Universets Mysterie

15500
  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 nov. 2017
  • Opdateret: 6 nov. 2017
  • Status: Igang
Et ønske fra en bevisthed i intetheden blev til en lov, at ingenting skulle blive noget når den havde været det længe nok. Ingen tid, intet lys den absolute intethed eksisterede i en evighed før universet blev skabt i et big bang.

AA
aa

1. Begyndelsen

  Et år var gået siden de havde set hinanden sidst, nu var alle samlet omkring springvandet, denne metropolis lavet af sølv, bygget på ocean bunden, kunne bedst beskrives som noget fra et eventyr.

 Smukke mennesker, fremmede væsner fra fjerne solsystemer, flyvende biler og rumskibe i mangfoldige afskygninger. De tre venner var mødtes for at tage afsked med planeten, de skulle være af sted for første gang på en rejse til orions belte, en stjerne med fem planeter, hvor af den ene skulle være et paradis af en ferie oplevelse ud over det sædvanlige. "Alex, stine og maria", en mand fra rejseselskabet rakte billeterne mod Maria, hun takkede ham, "undskyld, vente tiden" sagde stewarden og smilede "I er blevet opgraderet til første klasse og skal rejse alene i vores nye space shuttle Enigma 3". Alex udbrød  "Den er så vild, den så jeg en reklame for i går aftes" Maria skubbede ham i siden med albuen og sagde tak igen.


   "Tre dage er langtid i det selskab Alex" sagde Maria med en tør og hæs stemme, "Du vel ikke ved at blive syg" sagde Alex med et halvt smil, "Nej bare lidt træt, ved tanken om din evige snak om meningsløse forhold med cheerleaders.". Stine kiggede på dem og sagde "Kan i ikke tage jer sammen det skal være en perfekt ferie og med jeres humør komme vi ikke langt.", "du har ret Stine, jeg er bare lidst træt og sulten" sagde maria, hun krammede Alex og hviskede i hans øre "Undskyld jeg er en bitch, men du ved jeg elsker dig".


  Langt fra jorden sådan cirka hundrede lys år ligger der en planet kaldet Light omgivet af to måner og tæt på en rød dværg stjerne i sol systemet Livi bestående af ti planeter, hvor to af dem er beboet af mennesker og andre gode skabninger fra universets fjerneste og mest afsides liggende verdener. Den undeligste livsform Stine var støt på var arten Medalinierne et plasma og plante baseret væsen det lignede en hyben busk, hvor grenen var tentakler og den små orange hyben bær var øjnene, hun havde næsten taget fejl og havde forsøgt at plukke et bær men var blevet lammet af et elektrisk chok og havde fået et midlertidigt hjertestop, hun måtte genoplives med mund til mund af en meget lækker livreder, dette havde været Stines første rigtige kys. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...