Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6934Visninger
AA

11. Run from the perverts

Cassidy's point of view

 

Matematik var heldigvis den sidste time i dag. Så vi var ikke nød til at sidde hos rektor særlig længe. Rektor havde set skuffet på Jasmine og undrende på mig. Han kunne ikke kende mig og jeg havde grinet af ham.

Tjoh, der findes da stadig personer der ikke har nogen anelse om hvem jeg er. Jeg smågriner for mig selv da rektor aka mr. jeg-Cassidy-Chanell-Wales-aner-ikke-hvad-du-fucking-hedder undre sig stadig over hvem jeg dog er. Jeg troede faktisk vi havde en kvindelig rektor. Det havde vi så ikke.

Manden som jeg endnu ikke ved hvad hedder vifter os ud. "Hmmm..." Han rømmer sig tydeligt og vi vender os alle om og kigger på ham.

Når man kigger ind under facaden, jakkesættet og ansigtudtrykket finder man faktisk en ganske nydelig ung mand. 

Hans mørkebrune hår er redt tilbage og jakkesættet strøget til perfektion, men det er tydeligt at han ikke er en dag over fem og tyve. 

"Du-" Han peger på mig. "Skal lige blive her." Siger han mumlende.

Jeg smiler og nikker og puffer pigerne ud af døren. Så vender jeg mig om og sætter mig tilbage i stolen som jeg lige har rejst mig fra. "Hvad så?" Spørger jeg nervøst og bider mig i læben.

Han smiler, og siger så: "Er du indskrevet på skolen? For dig smukke, har jeg ikke set før." Han smiler flirtende og har tydeligvis glemt alt om at jeg er mindreårig. 

"Øh, Jaer." Siger jeg, er det virkeligt ikke indlysende? "Jeg er indskrevet på skolen." Fortsætter jeg da han smiskende vurdere mig med sine klamme øjne. Han giver mig elevatorblikket, ad! Hvor creepy er det ikke lige?

Han ser detsvære ud til at kunne lide det han ser. Eoww!!! 

"Åhr fuck det!" Han læner sig frem mod mig og jeg læner mig hastigt tilbage, for at undgå hans klamme højst sandsynlige pædofile ansigt. Stolen skrider bagud i et forsøg på at slippe væk fra min forfærdelige skoleleder.

Han griber hårdt fat i min hånd. "Er du fri i aften." Siger han med mere end en smule flirtende undertoner. Jeg skærer en grimasse og tøver. Har jeg mulighed for at flygte?

"Nej, jeg er optaget!" Siger jeg, blinker med venstre øje, og laver den den der bevægelse hvor du peger med begge hænder og bakker samtidigt. Jeg snubler over mine egne fødder og vælter frustreret ned på røven.

Skræmt nærmer han sig, faretruende hurtigt. Jeg begynder i en hulens fart at gå krabbegang, før jeg vender mig og begynder at løbe ud af døren. Jeg drejer hurtigt væk ned af gangen til højre.

"Hey, vil du i det mindste ikke lige have mit nummer hvis du om bestemmer dig, huh?" Råber han efter mig. Nope, det tænker jeg ikke lige at jeg behøver makker. Jeg ryster mig hovedet for at klarer det op, mens jeg flygter ned af gangen, som jeg før drejede ind af.

"Hvad handlede det lige om?" Jeg sprang trehundrede og syv og treds meter op i luften da jeg hørte stemmen. Eller jeg hoppede i hvert fald om landede på rumpen af bar forskrækkelse.

Min numse og gulvet er tydeligvis ved at blive ret gode venner. Jeg kigger surt, op på den spruttende Palina. "Du er så d-... -um." Hviner jeg forskrækket.

Hun griner og kigger undersøgende på mig. Hun lægger hovedet på skrå, og kigger på mig med hundeøjne. "Ja ja, så siger vi det!." Griner hun. "Når hvad skete der så?!" Spørger pigebarnet utålmodigt. 
Jeg opstiller et alvorligt ansigt ,før jeg i følge Palina (selvfølgelig) 'endeligt' svare. "Der skete det, at jeg simpelhen bliver nød til at anmelde en pædofil!" Forklare jeg med en utryk stemme. 

Palina kigger chokeret på mig. Hun tager sig til munden for at holde et gisp inde, det lykkedes overhovedet ikke. "Åh gud, prøvede han?" Jeg nikker og begynder at gå mod eftersidnings lokalet.

