Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13801Visninger
AA

22. (21)

Jeg har det ret mærkeligt resten af min skoledag. Jeg gik lidt rundt på Egerisvej, og glemte tiden, indtil det igen begyndte at regne - iskolde dråber, der gjorde ondt mod huden -, og jeg på en eller anden måde opdagede, at jeg var endt nede ved de gule lejlighedsbygninger et stykke nede ad vejen. Det er i en af de lejligheder, Marlene bor. Verden tågede så meget, at jeg aldrig helt lagde mærke til regnen, der piskede ned fra sortgrå skyer i lange, kolde stråler. Jeg lagde heller ikke mærke til, at jeg var totalt gennemblødt, da jeg trådte tilbage gennem indgangen og ind på gymnasiet. Tøjet klistrede sig til mig, men jeg blev ved med at tænke på den måde, som hende brunettens fingre rystede, og den måde, hun skreg i sådan en grædende lyd. Og jeg bliver ved med at tænke på gyngerne og drengen med fregner og den der bog, jeg vrælende kaster imod ham. Og jeg tænker også lidt på Posthustorvets skøjtebane i december. Den der måde, hans hånd blidt knuger om min, imens han trækker mig med over isen. 

  Jeg går ud på toilettet og vasker fingre og kigger mig selv i et af de der store spejle, der klistrer sig henover væggen. Det ene brilleglas sidder næsten nede på kinden. Mit hår er mørkt og filtret af regnvand. Kulden gør lidt ondt mod huden, men det er ikke slemt. Vi har engelsk. Jeg sætter mig op i klassen, og finder den første tomme stol, jeg kan finde. Det svupper i mine sko. Jeg siger ikke noget resten af timen, og mine tanker er et andet sted.

   Denne skoledag er en af de lange, og sidste modul slutter først klokken 16. Det meste af mit tøj har nået at tørre i løbet af dagen, men ikke uden flere anfald af kulderystelser og mange lidt bekymrede blikke, men de blikke skyldes måske også, at rygtet om episoden meget hurtigt bliver spredt i sådan et gymnasiemiljø. Ved denne mandags afslutning ved alle det sikkert. Jeg har været oppe at slås med Alberte fra 3.g, der lige har mistet sin kæreste. Måske begynder folk at snakke om, at det er mig, der har kneppet ham, selvom jeg ikke ved, om vi har kneppet, og vi måske ikke engang har gjort andet end at snave. Selvom ... 

  To nøgne kroppe. Hans og min. Drengen med fregner. Sådan helt nøgne. Jeg har aldrig før i mit liv været nøgen sammen med en dreng, og det er på en måde lidt uhyggeligt.

   Jeg når at gå ned ad trappetrinnene fra sprogfløjen, og ned i caféområdet mod udgangen. Michelle sidder på det nederste trin, og hun får øje på mig. Jeg får egentlig også øje på hende, og varmen syder i mine blodårer, og jeg kigger væk og mod udgangen og prøver at lade som om, jeg slet ikke har set hende. Jeg går lige bag Mathias. Jeg passerer forbi hende. Hun kalder på mig.

  "Mette!" 

  Jeg ignorerer hende. 

  Nu ser jeg et andet billede. Det her er meget ældre end gyngerne ved Frederiksdal Allé og pigen med telefonen og drengen med fregner. Det er et legehus med rødt tag og store, blågrønne træplanker. Jeg står i legehusets vindue sammen med en lyshåret pige, der har øjne i lidt samme farve som husbjælkerne. Det er Michelle, men hendes hår er meget lysere, end det er nu. Vi laver sandkager med gule spande. 

  Min mave trækker sig sammen og bliver kold.

  Michelle indhenter mig, griber mig i hånden, lidt hårdt, lidt på samme måde som fredag aften, og jeg ser igen det sorte mascaranet henover lagenhvid hud. Jeg bliver nærmest tvunget rundt. Hun kigger desperat, næsten forpint, på mig. Pulsen stiger. Jeg kan mærke det i leveren. 

   "Jeg vil altså virkelig gerne snakke med dig." 

  Det står hun der og siger. Midt i det hele. Midt i det fucking hele.

  Det kribler i mine øjenæbler, sådan, på en elektrisk måde. 

   Jeg vrister min hånd ud af hendes greb. Leveren dunker lidt dybere. 

  "Men det gider jeg faktisk ikke. Jeg sagde, du skulle lade mig være!" 

  "Jeg er virkelig ked af det, okay? Men der var en grund til det," fortsætter Michelle, hendes stemme dirrer, men jeg vil ikke høre på hende. Hun aner ikke, hvor meget hun har såret mig. 

  "Du kaldte mig en luder. Du kaldte mig en luder, Michelle. Jeg er fucking ligeglad med, at du ringede til mor og far, men du kaldte mig en luder!"

  En luder, ligesom Alberte gjorde. En luder. En fucking lorteluder.

   To nøgne kroppe. Mig og ham. Han glider håndfladen nedover mit lår, langsomt og kælende, og kolde gys kildrer gennem kroppen på mig. 

  Er jeg en luder? Er jeg virkelig en luder? 

  "Det ved jeg godt, og det var ikke okay, men hør nu ... "

  "Fucking nej! Jeg gider ikke høre en skid. Bare lad mig være og gå din vej!" Jeg vil vende mig om igen, men Michelle griber fat i mig endnu engang. 

  "Mette ... !" 

  Jeg dasker hendes hånd fra mig, og bider tænderne sammen, og peger på hende. Mine øjne er rigtig varme nu, og de kribler endnu kraftigere, og jeg har også ret ondt i halsen. "Du ved, hvad der skete. Du ved, hvordan det med Nikolaj påvirkede mig. Du ved det, Michelle. Du, af alle mennesker ... du ved det. Og så kalder du mig en luder? Når du ved, hvor ked af det jeg har været, så kalder du mig en luder?

  Jeg er ligeglad med, at jeg står midt i gymnasiekantinen. Jeg er ligeglad med, at alle andre - også Mathias - kan høre, hvad jeg siger. Jeg er ligeglad med den måde, alt liv ser ud til at fordufte fra Michelles øjne. Jeg er ligeglad. Jeg er fuldstændig forpulet ligeglad med det hele. 

  Michelle åbner munden, men hun siger ikke rigtig noget. Jeg fortsætter. 

  "Ved du hvad, du kan bare gå ad helvedet til, hvis du skal være sådan imod mig!" 

  Det giver et gib i hende, og det gib skyder en underlig, varm tilfredstillelse op i mig, og jeg vender mig rundt og går væk. Mathias glor på mig, chokeret. Jeg føler mig som Alberte. På sin vis skræmmer det mig, men på sin vis gør det bare tilfredsstillelsen endnu varmere. 

  Men samtidig har jeg også bare en kraftig, lungerivende og kvælende trang til bare at bryde sammen. 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...