HAM, DEM & MIG

jeg har elsket to drenge igennem hele mit liv - de forhindrede mig begge i at elske mig selv / valgmulighed 1: identitet og hvem jeg blev uden dem

7Likes
11Kommentarer
2048Visninger
AA

20. TIL DEM

  Selvom jeg ikke har lyst til at indrømme det, så elskede jeg jer nok lidt mere, end jeg burde. Allerede få sekunder jeg fortalte mine veninder om J, sagde de, at jeg skulle passe på med ikke at blive såret. Jeg vidste, at muligheden var der, og jeg var ligeglad. Se så hvad der skete alligevel.

  På en eller anden måde vil jeg gerne sige tak. I hjalp mig på de tidspunkter jeg havde brug for jer, men jeg glemte, at der altid er en udløbsdato. Et tidspunkt, hvor I ikke er gode for mig mere.

  Man kan ikke blive ved med at tage medicin, hvis man er blevet rask. Så bliver man bare syg igen.

  I kurerede mig. I hvert fald i et stykke tid, hvorefter giften begyndte at indtage mine celler igen. Jeg lod mit helbred hvile på jer i stedet for mig selv. Jeg burde have været min egen medicin fra starten af, men jeg vidste ikke, hvordan.

  Vi snakker ikke sammen mere. Mit hjerte bliver stadig sammenkrummet hver gang jeg ser et billede af J på instagram, eller når R er sammen med en ny pige. I sidste ende er jeg bare nødt til at overbevise mig selv om, at valget om at gå var det bedre.

  Hver dag får et nyt lys. Jeg er ikke indhyllet i mørke længere. Jeg er blevet selvlysende.

  Før jeg mødte jer var jeg bange. Jeg var bange for livet og hvad det havde at tilbyde, og måske havde jeg ret i at være det. Livet gør ondt. Jeg har flere sår og ar end jeg startede ud med. Jeg har udsigt til flere. I har tegnet på min krop med jeres ord, handlinger og mangel på samme, men hvert og et bevidner om, at vi skete. At det ikke var en illusion, og det er noget, jeg aldrig vil ersatte. Måske gjorde det ondt. Det gør det stadig. Men jeg var også lykkelig, i den tid, det varede. Efterhånden lærte I mig, at jeg ikke har brug for jer til at være det. 

  Min identitet er under ombygning. Ærlig talt ved jeg ikke, hvem jeg er længere, og det er ikke sikkert, jeg finder ud af det. 

  Jeg lærte, at det er okay at elske, selvom det ikke er gengældt. At det nogen gange kan være den reneste måde, at elske på. Det er det, der gør mig til mig og lader mig fortælle historier.

  Vores historier, om de følelser, der giver os indre blødninger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...