mobning uden ansigt

overvejelser om digital mobning, og de sociale medier.

5Likes
4Kommentarer
325Visninger

1. 1.

mobning uden ansigt

Det er ikke længer kun skolegården, forældre og voksne, skal holde øje med, men også internettet. For på de digitale legepladser, er fler hundrede, blevet ofre for online mobning. Og hvordan starter mobning på internettet? Og hvorfor er det at man siger, dem der mobber er bange for at blive mobbet? Hvorfor siger så mange med det alene, uden at dele det med andre?

Jeg tro ikke at nogle mobber klar over hvad de laver, indtil de er gået så langt over stregen at de ikke kan vende tilbage.

Men hvorfor siger man så ingenting? Når besked efter besked tikker ind. Måske er det fordi man ikke har nogen at gå til.

Og hvad mener jeg så med det?

Som en klog mand engang sagde:

“Man har foreninger til dyrenes beskyttelse, men ikke til mennesker”

Og hvorfor går vi ikke bare til vores forældre? Jamen hvad skal de gøre?

De ved jo ikke hvem det er. For de såkaldte mobber, har ingen afsender, kun en modtager. De har en stemme, men intet ansigt.

De er som et lille barn, der gemmer sig i skabet, men stadig har noget at sige.

Skulle vi så løbe grædende over til mor og far. Nej. Det ville bare give dem endnu en grund til at mobbe. Måske skulle vi alle bare se os omkring.

Måske er personen ved siden af dig, ofre for digital mobning. Måske skulle vi alle sammen tage os sammen et øjeblik, og kigge på noget andet end vores mobiler. For er det ikke det der går galt?

At vi kigger for meget på facebook eller snapchat. Og hvorfor mobber vi endelig?

Er det frodig vi hader personen? nej endelig ikke. måske er det bare sjovt. måske nyder vedkommende at vide at du græder dig selv i søvn.

Så hvorfor hopper vi med på vognen. Kan vi også lide det. Er det følelsen af kontrol. El den tilfredshed der er i at bestemme over andre. Eller er det fordi vi er bange for selv at blive mobbet? Er vi så mere uskyldige end den der startede det?

Eller er det som Martin Luther King engang sagde:

“Den der passivt acceptere ondskab, er lige så involveret i den som gerningsmanden. Den der accepteres ondskaben uden at protestere imod den, samarbejder i virkeligheden med den”

Jeg vil ikke have det til at lyde som om vi intet har gjort. For der er skam gjort meget i forsøget på at stoppe mobning. Og det virker. Unge bliver mere stædige, og vil ikke bukke under for mobning. Børn ved hvad de skal gøre hvis de bliver mobbet, eller hvis de ser en der bliver mobbet. Men er det kun børn og unge der bliver mobbet over nettet. Eller glemmer vi alle de voksne.

Måske ville livet være bedre hvis sociale medier blev forbudt?

Men kan vi leve uden vores computer, mobil eller ipad? Jeg er ikke sikker.

Ville vi kunne koncentrere os i skolen? Ville vi kunne sove bedre? Ville mobning forsvinde? Højst sandsynligt ikke.

Og hvor er grænsen mellem mobning og stoking?

For mobning og stoking går vel hånd i hånd. Specielt digital mobning. For hvis man hvad man skal søge, kan man finde alt fra mail adresse og postnummer til yndlingssport og kælenavn. Og når man først har vundet vedkommendes venner over på sin side, er der ingen begrænsninger for hvad man kan gøre. hverken som stoker eller mobber.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...