Troublemaker

Kate lever det vilde liv, hun er lige kommet ud af fængslet da hun støder ind i en berømthed. Hun ved bare ikke at han er kendt. Han ved ikke hun er farlig. En lille gnist bliver til dyb forelskelse. De har begge hemmeligheder for hinanden, og de passer slet ikke ind i hinandens liv, vil de finde sammen alligevel?

2Likes
2Kommentarer
574Visninger
AA

7. Kapitel 3 ~ Anden del

Shawns synsvinkel

 

Jeg sætter mig ved klaveret igen og begynder at spille, “What if i told you”. Mine fans er helt vilde med den selvom den kun varer 30 sekunder indtil videre. Jeg har arbejdet på at gøre den længere, men jeg kan ikke rigtig få det til at passe ind.

Jeg klimpre de første par toner og synger, “What if i told you a story, all about someone who loved you..”.

Jeg drømmer mig væk i mine egne tanker når jeg sidder og spiller, det gør jeg altid.

“What if i told you that someone was me?” jeg er stadig ikke kommet længere med sangen, men jeg arbejder på det.

“Wau! Shit du god!” siger en lidt for velkendt stemme henne fra hjørnet. Kate, shit jeg havde helt glemt hun var her. For satan da, nu kan hun ikke andet end at genkende hvem jeg er. Jeg kigger forsigtigt hen på hende, hun har ikke andet end et håndklæde viklet om sig.

“Har du overvejet at udgive noget?” spørger hun begejstret.

“Øhm..” skal jeg lyve? Eller bare sige at jeg allerede har gjort det? Jeg prøver at få noget over mine læber, bare et eller andet, men jeg kan ikke. Hun tager pusten fra mig. Damn hun ser godt ud!

Det går op for mig at jeg sidder og stirrer på hende. Hun bider sig i læben og klemmer håndklædet ind til sig. Jeg tvinger mig selv til at kigge den anden vej.

“Nej, jeg gør det mest som en hobby,” hører jeg mig selv sige.

“Åh, du er ellers virkelig god, du lyder helt professionel,” siger hun, hun går tøvende hen til mig, og sætter sig ved siden af mig på klaverbænken. Jeg rykker lidt til siden så der er plads.

“Jeg lærte engang at spille ‘Mester Jacob’ nu kan jeg bare ikke huske hvordan man gør,” siger hun og placere sin ene hånd på klaveret. “Seriøst, ‘Mester Jacob’ er noget af det nemmeste,” griner jeg.

“Lær mig det,” siger hun udfordrende.

“Okay,” jeg placere min ene hånd på klaveret.

“Gør det samme som mig,” beordre jeg. Hun placere også hendes hånd på klaveret. Jeg trykker forsigtigt min pegefinger ned, hun gør det samme. Så gør jeg det med langefingeren og hun gør det samme, sådan bliver vi ved indtil vi er færdige.

Hun vender hovedet over mod mig, “var det det?” spørger hun.

“Ja,” griner jeg.

“Det var da ikke så svært,” siger hun.

“Eller også er det bare fordi du er meget lærenem,” svarer jeg.

Hun rødmer svagt og smiler, “I øvrigt hvad er klokken?” spørger hun og rejser sig fra bænken.

Jeg tjekker mit armbåndsur, “tyve minutter over ti,” svarer han.

“Åh, jeg burde nok se at komme afsted så,” siger hun. Det er som om der er en mavepuster, jeg har ikke lyst til at hun skal gå.

“Er du sikker på det? I går prøvede du at begå selvmord, jeg er ikke sikker på at jeg tør lade dig gå,” svarer jeg.

“Jeg vil helst ikke trænge mig på,” siger hun.

“Det gør du ikke, det er bare hyggeligt med selskab,” svarer jeg.

Hun trækker på skuldrene, “Okay, jeg har alligevel ikke noget jeg skal,” siger hun og forsvinder hen af gangen for at gå ind på badeværelset så hun kan få tøj på. Jeg kan ikke lade være med at se efter hende, men jeg bliver afbrudt af døren som går op.

Jeg vender mig rundt med et sæt og skynder mig om i entreen.

“Tom? Hvad laver du her?” spørger jeg.

“Andrew sendte mig herhen,” svarer han, han står i hans store vinterjakke, og med sne i håret.

Jeg kigger forvirret på ham.

“Du skulle ligesom have været over i studiet klokken 10,” forklarer Tom.

“Fuck,” siger jeg.

“Havde du glemt det?” spørger Tom.

