Selfiebørn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 nov. 2017
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Mette Thybo bor i Skive. Hun er 16 år gammel. Hun lever for memes, snapchat og der findes heller ikke noget bedre end instagramfiltre. Mange filtre. Selvom #nofilter nogengange er at foretrække, hvis altså bare lige lyset falder rigtigt. Søde fyre på tinder er også meget spændende, selvom hun er for ung til tinder. Niels Ejbo fra Aakjærskolen er fjorten år gammel. Han kan godt lide Nadja omme fra 8.c. Han er nok bare ikke sådan rigtigø god nok til at snakke med hende. Han er måske ikke sådan god nok i det hele taget. Men så er der den her meget sjove internetgruppe, “Skives Bedste Patter”, hvor det handler om at få likes på billeder, man har taget af pigers bryster, og den med flest likes vinder, og der kan han pludselig være god nok. // Bidrag til Mirror Mirror konkurrencen nr. 2, sociale medier. // Indeholder groft sprog, realistiske voldsscener, samt scener omkring psykologisk misbrug, der kan vække anstød eller triggers. //

31Likes
199Kommentarer
14196Visninger
AA

19. (18)

“Mathias, hvad fanden BETYDER krid?” udbryder jeg, da der er rygepause, og jeg, sammen med ham og Signe, træder ud fra indgangen og til den der brostensti. Jeg ryger ikke selv. Kun passivt og til fester. Signe ryger heller ikke, men hun tager et sug fra Mathias' e-cigaret. Han har fortalt, at han begyndte at ryge e-cigaretter på efterskolen. E-cigaretter og hash ude i skovbrynet var en kæmpe trend på den efterskole. Det lyder lidt ligesom på den efterskole, Mads gik på.

  Vi stiller os ud til den ene side ad stien, tæt ved udmundingen til Egerisvej. Der er skyer på himlen, tætte og store og grå skyer, og regnvandet har samlet sig i ligeså tykke pøle forskellige steder, hvor brostensstien synker lidt nedad. Mathias kigger over på mig, og han smiler. 

  "Krid? Hvad satan er det for et udtryk?" udbryder Signe bare, imens hun tager endnu et låne-sug fra Mathias e-cigaret. 

  “Det er sådan et Københavner-ord, jeg lærte på efterskolen," svarer han. 

  “Det er fint. Men hvad betyder det?" insisterer jeg på at få at vide.

  Hans smil er kækt og lidt gådefuldt. En kriblende irritation svulmer i mig, men det er også lidt sjovt. "Har I seriøst aldrig hørt det ord før?" 

  "Nej," siger Signe, og selv ryster jeg bare på hovedet.

  Mathias sukker. 

  "Okay, I kender godt ordet 'kran', går jeg ud fra?" 

  "Ja, det er sådan en man bruger til bygninger," svarer jeg bare, totalt forvirret. 

  Det får Mathias til at flække sammen i latter. "Fuck, Mette, sgu da ikke den slags kran! Jeg mener "Kran" som i sangen. Kran-alarm, I ved."

  "Nåh," svarer Signe. 

  "Ah. Jo, det ved jeg godt hvad betyder."

  Mathias tager et sug. Han blæser dampen ud gennem sin næse. "Så bare tag ordet 'kran', og vend det rundt. Så har du betydningen af krid."

  Jeg fortsætter med at glo på ham, og jeg er ærlig talt ikke sikker på, at jeg overhovedet er med på, hvad fanden det er, han står og plaprer om. "Kan du være sådan lidt mindre vag?" 

  Nu sukker han, sådan, rigtig højlydt. "Lækker pige, for helved', okay? Krid betyder en lækker pige." 

  “Så det er DET du har kaldt mig?”

  Det gør mig faktisk varm på sådan en virkelig dejlig måde. Sådan en let og blød varme, der starter omkring hjertet og som damp spreder sig ud i resten af kroppen. 

  “Måske,” svarer han bare, blinker, og tager endnu et sug af sin e-cigaret.

  Jeg vil til at svare ham, men bliver øjeblikkeligt afbrudt.

  “Var det fedt, Mette?” siger en lidt drævet pigestemme bag bag mig. Stemmen lyder også lidt stram. Og den lyder samtidig også velkendt.

    Jeg vender mig rundt i stemmens retning, og et spjæt går igennem mig. Det er hende. Jonas kæreste. Hende, som slyngede tasken fra sig og stirrede på mig med et blik af skarpt og arrigt facebookblå. Hende med det brune hår, der bølger en anelse ude ved spidserne. Og hun kigger på mig, og jeg synes jeg kan se en svag flakken i hendes blik, og hendes mund er en vandret streg. 

    Jeg anede ikke at hun gik her på Skive gymnasium. Jeg har aldrig set hende før. Jeg anede ikke at ...

    Hun løfter sin cigaret og tager et sug. Hun har en tyk nylonfleese-jakke på, i en blåsort farve. Pelskraven er brun. Hun suger på cigaretten, kraftigt, og hendes kinder synker ind i sig selv så hendes firkantede ansigt bliver sådan helt kranieagtigt. Jeg kan se, at hendes fingre ryster. Cigaretspidsen svulmer op til en klar orangerød. 

    Pulsen dunker mellem min mave og mit mellemgulv. Spjæt. Spjæt. Spjæt.

    Hun sænker cigaretten. Hendes kinder vokser igen og bliver normale, imens snoende og vridende og fantomgrå røgsøjler svæver ud af mund og næse. 

    Tobakslugten flår tørt i mine lunger.

    Men det er ikke det eneste, der kradser.

