Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6959Visninger
AA

15. Thruths and motorbikes

Cassidy's point of view

 

Jeg væltede ud af Sawyers kontordør kun for at støde lige ind i Jasmine. Jeg er så flov over det med Cam, at jeg seriøst overvejer at gå ind til Sawyer, der kender min bror Jack, og som er mega pervers. Kan du mærke at jeg er flov?

Før jeg når at bakke tilbage ind på kontoret, har hun taget fat i mig. "Du skjuler noget overfor mig." Konstatere hun nysgerrigt. Jeg ryster på hovedet, mens mine kinder forvandler sig til tomater. Altså de blev tomatrøde, hvis i forstår.

Jeg bliver ved med at ryste på hovedet. "Jo du gør." Jeg spære øjnene op. "Nej, jeg var ikke sammen med Cameron natten til lørdag." Skriger jeg skingert af hende. 

Jasmines øjne bliver store. "Jo du var." Griner hun højt da hun ser hvordan mine kinder bliver endnu mere røde, da det går op for mig at jeg har afsløret mig selv. Jeg forventer halvt om halvt at hun enten begynder at råbe op om hvilken bitch jeg er eller, at hun begynder at løbe væk, da jeg ifølge hende har udskiftet hende med Cam.

Ingen af delene istedet skriger hun af grin til hun begynder at hyperventilere. Hun er totalt hype. Jeg selv forstår intet. Hvorfor griner hun? Spørger jeg mig selv, inden jeg tager mig sammen og spørger hende, da jeg ikke finder noget svar.

Hun kigger på mig, med et løftet øjenbryn. "Sammen med Cameron. Gud hvor ville jeg have elsket at se dit ansigt da det gik op for dig." Griner hun med en glad latter. "Så du er okay med det." Spørger jeg lettet. Hun nikker, og smiler bredt.

"Noget helt andet er hvad ville klamerian?" Hun stiller et undrende udtryk op og begynder at gnide tommel- og pegefinger på sin hage.

Jeg sukker. "Give mig en midlertidig bortvisning, hvilket minder mig om: Jeg må ikke være her den næste uge." Hun sender mig et sadface, før hun begynder at grine. "Vi ses," Siger hun og giver mig et stort bamset kram. "By the way det med Cameron det skete også for Palina sidste år."

Vi begynder begge at grine. Jeg vinker farvel, da jeg går ned af gangene mod udgangen, mens jeg tænker på hvor Palina mon er, da jeg ikke har set hende idag.

Jeg åbner døren, og træder ud i det kolde solskin. En dejlig kølig brise flyver mig i møde og lindrer lidt af min hovedpine. Jeg trækker på smilebåndet da jeg har udsigten til en absolut skolefri uge. Det bliver så dejligt med en still-...

"Yo Cassidy, vil du med uden at køre." Et stort skrummel af en motorcykel kører op foran mig, og føren tager hjelmen af og kaster med det pjuskede hår. Det tager jeg i mig igen, hvis Cameron har tænkt sig at være en del af min uge blive den på ingen måde stille. Og til dirty mindede personer skulle det ikke misforstås!

Jeg trækker på skuldrene, og hopper op bagpå. Jeg kan næsten se det selvglade smil på hans ansigt, også selvom han kigger den anden vej. Han rækker mig en grå hjelm, som før havde hængt på styret.

Hjelmen passer perfekt på mit lille hoved. Så jeg mistænker ham kraftigt til at have købt den til når han skal have sine kvindelige ofre med rundt. Jeg vælger at lade det passere. "Du må nok hellere holde fast i mig." Siger han oprigtigt. "Ja det burde jeg, men det bliver over mit lig." Jeg kan høre hvordan han ruller med øjnene.

Han gasser voldsomt op, og begynder at køre. Men i modsætning af hvad han troede at jeg ville gøre, griber jeg ikke fat rundt om hans mave, men giver derimod helt slip på sædet, og holder mig udelukkende fast ved hjælp af mine ben.

Jeg ved ikke hvor længe vi kører men vi har efterhånden kørt et pænt stykke tid. "Er du sulten." Råber han, men selv om han råber, river vinden ordene med sig, så det lyder som en hvisken.

"Ja." Råber jeg efter en lille diskussion med min mave. Han drejer af ind mod en tank. Han standser køretøjet og ber' mig blive ved motorcyklen mens han selv går ind. Kort efter kommer han ud med to franske hotdogs, den ene rækker han til mig. Der er ketchup i.

"Ehh, jeg har tomat allergi." Siger jeg lavt til Cameron, og rækker den tilbage til ham, ligesom han skal til at tage en bid af sin hotdog. Jeg smiler akavet til ham. "Selvfølgelig har du det!" Hvisker han lettere irriteret, og rækker sin hotdog til mig. 

For der er ikke ketchup i, men fransk hotdog dressing. Jeg smiler taknemligt til ham, mens vi begge hugger maden i os. 

Snart er vi på vejen igen og denne gang holder vi ikke stille igen før vi står på molen, nede ved havnen og kigger ud over solnedgangen. Jeg smiler til Cam, der smiler til mig. Han trækker mig indtil sig.

"Er du okay?" Spørger han, jeg nikker, for jeg ved han refere til det der skete efter festen og jeg er okay igen. Jeg kigger derefter igen ud ud over vandet, og ser på de smukke orange, røde, lyserøde, pink, lilla, gule og blå nuancer som overlapper hinanden. 

På en gang er det smukt og sørgeligt, for vi ved ikke med sikkerhed om vi nogensinde vil se solen igen. Right så blev man lige depri huh?

Det var sådan både min tirsdag, onsdag, torsdag, fredag og lørdag gik. Altså ikke med at være depri, men med at kører lange IKKE deprimerende ture på motorcykel, sammen med Cameron. 

Vi har efterhånden været lidt over det hele. Oakland, er det jeg vil kalde en mellemstor by, men vi har besøgt de fleste steder efterhånden. 

Vi har været på havnen hvor vi blev ved med at skubbe hinanden i, derefter købte vi sovenier t-shirts og shorts for at holde os varme. Vi har været på caféen,  stranden og på en latterligt dyr, og ikke særlig fantastisk fiskeresturant som ikke sælger fisk. 

For den sags skyld har vi også været mange andre steder, da Cameron igennem hele min bortvisning har taget sig tid til at pjække med mig.

Men idag søndag den tolvte november to tusind og sytten, skal jeg absolut ingenting! Cameron skulle et eller andet, gå tur med sin boxer eller noget. Selvom Jas har fortalt mig at han ikke har en hund.

*Bib, bib, bib* Lyder det fra min telefon. Dovent rejser jeg mig op, og henter mobilen i fodenden af min seng. Jeg trykker ind på beskeder, for at tjekke hvem der skriver. Sjovt nok er det Palina, som ikke har været i skole i hele ugen grundet ukendte årsager.

Jeg går ind på beskeden, den er definitationen af kortfattethed: Hjælp!

__________

Hola mi Amigas y Anónimo.

I fortjente lige endnu et kap, 

på grund af endnu en konkurrence mellem @@Mia907Ravn og jeg.

Så hun har også udgivet et Chappy!

Stem/Kommenter gerne, nu er jeg blevet doven, træt og har fået ondt i nakken

så godnat!

Y nos vemos!'

-Laura

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...