Under the players limelight

Cassidy Chanell Wales er hele sit liv blevet overset, altså lige indtil den dag hvor spin the bottle lander på både hendes virkeligt populære bror og hende selv.
For hendes bror Cody nægter at kysse Cassidy, det er unormalt at playeren siger fra og sandheden om at Cody har en tvilling kommer frem.
Cassidy bliver tvunget ud i et spil fyldt med, drama, had og kærlighed!

25Likes
20Kommentarer
6943Visninger
AA

24. All by my own i Macedonia

Cassidy's point of view

 

Jeg flygtede, da hun sagde, at jeg var, er gravid. Det resulterede så i hvor jeg er nu. Et sted hvor kragerne vender, i freaking Makedonien. Eller måske ikke lige hvor kragerne vender.

Nærmere noget ala Tokyo, du ved strobe lights, gigantiske reklameskilte, overdimensionerende kasinoer, kæmpe butikker, ekstravagante biler og fancy påklædning. 

Jeg er ret sikker på at jeg er endt i den slemme del af byen. Den del hvor tante Jewel og farbror Maxons dreng bruger sin fritid. Det er sygt længe siden jeg sidst har set James, mon han stadig bor hjemme? 

Jeg vandrer mellem folk med fancy klæder og miniskørter. Der er musik i hele gaden, mørket er ved at sænke sig over byen, der er næsten ikke mere dagslys, tusmørke. 

Jeg kan mærke bassen i mit bryst, jeg ville være så entusiastisk over at have fundet denne del af byen, hvis ikke det var fordi jeg er ked af det over at være blevet gravid. Hvilken sytten årig er klar til at være mor? Ikke mig, ikke på nogen måde. 

Jeg kigger mig omkring med tårer i øjnene, jeg er faret vild... Jeg ved ikke, hvor jeg er, og så vil jeg faktisk også bare gerne hjem. 

Alene, gravid, nyt land, ny by, i den slemme del af området. Drømme scenariet huh!

Jeg sukker, og sætter mig op ad en del af en eller anden natklubs facade. Jeg gemmer mig i min Metallica hoodie, Jeg hviler mit hoved på mine knæ, hulker lavt mellem de skingre diskant toner og de dybe basser. De hundredvis af forskellige numre der bliver spillet flyder sammen. 

Min verden består udelukkende af tåre.

"Hey en smuk pigesom dig skal da ikke være alene." Siger en Makedonsk stemme slesk. Ja jeg forstår Makedonsk. Har du et problem med det? En hånd hiver mig op at stå. Jeg prøver at gå væk fra personen, men han giver ikke slip på mig.

"Please slip mig!" Siger jeg på Makedonsk. Han slipper mig ikke, men trækker mig derimod hen imod sig. Jeg ville skrige men der kommer ikke noget ud. Jeg vender mig om og ser manden... jeg mener drengen i øjnene.

"Cassidy?" Han løfter et øjenbryn og begynder at grine. "Jeg skulle da have vidst at du var i Makedonien." Jeg letter vejret og hilser på James og hans venner. "Hey Jamie." Siger jeg roder lettet rundt i hans hår.

Hans venner ser undrende på os, de forstår ikke hvorfor det er underligt at jeg er her, nu når jeg snakker sproget. James giver dem hurtigt en kort forklaring på hvem jeg er. De nikker og griner mens de fulde som de er vælter ind ad døren til det diskotek, som jeg sad op ad.

James er her stadig. "Du græder." Kommentere han og trækker mig ind i et kram. "Kom vi for dig hjem." Han tager fat rundt om mig og bærer mig over til en bil. Jeg ligger på bagsædet og krummer mig.

Jeg ved ikke hvor længe der går fem minutter eller to timer, jeg ved det ikke. James stopper bilen foran et ganske normalt hus. 

_____

Jeg misser med øjnene, og falder ned. Jeg falder egentligt ikke, jeg har bare følelsen af at falde bag ud, med hovedet ned af. Det er en sygt klam følelse!

Jeg sætter mig op og fornemmelsen af at falde fortager sig. Jeg opdager, da jeg fokusere, at jeg faktisk kiggerlige ind i øjnene på min tante, ved siden af står min meget bekymrede farbror Maxon, og i den anden ende af rummet står James og snakker i telefon, min telefon.

Jeg fare op, stormer hen til ham og river den ud af hånden på ham. Jeg ser vredt på ham, han skal da ikke bruge min mobil. "Den ringede, en dreng, Cameron, spurgte efter dig." Han kigger ned på hidsige lille mig. Yup han er højest.

Jeg nikker, frustreret og kigger ud af vinduet. Det er lyst, jeg har været væk hele natten, lærerne og CODY må være blevet syge af bekymring. "Vil du være sød at køre mig til: Hotel Macedonian Sun?" 

Min stemmer lyder træt. Han nikker og jeg følger efter ham da han går ud til bilen. Det samme gør hans forældre. "Hils Cody og sig at vi savner ham." Siger Maxon og hans kone smiler.

Jeg nikker sløvt før både jeg og James sætter os ind i bilen. Ti minutter senere holder vi foran hotellet. Jeg skal til at stige ud af bilen, da James' hånd lægger sig på min arm. Jeg vender mig om og kigger på ham. "Hvorfor var du der igår?"

En overvældende trang til at fortælle hvorfor jeg helt alene sad  op ad en natklub og stortudede, løber mine tårer i møde. I en forvirrende blanding af snot, tårer og vildledende forklaringer, for jeg fortalt ham at jeg er blevet gravid, og at ingen overhovedet ved det.

"Du må fortælle Cody dét, og dine forældre skal også vide det. Selvom du ikke er glad for det." Jeg nikker og giver ham et akavet kram over sædet. Selvom hans ord var hårde og beordrende ved jeg inderst inde, at det var det, som jeg havde brug for at høre. Jeg tørre mine tårer væk, smiler til ham, stiger ud af bilen og går mod hotellets indgang. 

Jeg vender mig for at vinke, men han er allerede kørt. "Altid på farten, James." Hvisker jeg ud i luften. Da jeg går ind i  lobbyen eller hvad det nu kaldes, er det første jeg ser: et lykkeligt par stå og snave op ad en mur, mega appetitligt. Jeg går da ud fra at det er det de laver, en mørkhåret dreng har i hvert fald skubbet en pige op ad en mur, og hvis de ikke snaver så er jeg sku julemandens datter.

Jeg står lidt og stirrer, egentligt ikke særligt høfligt, men jeg vil helst ikke videre og konfrontere Cody. Drengen trækker sig fra pigen, han vender sig om og får øje på mig, og jeg på ham. En tåreundslipper min facade.  Pigen kommer ud fra sit skjul bag ham, Jackie.

"Cassidy." Råber Cameron efter mig, da jeg løber ud derfra med tårerne rendende ned ad mine kinder.

Cody sagde at han var dårligt nyt, en tyv. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke lyttede, for nu har han også stjålet mit hjerte, jeg opdagede det bare alt for sent, jeg kunne ikke rede det.

__________

Hola mi amigas y amigos

Jeg er ked af at jeg ikke har fået skrevet til jer i laaang tid.

Jeg har været ude for en del.

1. -Skriveforbud udstedt af min ærede moder. (HIHI)

2. -En manglende oplader taget af min ærede fader, som mente han skulle bruge den.

3.  -En skriveblokering givet til mig, af min ærede, dumme, lille hjerne.

Så jeg håber kapitlet er okay!

Husk at tjekke både min og Mia907Ravn 's julekalendre ud!

Nos vemos!

-Laura

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...