

   Vi stopper ude foran indgangen, lige inden det næste lyskryds. HAVANA står der i hvid neon. Der er en bue over bogstaverne, i sådan en kvalmegrøn farve, og der står der DEN KÆKKE GRIS og under den kvalmegrønne bue er der en lidt for glad gris, der står og spiller harpe, og jeg er tæt på at flække af grin, og jeg ved slet ikke hvorfor.

  Så vender jeg mig mod Michelle. Vi kan høre musik indefra. Klokken er omkring ti. Vi kommer måske lidt tidligt, men der er bingoaften. Jeg indrømmer, at jeg ikke har skrevet så meget med Jonas. Vi matchede i lørdags, og det var egentlig ham, der tog kontakt. Men vi har skrevet nok sammen til at jeg ved, at bingoaftener er noget, han som regel ikke plejer at udeblive fra. Derfor er han der også i aften. Det skal han bare være. Ellers bliver jeg sgu sur på ham. 

   Der står nogen og ryger på en hævet balkon ude til venstre. Der er måske tre eller fire personer. Det virker lidt dødt. Regnen pisker mod fortovet. "Du har ID'en?" 

  "Ja, for helvede. Jeg har styr på det, Mette! Du skal være mere nede med ... "

  "Hold nu kæft!" 

  Så går vi, stadig med paraplyen slået op. Jeg vil ikke have, at regnen ødelægger hverken mit tøj eller min makeup. Jeg vil ikke ligne en trold, når jeg støder ind i Jonas. 

   Gad vide om han ved det? At det er mig? Han ved det nok, når han ser mig ... men jeg har linser på, og han er vant til at se mig med briller, og jeg har gjort mit hår mere krøllet, end det plejer at være, så måske er jeg heldig, at han ikke genkender mig. Han genkendte mig i hvert fald ikke på Tinder.

  Vi går op ad trappen, og mit hjerte banker lidt meget. Vi skal skubbe døren indad, for at åbne den. Jeg forventer lidt at blive stoppet af en vagt, der opdager, at vi er for unge eller noget, måske bare ved at se på os - kan man se forskel på seksten og atten? -, men jeg opdager, til min store overraskelse, at der slet ikke er nogen vagt. Jeg har aldrig i mit liv været på Havana før. Det ser ikke ud, som jeg har forestillet mig, at det gør. Der er nogle rustikke, tykke egetræsvægge og blanke trægulve og en firkantet bardisk inde i midten af lokalet, og så er der hele tiden musik. Til højre for indgangen er garderoben, også i træ. Det er også der, man betaler for sin entré. 20 kroner, og 10 kroner for jakken. Chelle har styr på mønterne, for jeg er ikke den mest organisatoriske type. Hvis jeg havde dem, ville de bare blive væk. Derfor er det også hende, der betaler, og det gør hun for os begge.

  Paraplyen, som vi slog ned lige inden vi trådte ind, kommer også med ind i garderoben. Jeg står og spejder lidt omkring. Der er ikke så mange derinde. Klokken er selvfølgelig også kun ti om aftenen. 

  "Hvor tror du han er henne?" spørger Chelle. Jeg trækker på skuldrene. En mand henne ved baren snakker over et højtaleranlæg, og afbryder kortvarigt den sjove, festlige og cirkusagtige bingomusik. 

   Så kommer vi til det man har i sengen! lyder i højtalerne, og så er der en fyr et eller andet sted i lokalet, der råber, men hans stemme er tynd og lille til sammenligning med musikken.

  "Bingo for helved'!

  "Hvem sagde bingo?" spørger manden over højtaleranlægget, og jeg prikker til Michelle med albuen og peger hen i den fjerneste ende af lokalet. Vi begynder begge at gå, og passerer forbi baren.

  "Det var herovre! Svejgaard!

  "Han er fandeme også altid så heldig. Fortæl os, hvad du har!"

