mit navn er anna

en young-adult novelle jeg skrev på brønderslev forfatterskole, der er som mit hjertebarn. / valgmulighed 1: hvordan din identitet kan blive ødelagt på godt og ondt

9Likes
25Kommentarer
920Visninger
AA

8. 20. maj 2017

”Er du okay?” Stemmen flåede mig ud af det dagligdagsmareridt, der udfoldede sig på min nethinde. Jeg så befippet op på Frida. Hendes grønne øjne analyserede mig skeptisk, som de altid gjorde. Hun lå som altid på min seng, og jeg sad med min yndlingsbog mellem fingrene. Denne gang opslugte den mig ikke.

”Hvad? Ja. Ja, selvfølgelig er jeg det,” sagde jeg og smilede, selvom det mest af alt føltes falskt. Hele min krop var i smerte. Det gjorde nærmest ondt at røre en muskel.

Det havde den været, siden vi endte på det værelse for to dage siden. I starten troede jeg bare, det var tømmermænd, men så kiggede jeg mig i spejlet, da jeg kom hjem.

”Jeg ringer senere, okay?” Hans hånd der havde aet mig blidt over armen. Kuldegysninger ind til de inderste knogler og organer.

”Du ved godt, det er 25 grader udenfor, ikke?” Hendes øjne samlede sig til små sprækker. Endnu engang analyserede hun mig som et fysikforsøg eller det digt, vi skulle aflevere på tirsdag. ”Lange ærmer og bukser giver dig hedeslag.”

Jeg trak ærmerne yderligere ned ad armene, greb fat i dem med mine fingre og lagde dem over kors, da hun kom med sin konstatering. Selv dét gjorde ondt.

Han havde givet mig regnbuens farver, og jeg vidste, at det ikke burde gøre ondt i hver en nervecelle, og at jeg heller ikke burde få sommerfugle i maven. De føltes malplacerede, når jeg lod fingrene røre de mærker, han havde efterladt på noget, der engang var uskyldig hud. Min hud.

”Anna …” nærmest hviskede hun, som hun gik ned i knæ og så mig i øjnene. Jeg havde slet ikke opdaget, at jeg havde fået saltvand på kinderne. Hun strøg havet væk under mine øjne. Det var efterhånden blevet til det Sorte hav, på grund af min eyeliner.

Jeg skubbede hendes hænder væk og åndede dybt ud. Prøvede at få ny luft ind igen, men det sleb mod mine lunger som sandpapir. Lige så snart mine tanker faldt på ham, mærkede jeg en knude af angst i brystet og forræderiske sommerfugle i maven, der burde være blevet dræbt med den smerte, han efterlod mig med den nat.

”Hvad er der galt? Har dig og Lukas slået op?” Jeg undertrykte et hulk. Lukkede med rystende hænder bogen i mit skød og knugede mine fingre sammen. Min evne til at tale var blevet frarøvet. Ordene sad fast i halsen, som om de var for store, for små og ikke eksisterende, men også forrest på tungen. Jeg havde ikke lyst til at sige mine tanker højt. For høje tanker kunne alt for nemt falde mod jorden, hvis den forkerte person hørte dem.

”Til festen … der skete nogle ting,” begyndte jeg. Min stemme var på randen til at knække. Frida rynkede panden. ”Jeg tror, Lukas voldtog mig.”

Stilheden indtog rummet. Det lignede, at hun tabte hele sin ansigtsmimik. Jeg kunne se, hun sad og smagte på ordene. Prøvede at finde det rigtige at sige.

”Anna, er du sikker?” Jeg kunne allerede mærke mine ord falde med ufattelig kraft. Udefinerbar smerte begyndte at sprede sig. ”Jeg vil ikke tvivle på det, du siger. Men du er nødt til at være sikker. Folk gør dumme ting, når de er fulde.”

Ville det gøre så ondt, hvis det bare var derfor?

Tvivlen kom snigende. Jeg var jo selv gået med op på værelset. Havde ladet ham kysse mig.

”Det er, som om han er over det hele. Jeg kan ikke få ham væk. Jeg sagde stop, Frida. Men han hørte mig ikke, han…” Jeg sank den sure smag i min mund. Min stemme var nærmest ikke til at finde. ”Han fortsatte bare.”

Det ellers så tvivlende blik blødte op, og hun tog varsomt min hånd i sin. Den eneste, jeg havde ladet røre mig, siden ham. ”Hvis du siger det, så tror jeg på dig.”

Pludselig var jeg inde i hendes favn, tæt knuget ind til hende og med de syv have ud over hendes tøj, mens jeg bare lod episoden, ham og det hele overfalde mig endnu engang. Magi, stjerneskud og tilfældigheder, der ikke længere eksisterede. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...