Vi passere de mørkeblå skabe, nogle af dem er egentlig ikke blå mere, men overmalede med graffiti. Eller dekorerede med knap så fine ord, skrevet med en permanent sprittusch. Gulvet er som i alle klasseværelserne i en gul nuance, her på gangen er det nærmest samme farve som en lime. 

Det af gangens vægge som ikke er overfyldt med plakater i alverdens farver for ting der skete sidste skole år, blå døre eller skabe er helt mælkehvid. Samt er drikkefontænerne på alle hjørnerne sorte.

Jeg lægger også mærke til at da vi når sminkedukkernes skabe er de helt overfyldte  indtørrede læbeformede læbestifts-mærker og at der stadig hænger noter, afskedsbreve og kort på pigen der døde for knap tre måneder sidens død. Der ligger også stadig blomster nedenfor skabet. Men hvad nytter det, hun vil alligevel aldrig se noget af det.

Med andre ord går jeg og lægger mærke til sådan nogle ting jeg ikke normalt går og lægger mærke til i min hektiske hverdag. Alt dette placere min hjerne i hipocampus i løbet af det halve minut det tager at gå hen til lokalet.

Vi drejer om det sidste hjørne hvor vi ser Jasmine i døråbningen til klasseværelset. "Hvorfor går du ikke ind?" Spørger jeg undrende og bevæger mig hen mod hende. "Stop." Hvisker hun lavt, men for sent. Alt for sent!

"Hvad i fucking, freaking, freakede, fucker, forbanede, fucked up helvede sker der lige for fucking pædofile mennesker i dag." Udbryder jeg da jeg ser på det mareridtsvækkende syn. 

Cameron vender sig ved lyden af min skingre stemmer og løfter sig fra den barbie dukke han er ved at æde i dag. Juliett Moore, ofret eller den medskyldige i at give mig og Jasmine ar for livet, det kommer an på, hvordan du ser på det.

Kan du huske at jeg sagde at det så klamt ud det med Ana Jones? Ja forestil dig det, bare hvor han i stedet for at æde hende faktisk allerede har ædt hele hendes hoved, eller noget.

Jeg skærer en grimasse til Jasmine som holder Palina væk herfra. Jeg kigger frastødt på de to halvnøgne teenagere på lærebordet.

"Hvad sker der her?" Spørger en høj røst. Med andre ord mr. Holmes. Jeg vender mig om og kigger direkte ind i hans små, stikkende griseøjne. "Kig selv." Siger jeg overbevisende til ham, for at aflede ham. og før selv at slippe fra det skrækindjagende syn.

Han kigger over min skulder og stormer forbi mig. Jeg øjner en mulighed for at følge plan A.

"Løb." Erklærer jeg lavmeldt. Pigerne smiler, nikker og stikker så i rend. Jeg kigger mig tilbage med et frastødt blik. Jeg fanger Camerons og mimer ordende. Din egen skyld.

Han kigger vredt på mig, for at efterlade ham i hans egen suppedas. En ting var at skulle have eftersidning, en anden er at eftersidningslæren ALTID er mr. Holmes, en tredje er at have det sammen med jordens, nej galaksens største player, det trækker jeg tilbage. Jeg mener selvfølgelig universets største og mest idiotiske player.

Jeg smiler selvsikkert, vender mig langsomt, så jeg kan se hans håb forsvinde langsomt. Jeg smiler bredt og stikker i løb og indhenter nemt de andre skildpadder. 

"Så skal der der deles slik ud i overflod!" Skriger Jasmine grinende og giver Palina og jeg high five. Vi griner da vi undslipper eftersidningens grumme klør ved hjælp af plan A, dog med et ar eller for mit vedkommende to på sjælen.

__________

Hej dejlinger!

Yup det er ikke et ord hvis du er i tvivl. Eller ikke et registreret et i hvert fald.

Lidt anderledes kapitel, jeg ved ikke helt om det er lykkedes helt med de 'perverse'.

Når men hvad kan jeg gøre bedre? Jeg modtager rigtigt gerne konstruktiv kritik.

Jeg vil rigtig gerne have en kommentar fra jer, om det så er et simpelt mere, eller noget konstruktivt kritik, eller en besked om hvor meget du hader lufthavne så er jeg mere end villig til at læse det! Jeg vil faktisk rigtig gerne læse det! 

Smid en stemme eller lad være, ps. mange tak for at i læser!

-Laura

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...