   Vi når enden af barens ene langside, og stopper. Jeg griber hårdt fat i Michelles albue, og strammer fingrene. Han sidder der. Lidt længere nede og til højre for os, under en plakat af Sean Connery som James Bond. Han sidder sammen med fem andre. Ham, som der blev kaldt Svejgaard lige før, sidder ved det samme bor. Ham der havde råbt bingo, og som nu sidder og remser sine tal op. Jonas sidder overfor ham. Hans brune hår er karseklippet ude i siderne, og det er langt og stift og strittende i toppen, og det glitrer i lyset. Han ligner også lidt en, der træner. Han har hageskæg, der er veltrimmet. Det her, det tør jeg ikke. Jeg har faktisk lidt lyst til at skide på det hele og vende om og tage hjem, men det ved jeg, at Michelle aldrig ville tillade mig at gøre, for nu er vi kommet så langt, ikke, og så er det totalt åndssvagt at give op.

   Jeg har mødt Jonas før. Massere af gange. Han er i min storebrors tætte vennekreds, og har tit været et smut forbi hjemme hos os sammen med de andre gutter. Men det var dengang jeg var sammen med min eks. Dengang i 9'ene klasse, før ... nej. Min eks er en sygt stor nar, og jeg vil ikke tænke på ham nu. Nu skal vi have det sjovt. Men Jonas skræmmer mig, og han er alt for attraktiv, og jeg kan ikke det her, og det kommer jeg åbenbart til at sige højt.

   "Det her kan jeg ikke!"

   "Hva' fuck snakker du om? Du kan godt, og du skal! Kom så!" Chelle griber min hånd, og trækker mig med ned mod bordet. Ham der Svejgaard, som har brunt hår der går ned til under ørerne og er lidt krøllet i det, bliver færdig med at remse op, da vi er halvvejs dernede. Han har åbenbart ramt alle tallene rigtigt. Jonas og de andre jubler. Der kommer en kvindelig bartender ned til dem med et bundt ølflasker. Det er åbenbart en, de kender, for Jonas siger noget til hende, som, da hun vender sig rundt, får hende til at række fuck til dem. Vi når ned til bordet og stopper op ved siden af.

  "Øh, hejsa!" siger jeg, stadig med Michelles hånd i min. Svejgaard og Jonas og de andre kigger op. Jeg kender ikke Svejgaard, men han kender åbenbart mig, og han smiler, så han får huller i kinderne, og udbryder: "Eeeey, det er sgu da Thybos søster! Hva' satan!"

   Jeg er pisse nervøs, og min mave kildrer. Jeg løfter en pegefinger og skynder mig at tysse, og bliver pludselig bange for, at dem, som arbejder her, finder ud af, at Chelle og jeg er for unge til at være her.  Jonas glor målløst op på mig. Fuck. Afsløret. Jeg er åbenbart nem at genkende. 

  "Er det DIG?" udbryder han. 

   Over højtaleren snakker manden fra baren igen. "Ja, så er vi nået til anden runde, hvor det gælder pladen fuld, så vær op på dupperne, hvis I ikke vil have bælteshots!"

  "Øhm," siger jeg, og breder mine tænder ud i et afværgende smil, der sikkert ser alt andet end charmerende ud. Jeg løfter lidt på skuldrene. "Øh ... surprise, eller noget." 

   Jonas blinker, og glor målløst ud i luften. Svejgaard kigger over på ham. De andre drenge fniser. "Dude, øh ... !"

   "Vi matchede hinanden," svarer jeg, og peger på mig selv og på ham, og jeg har virkelig lyst til at flække sammen. Sådan virkelig. Latteren knuger fast i min mave, eller jeg tror i hvert fald det er latter, men faktisk er jeg ikke helt sikker. "På Tinder." 

   Svejgaards øjne svulmer op. Nogen af de andre drenge udbryder: "Hva' fuck!" 

  "Matchede du med Thybos søster, uden at vide, at det var hende?" udbryder Svejgaard, og han ligner en, der har det ligesom mig, men som har væsentligt større besvær med at holde latteren tilbage. "Hva' satan? Var du stiv?" 

  "Hallo, jeg vidste det sguda ikk', mand! Hun så anderledes ud på tinder!"

   Det ved jeg ikke helt, om jeg skal tage som en fornærmelse. "Hva'? Så jeg er grim, eller hva'?" 

