Troublemaker

Kate lever det vilde liv, hun er lige kommet ud af fængslet da hun støder ind i en berømthed. Hun ved bare ikke at han er kendt. Han ved ikke hun er farlig. En lille gnist bliver til dyb forelskelse. De har begge hemmeligheder for hinanden, og de passer slet ikke ind i hinandens liv, vil de finde sammen alligevel?

2Likes
2Kommentarer
578Visninger
AA

3. Kapitel 1. ~ Anden del

Shawns synsvinkel

“Vil du ikke hente noget kaffe? Jeg kan næsten ikke holde mig vågen mere,” siger Andrew.

“Du kunne bare have sovet i nat,” svarer jeg.

“Ja ja, hent nu bare noget kaffe,” siger Andrew irriteret. Han sidder med en stor stak papirer foran sig, det er alt muligt han skal skrive under på. Spørg mig ikke, det har Andrew styr på, det er trods alt derfor han er min manager.

“Fint, men kun fordi jeg slipper for at arbejde,” svarer jeg og rejser mig fra sofaen. Jeg er heldig at der ligger en cafe lige nede om hjørnet. Jeg tager mine sko på, og går ud af døren. Det er koldt udenfor, der ligger bjerge af sne rundt omkring. Typisk Canada, jeg magter det ikke. Jeg elsker Canada, men jeg hader kulde. Jeg skulle have taget jakke på. Jeg småløber hen til cafeen. Det er sjovt, det er den jeg optog min første musikvideo på, The George Street Diner. Jeg skubber døren op, og er lige ved at vælte en pige omkuld. Jeg når lige at gribe hende, før hun rammer gulvet.

“Åh, det må du undskylde,” siger jeg og hjælper hende på benene.

“Det går nok,” svarer hun og kigger op på mig. Hun har grønne øjne, lyserøde hjerteformede læber, hendes hår er lige så rødt som ild. Hun er helt igennem smuk. Hun træder et skridt til siden så jeg kan komme forbi. Jeg slår blikket ned i jorden, hvor lang tid stod vi og kiggede på hinanden? Hun kunne sikkert genkende mig, lige som alle andre der kigger efter mig på gaderne. Det er lidt som om jeg sidder i kørestol, og alle kigger fordi de vil se hvad der er galt med mig. Det kan nogle gange godt være virkelig irriterende. Jeg er bange for, at jeg på et tidspunkt ikke kan gå ude på gaden, på grund af at folk vil have billeder med mig, eller vil overfalde mig. Jeg siger til mig selv det ikke kommer til at ske, men der er cirka 23 millioner der modbeviser det. Jeg kan ikke lade være med at kigge efter hende, hun tager sin denim jakke på, og forsvinder hurtigt ud af døren. Jeg vender min opmærksomhed mod servitricen der står bag disken. Hun smiler stort til mig, hun har genkendt mig. Hun var højest sandsynlig veninder med hende pigen.

“Hvad kan jeg hjælpe med?” spørger hun med en sukkersød stemme.

“Kan jeg få to kaffe?” spørger jeg.

“Ja selvfølgelig, skal der sukker, fløde eller mælk i?” spørger hun.

“Nej men kan man få med ekstra koffein?” Andrew kunne godt bruge ekstra koffein.

“Du kan få uden koffein eller med,” svarer servitricen

“En med, og en uden,” svarer jeg.

“Så gerne,” siger servitricen og vender ryggen til og begynder at lave min kaffe. Jeg sætter mig ned på en af barstolene og venter.

“Det bliver 6$,” siger hun og vender sig om med to kaffebægere i hænderne. Hun stiller den på bordet. Jeg betaler og tager bægerene. “Tak,” siger jeg og vender mig om for at gå.

“Selv tak,” svarer hun.

Jeg skynder mig tilbage til Andrew. Han ligger som forventet hen af bordet og sover.

“For satan da Andrew,” hvisker jeg. Jeg lader ham sove jeg kan ikke nænne at vække ham. Jeg sætter mig over i vinduet, her kan jeg se ned over alle bygninger og ned på gaden. Jeg sidder lidt og jammer på min guitar imens jeg betragter mennesker på gaden. Jeg kan se lige ned til cafeen. Servitricen står uden for, det ser ud som om hun venter på nogle. Lidt efter kommer en pige på motorcykel og samler hende op. Pigen har rødt hår, kan det.. nej Shawn tag dig nu sammen, du kommer sikkert aldrig til at se hende den rødhårede igen. Stop med at håbe på det.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...