HAM, DEM & MIG

jeg har elsket to drenge igennem hele mit liv - de forhindrede mig begge i at elske mig selv / valgmulighed 1: identitet og hvem jeg blev uden dem

7Likes
11Kommentarer
2049Visninger
AA

4. TIL J

Hvis der var noget jeg aldrig kunne have forudset, var det mine følelser for dig. Vi levede i hvert vores univers, og havde ikke i sinde at forene dem. Det virkede ligeså kompliceret som at bryde fysikkens love.

Men på en eller anen måde blev de parallelle og blandede sig sammen. Stjernerne fandt vej ind i mine hjertebank og i dine øjne. Pludselig var det overhovedet ikke så indviklet, og jeg opdagede at der måske lå mere bag mennesker end deres barrikader, den rolle de har fået i livets skuespil og min anmeldelse omkring det.

Du rev alle mine forestillinger ned, trak tæppet til side, så jeg kunne se bag kulissen.

Sammen satte vi ild til det hele, og så på gløderne, der engang blev til os.

Jeg blødte for dig. I starten gav du mig en blodtransfusion og forsikrede mig om, at du gerne ville høre om mine maniske tanker, selvværdskatastrofer og de tårer, jeg kaldte for digte. Men som tiden gik blev du træt af at give blod og jeg begyndte at dryppe og blive svimmel, som man nu gør, når man lider af blodmangel og bekræftelse.

Måske var mine følelser til dig lavet af plastik, ligesom de krus vi drak af på efterskolen. Jeg finder stadig glassplinter efter R, og det gjorde mig endnu mere bange for at tjekke efter. Men da månederne væltede ind i hinanden, kunne jeg ikke længere lyve overfor mig selv eller dig. Det var ægte glas og det blev kun skrøbeligere.

Nu var det dig. Kun dig, og alle de ting, du fik mig til at tænke på. Alle de ting, jeg fortalte dig og du ikke fortalte mig. Alle de ting, jeg ville ønske du gjorde.

Hvis du havde følt bare en brøkdel af det jeg følte, ville jeg have ladet dig tage min uskyldighed, i stedet for ham.

Det var mærkeligt lige pludselig at blive forstået. At jeg ikke behøvede at sige noget, for at du vidste hvad dårlige tanker betød og hvordan fanden man kom igennem dem igen. Jeg behøvede ikke forklare om dårlige perioder, mine tanker eller den kvalmende smag i munden, der breder sig hver gang jeg ser mig i spejlet.

For en stund gjorde du mig rask. Du rensede alle tankerne væk, indtil der kun var plads til dig.

Mindreværdskomplekser, lyst hår og det der fucking smil, der kan få en til at tro på mennesker igen.

Vi var ens. Du og jeg. I hvert fald på en måde.

Jeg blev ikke forelsket i din selvsikkerhed eller den attitude du satte op, når du var sammen med dine venner.

Mit hjerte ramte jorden, da jeg opdagede, at usikkerhed løb i dit blod ligesom i mit.

Da jeg opdagede, at vi var ens og det blev min mission at sikre, at vi ikke var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...