Jeg nikker, “Vil du lige vente udenfor?” spørger jeg.

“Hvorfor?” spørger Tom og ser helt forkert ud i ansigtet.

“Bare fordi jeg skal lige..” jeg færdiggøre ikke min sætning, hvad skulle jeg måske sige? Jeg har en pige i huset, jeg skal lige forklare hende at jeg er nødt til at gå.

“Men det er koldt udenfor,” klager Tom.

“Please, bare gør det,” ber jeg og skubber ham nærmest ud.

“Okay okay, jeg skal nok, men skynd dig,” siger Tom og stiller sig på trappen.

Jeg klasker døren i hovedet på ham og skal til at gå hen til badeværelset, men Kate kommer til syne i døråbningen til entréen.

“Hvem var det?” spørger hun, hun har allerede tøj på.

“Bare en af mine venner,” svarer jeg.

“Men jeg bliver nødt til at smutte, jeg ved ikke lige hvornår jeg er tilbage. Måske en time eller to,” siger jeg.

“Okay,” svarer hun og kigger ned i jorden.

Jeg går over til hende, “Kan du klare dig?” spørger jeg og sætter min finger under hendes hage og løfter hendes hovede op, så hun bliver tvunget til at se på mig.

“Ja,” svarer hun.

“Godt du tager bare hvad du skal bruge fra skabene,” siger jeg og tager den jakke hun havde på i nat fra knagen og tager den på. Den dufter dejligt, af hende.

“Okay,” mumler hun. Hendes røde hår ryger ned i hendes ansigt, jeg skubber det stille om bag hendes øre igen.

“Vi ses,” siger jeg og træder et skridt tættere på hende. Døren går op og jeg springer fra Kate som var jeg en mus på vej væk fra en kat. “Kommer du sna..” Tom stopper midt i sætningen da han ser Kate. Så vender han sig om og går ned af trappen, helt målløs.

“Shit,” siger jeg.

“Vi ses, lad være med at gøre noget dumt,” siger jeg til Kate lige inden jeg går ud af døren.

Jeg løber hen til bilen og sætter mig ind, Tom sidder allerede der inde. Han køre så snart jeg har sat mig ind.

“Hvad var det?” spørger han.

“Bare en pige jeg fandt i går,” svarer jeg.

“Er hun luder?” spørger Tom.

“Hvad nej!?” udbryder jeg.

“Havde i en hed nat?” spørger Tom.

“Nej!” forsikre jeg ham om.

“Du får mig ikke til at tro på at i sov i hver sin seng,” siger Tom.

“Det gjorde vi faktisk, jeg sov på sofaen,” svarer jeg. Han tager blikket fra vejen og giver mig elevatorblikket og rynker så panden.

“Du ville ikke kunne holde fingrene fra hende, hvis du først havde fået hende slæbt med hjem,” siger Tom. Jeg ruller øjne, af en eller anden grund har jeg ikke lyst til at fortælle ham hvad der skete. At hun gerne ville dø.

“Vi har ikke været sammen, og vi er ikke kærester,” fastslår jeg.

“Men hvad laver hun så i dit hus?” spørger Tom.

Jeg sukker, “Fint, hun ville springe ud fra en bro, men jeg reddede hende,” forklarer jeg.

Tom spærre øjnene op i rædsel, “Hvad? Hvorfor?”.

“Bare jeg vidste det,” mumler jeg.

“Så du reddede hende, men hun ville ikke give dig en forklaring på hvorfor hun..” han når ikke at tale færdig før jeg afbryder.

“Ja, noget i den stil,” svarer jeg.

“Okay.. What the fuck,” siger Tom langsomt. Jeg svarer ikke, og vi kører resten af turen i stilhed.

Andrew åbner døren da vi banker på, “Godmorgen, så kunne du være her Shawn,” siger han.

“Ja, jeg fik lige lidt travlt,” undskylder jeg, og håber Tom holder sin kæft.

“Med at kysse farvel,” tilføjer Tom, nej selvfølgelig gjorde han ikke det.

Andrew kigger forvirret på mig, “Du har da ikke en kæreste?” siger han og rynker panden.

“Vi kyssede ikke!” udbryder jeg og kigger irriteret på Tom.

“Det var tæt på,” griner han.

“Nej det var ikke,” svarer jeg.

“Er der nogle der gider forklare?” spørger Andrew.

“Nej,” svarer jeg hurtigt.

“Åh jo, jeg vil med glæde,” indskyder Tom.

...Åh gud, det bliver en lang dag.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...