   Hun lægger hovedet på skrå. Meget langsomt og meget giftigt. Det hårde, mørke blik minder mig lidt om det, mor nogengange kan sende, når hun er virkelig sur, men på en måde er det værre. 

  “Var det fedt?” gentager hun, men stemmen er hul og tom.

  Jeg kan ikke sige noget. Jeg hører deres våde smæld inde fra værelset. Jeg ser gyngerne og drengen med fregner. Men så er der noget andet. Mig, som kaster en bog imod drengen, og jeg skriger, og tårer brænder i øjnene og svider mine kinder og smager af havvand.

   Brunetten med facebook-øjnene løfter hovedet igen. Hendes ansigt er sådan virkelig blegt. Virkeligheden begynder at føles fjernt, som om jeg ser alt gennem en skærm. 

   Hun stiller et nyt spørgsmål. Nu er stemmen også begyndt at dirre, ligesom fingrene, der holder om cigaretten.

   “Kneppede I?”

   Gjorde vi? Jonas siger, at vi ikke gjorde, men Jonas har også været sin kæreste utro, så ham kan man nok ikke helt stole på. 

    Jeg får kvalme. Grøn, svimmel, mavetom kvalme. 

   Brunetten suger, hendes ansigt får endnu en kranieform, og hendes hånd ryster virkelig meget. 

   Min mavesæk dunker.

   “Var det analt, eller var det standard, eller hvad fuck var det?” Hendes stemme er ved at blive hæs. Mundvigene er helt udspændte og får hende til at se meget ældre ud. Jeg aner ikke hvad jeg skal svare. Jeg kigger over på Signe og Mathias, men de ser ligeså rådvilde ud, som jeg føler mig.

   Brunetten træder tættere på mig. Jeg får lyst til at træde tilbage, men mine ben er limet fast til betonen. 

   “KNEPPEDE du ham? Eller lå I bare og snavede?”

   (snakkede om en eller anden klam mand og at du savnede Michelle)

    “KNEPPEDE DU HAM?” 

      Hun skriger og det gør ondt i mine ører.

    “Jeg .. jeg ved det ikke.”

    Min stemme er helt luftløs og det er sikkert umulig at høre hvad jeg siger.

   Hun kigger på mig et øjeblik.

   Jeg ser bogen ramme drengen med fregner, og han dukker sig, og løfter afværgende hænderne. Så hører jeg mit eget skrig. Tårerne smager af havvand.

   Så træder hun frem og langer mig et hårdt, solidt næveslag midt i ansigtet, der får mig til at se mangefarvede ildfluer og giver en hvid smerte i kindbenet og som slår mine briller skæve. Jeg vakler bagover.

 “FUCKING LORTELUDER!” skriger hun, og hendes stemme bliver hæs og knækkende, og jeg mærker hænder, sikkert hendes,  gribe mig i håret og trække så kraftigt, at hårbunden bider og sender stråler af rød og af sort og af blændende hvidt nedover siderne af mit kranie. Jeg kan fornemme metal bag næsen. 

   Flere farveprikker eksploderer over mit synsfelt, blå og hvid og mørkerød, og jeg taber mine briller. Et knæ borer sig op i mit underliv. Spyt skummer til i min mund. Jeg bliver trukket fremad. Noget knaser op i min sko, sikkert mine briller, men jeg kan ikke rigtig tænke, jeg kan ikke rigtig noget. Endnu et slag, denne gang en lussing, der brænder min kind. Jeg forsøger at slå tilbage. Hun skriger. Et spark. Lige i knæet. Jeg bliver trukket ned i en vandpyt. Alt sejler for mig. 

   Nogen trækker hende tilbage og holder hende. Hun skriger af mig. Hendes stemme er helt dyrisk at høre på, og den er druknet i gråd. 

  "JEG HÅBER DU DØR! JEG HÅBER DU FUCKING DØR!

  Jeg bliver siddende og glor ned i vandpytten. Alt, der befinder sig over fyrre centimeter fra mig, er sløret og udtværet. Jeg ser gynger. Jeg ser drengen med fregner. Jeg ser pigen stå oppe på den anden side ad vejen, med telefonen i hånden, sikkert igang med at tekste nogen, og vinden tager fat i hendes hår og pisker det ud til siden. Jeg kaster en bog, og jeg skriger imens. Jeg kan stadigvæk huske ordene.

  hader dig jeg hader dig gå din vej jeg hader dig

  selvom jeg egentlig elskede ham. Så ser jeg Jonas og hans (nu eks) kæreste, der ligger inde på værelset og kysser.

  Lorteluder.

  Kneppede i? Kneppede I?

  Verden er fjern. Brostenene ligner plastik. Det både klør og svir i min hovedbund. 

  "Hey, Mette, øh - dine briller," hører jeg Mathias stemme sige. Jeg blinker lidt. Mine øjne er våde, men jeg kan ikke rigtig mærke nogen gråd. 

  Han rækker mig brillerne. 

  "Øh, men ... men jeg tror, at det ene stel er ... "

  "Tak," siger jeg bare, og tager brillerne, og glider dem på. De sidder skævt og glider lidt ned ad næsen. Der er en flænge i venstre glas. Jeg rejser mig op. Døren ind til gymnasiet smækker i. Pigen er væk, sikkert gået ind sammen med veninderne. 

  Signe tager min hånd, forsigtigt, og jeg kigger over på hende. "Er du, øh ... "

   Jeg skubber hendes hånd fra mig. "Jeg skal lige, øhm ... jeg skal lige ... jeg skal lige gå lidt." Så vender jeg mig mod Egerisvej bagved, og går væk fra dem. 

  Jeg kan ikke rigtig tænke. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ærlig talt ikke sikker på, at jeg hverken er her, eller overhovedet er vågen. 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...