mit navn er anna

en young-adult novelle jeg skrev på brønderslev forfatterskole, der er som mit hjertebarn. / valgmulighed 1: hvordan din identitet kan blive ødelagt på godt og ondt

9Likes
25Kommentarer
917Visninger
AA

4. 14. maj 2017.

”Tror du på stjerneskud?” Frida lå på min drømmeseng og åd is, mens hun kiggede op i loftet, hvor der var klistret selvlysende stjerner fast over det hele. De havde hængt der siden jeg var ti, men jeg havde ikke nænnet at tage dem ned. De fik mig til at føle mig lille, men mindede mig om, at jeg var en del af noget større – et eller andet filosofisk i den dur. ”Altså, at det virkelig er stjerner, der kan få dine ønsker til at gå i opfyldelse?”

”Jeg tror, at jeg gerne vil tro på det, men jeg godt ved, det er tilfældigheder alt sammen.”

”Godt. Det er faldende kometer og meteoer. Men hvor fantastisk ville det ikke være, hvis man kunne få alle sine drømme opfyldt, bare ved at se en faldende sten fra himlen?”

”Det lyder også lidt magisk.”

”Ja, ikke?” Hun bed sig i læben. ”Tror du, at du og Lukas var skæbnen eller rent held? Ønskede du?”

Jeg slikkede mig om læberne og stirrede ned på min vaniljeis. Tænkte over, hvad det egentlig var, der havde gjort, at Lukas og jeg fandt sammen. Var jeg bare heldig? Eller var det skæbnen der havde bestemt, at min klodsethed skulle gå ud over ham, og at hans grin for evigt skulle flettes ind i mit hjerte?

”Hvis jeg gjorde, ville jeg jo ikke kunne fortælle dig det, vel? Er det ikke den der magiske regel for stjerneskud og ønsketænkning?”

Fridas grønne øjne studerede mine, og man kunne tydeligt se nysgerrigheden i den måde, hun observerede mig på. Analyserede mine svar, som bar de på livets hemmelighed.

”Men jeg tror ikke, det var skæbnen. Det ville være naivt at tro – så kompliceret er spildt kaffe overhovedet ikke. Jeg tror bare, det var en tilfældighed.” Jeg troede på, at alt var tilfældigt. Det var det eneste, der gav mening i en verden som denne. Det virkede uretfærdigt, at nogen var skæbnebestemt til at mislykkes, mens andre ikke var. ”Der er bare nogen, der er heldigere end andre.”

 Frida funderede over mine ord, men så ikke ud til at være helt tilfreds med den hemmelighed, jeg havde givet hende i hænderne. Hun studerede stjernerne endnu engang.

”Tænk lige på, hvis han ikke havde stået bag dig i køen. Det var en tilfældighed. Så kunne han have været sammen med Rakel nu.” Hun kradsede lidt ved en af de stjerner, der var på væggen, men som i forvejen var ved at gå i stykker. Lidt ligesom mig. Opdagede tydeligvis ikke, at mit hjerte og usikkerheden krummede sig sammen under min mintfarvede sweater. ”Du er heldig med dine tilfældigheder, det ved du godt, ikke?”

”Ja,” svarede jeg. Hendes ord gik igen i mit hoved som en dvd, der var gået i hak. Havde hun lige sagt, at han var for god til mig? Min stemme føltes så tynd, at den kunne knække. ”Ja, det er jeg vel.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...