Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
196Kommentarer
13869Visninger
AA

20. 19

AAKJÆRSKOLEN

SKIVE MIDTBY: EFTERMIDDAG

 

Selvom Frederiksgade ligger lige ved siden af skolen, har han tænkt sig at tage i Fakta og gå en lille, hurtig omvej via Møllegade. Mor er syg. Han ved egentlig godt, at det ikke er fordi hun er syg i den traditionelle forstand, men hun har sygemeldt sig alligevel. Han ved også godt, hvorfor hun har sygemeldt sig. Han er bange for, hvad det er, han kommer hjem til. Mor bliver til en helt anden person, de dage, hvor hun har meldt sig syg fra arbejdet. Han overvejede lidt at spørge Malthe, om han måtte komme og crashe hjemme hos ham

  (eller måske spørge Nadja så du kan komme hjem til hende og se hvordan hun bor)

  men han turde ikke rigtig. Hvad nu hvis Malthe sagde nej? Malthe har jo så mange venner, og han får også altid likes på sine billeder, og hvad nu hvis Niels ikke er, sådan, du ved, god nok til at komme hjem og sove hos ham? 

  (ligesom du heller ikke er god nok til Nadja)

  Så derfor har han tænkt sig at tage i Fakta og købe sandwichbrød og lave toast i aften, for mor kommer nok ikke til at lave mad. Hun vil nok være for 

  (fuld)

  skidt tilpas til at kunne gøre ret meget andet end ligge på sofaen og se fjernsyn. Han kunne måske også lave noget pasta og kødsovs, men han er ikke sikker på at han orker det.

  Han ser sig for. Møllegade er normalt ikke særligt trafikeret, men det er det på den her tid af dagen, hvor folk skal hjem fra arbejde og skal hente deres børn i skolen. Fakta ligger lige ovre på den anden side. Bygningen er en klods af mursten i en lidt slidt, rød farve. Himlen er på vej til at blive mørkt, men gadelygterne er endnu ikke tændte.

  Han krydser vejen, da kysten er klar. Han når over på den anden side, lige ved parkeringspladsens udmunding, da en hånd griber ham bagfra og vrider ham rundt. 

  For helvede. 

   Det er ham den lyshårede.

  "Hvad fanden sagde jeg til dig?" siger han, truende. 

  Niels aner ikke, hvad han skal svare.

   Så bliver han skubbet ind til muren, og holdt fast. Hans hjerte hamrer panisk. 

  "Du sku' lade hende være, var det ikke det, vi aftalte?" 

   Nadja løber op ved siden af ham til skolernes motionsløb, gruset knaser under hendes lyserøde sportssko. Ska' vi løbe om kap? 

  Så er der et eller andet, der brænder. Inde bag hjertet. Et eller andet, som langsomt men sikkert begynder at svulme. 

  Drengen presser sig tæt ind til ham. Han har pustet sig op. "Var det ikke?" gentager han, sammenbidt.

  Niels siger noget, han knap kan fatte kommer fra hans egen mund, men det får den der varme blomst til at svulme yderligere. 

  "Jamen jeg kan godt lide hende?" 

  Drengen kigger på ham med det kolde, ondsindede blik. Så slår han ham, og det er en knoglehård næve, og knoerne graver sig ind ved siden af øret. Niels spjætter automatisk hovedet. Smerten stikker ham dybt ind i kraniet, og øret hviner. Slaget er så kraftigt, at han mister balancen, og falder på alle fire. 

  Han får smækket et knæ op i næsen. Ansigtet bliver totalt følelsesløst. Sorte prikker svæver rundt, sorte og snavsede prikker, og han falder sammen. Drengen sparker ham solidt i maven. Niels krummer sig sammen. Han får endnu et spark. Han har det lidt som om han skal kaste op. Øret fortsætter med at hvine, og det kradser i øregangen, og også lidt i trommehinden. De sorte prikker fortsætter med at svæve, og han er vægtløs. I et kort sekund er det eneste, han kan høre, den der høje, metalliske hvinen, og den lyder lidt som togbremser 

  (FAR NEJ)

  og han ser gnister, der fyger ud fra de blanke togskinner i en gul regn. Så kan han høre lidt igen. Næsen fortsætter med at summe dødt, og verden står på højkant, selvom han burde være vandret. 

  Han har tårer i øjnene, men de vrider sig kun rundt i en halvmåne nederst i synsfeltet uden at glide ud på hans kinder.

  "Næste gang, ikke?" siger drengen, og Niels kigger sløvt og desorienteret op på ham. Drengen står et par skridt væk. Han peger. Hans øjne er opsvulmet. "Næste gang, så smadrer jeg dig for real. Ka' du fatte det?" 

  "Jaer," mumler Niels bare, uden at være helt sikker på, om han forstår det. Han synes ikke rigtig, han kan forstå noget som helst lige nu. 

  "Du er sådan en kæmpe taber," afslutter han med, bliver stående lidt længere, imens han peger, og så drejer han omkring og går væk.

  En kæmpe taber.

  Det ved han godt, at han er.

   Han er ikke bare en kæmpe taber. Han er den absolut største i hele verden. 

   

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...