   "Nej. Nej, for helvede, du ser pisse godt ud, det er ikke det, det er bare ... du lignede en anden. Du ser stadig godt ud."  

  "Okay." 

  Jeg føler mig ikke helt overbevist, og jeg ved faktisk heller ikke, om jeg har lyst til at grine længere. 

  Svejgaard bryder ind, og han rækker mig hånden. "Lasse Svejgaard. En af Mads' gymnasievenner." 

  "Ja, jeg hedder Mette, men det ved du åbenbart i forvejen," siger jeg, og giver ham hånden. Han vender sig om til Michelle, som jeg i et kort øjeblik havde fuldstændig glemt var her, og nu får jeg det pludselig ret dårligt med det. Jeg skynder mig at sige: "Ja, og det er så Michelle, min veninde." 

  Jeg sender hende et undskyldende blik, men hun ser ikke ud til at have taget sig af det. Det letter mig lidt. Svejgaard og Michelle giver hånd. Så udbryder en af de andre drenge: "Hva', har I tænkt jer at spille videre, eller ... ?" 

  "Ja, for helvede! Kom. Sæt jer." Jonas rykker til siden, for at gøre plads til mig. Jeg tror i hvert fald at det er for at gøre plads til mig. Det er i hvert fald kun mig, han kigger på. Han har store, brune øjne. Han virker faktisk rigtig sød. Jeg sætter mig ned ved siden af ham. Michelle sætter sig overfor mig, ved siden af Svejgaard, som kigger på Jonas, og siger: "Jeg ska' lige hurtigt noget." Så rejser han sig op, og træder op over den lille skillevæg mellem denne bås og den næste, og hopper ud på gulvet og går op mod baren. 

   Der blive råbt flere tal op fra højtaleranlægget. Drengen ved siden af Jonas prikker til ham, og Jonas læner sig derover imod. De siger noget dæmpet, men jeg synes, at jeg kan høre ordene "not cool, bro, not cool at all," og jeg begynder at tænke over, om det her er en særlig god idé, og at vi måske ikke skulle være kommet. 

  Jonas vender sig tilbage imod mig, og han smiler. Han siger, dæmpet, men så jeg stadig kan høre det: "Du skal altså ikke være bange. Du ser pisse godt ud. Det mener jeg helt seriøst." 

  Jeg kan simpelthen ikke lade være med at smile. Og det er så dumt. Det er så virkelig pisse dumt. Han er en af Mads' gode kammerater. Der kan ikke komme noget som helst godt ud af det her. 

   Jeg ser Mads knuge sine hænder om ham alkoholikertypen. 

   Hun er seksten! siger han, i det truende, sammenbidte tonefald. 

  Det fjerner mit smil ret hurtigt. Jeg kigger over på Michelle, og hun ser ud til at begynde at få de samme tanker, som mig. Der er noget i hendes blik. En dyb bekymring, der gennemvæder de blågrønne øjne. 

  Men så bliver det hele afbrudt af ham mandens stemme over højtalerne. "Ja, alle sammen, vi har fået en særlig gæst i dag, og derfor skal der da også en helt særlig sang til."

   Svejgaard kommer i samme øjeblik tilbage, og han har to shotsglas i hånden. Han stiller det ene foran mig, det andet foran Michelle, og hopper op bag Michelle og glider ned på sin plads igen. Sangen begynder. Jeg genkender den lige på stedet. 

   Nede Mette.

   For helvede, altså. Den joke skulle jeg høre på hele sidste år, og det er først i slutningen af 9'ene klasse, at den begyndte at dø ud. Og nu kommer det fandeme tilbage.

   "Ej, guys, helt ærligt!" udbryder jeg, og jeg læner mig forover og skjuler panden i mine hænder. Jeg kan høre de andre grine. Blak bræger fra højtalerne. 

  Der var en gejl som der hed Mette, og Mette hun var nede Mette'

  Jeg skuler fremover, mod Michelle, og jeg kan se at hun skjuler munden med sin ene hånd, og hendes øjne er buet sammen, kæmpende mod latter.

  Det får mig til at række hende en fed, stiv fuckfinger. 

  

  

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...