Vampires and Warriors

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2017
  • Opdateret: 2 feb. 2018
  • Status: Igang
Emma ser sin kæreste og bedste veninde sammen til en anden venindes fødselsdag og forlader festen for at tage hjem. På vejen hjem møder hun en venlig og charmerende fyr, som tilbyder at følge hende hjem, men er han mon helt så god, som han lader til at være?

4Likes
15Kommentarer
1457Visninger
AA

13. Skammens gang

Jeg vågnede på det hårde gulv på Reniers kontor midt om natten. Den sidste ild i pejsen var for længst død, og kontoret var lige så koldt, som den sidste vintersne udenfor.

Jeg flyttede armen, som lå om mig og samlede forsigtigt mit tøj sammen og tog det på. Det var endnu ikke helt gået op for mig, hvad der egentlig var sket. Renier lå på gulvet ved siden af, hvor jeg havde ligget og var lige nøgen, som jeg selv havde været for et øjeblik siden.

Jeg listede så forsigtigt som muligt ud af kontoret og op på det nye værelse, jeg havde fået. Jeg var helt sikker på, at Mila og Hunter havde taget sig af Django, når jeg ikke var kommet tilbage, og jeg havde slet ikke tid til at tænke på ham lige nu. Jeg havde alt for travlt med at skamme mig over mig selv.

Jeg smed tøjet på gulvet på mit værelse og kravlede ind under dynen i min seng og lukkede øjnene. Det eneste jeg kunne tænke på var følelsen af Reniers læber mod mine, hans pludselige varme, og hans hænder, som kærtegnede min krop, på måder jeg ikke havde troet var mulige.

Lige meget hvor meget jeg forsøgte at tænke på alt andet, blev billederne ved med at køre i mit hoved.

 

*** Reniers synsvinkel ***

 

Jeg mærkede med det samme at Emma var vågen. Jeg havde lyst til at stoppe hende, og bede hende om at blive hos mig, men jeg vidste også at det ville være egoistisk, og hvad der var sket mellem os ikke skulle være sket. Både fordi jeg vidste, hvordan Draven følte for hende. Han havde gjort det klart for mig i bilen tidligere, men også fordi jeg vidste, at jeg ville få til opgave at løse problemerne med Zara, så enhver tanke om at være sammen med Emma ville være forgæves.

Hun løftede min arm fra hende og flyttede sig stille væk fra mig. Tydeligvis for ikke at vække mig, selvom det allerede var for sent. Jeg blev liggende på gulvet og lod som om jeg stadig sov indtil hun havde forladt kontoret.

Jeg rejste mig og tog mine boxers på. For første gang i meget lang tid generede det mig at være alene. Jeg ville have Emma her sammen med mig, og det havde jeg vidst, siden jeg så hende første gang. Derfor havde jeg holdt mig fra hende, og derfor havde jeg ladt min bror overtage mine opgaver, når det kom til hendes træning, og jeg hadede mig selv for det. Jeg lod tøjet ligge på gulvet og gik mod mit værelse, hvor jeg endnu en nat kunne sove i min seng alene.

Af mine 96 år på jorden havde jeg kun tilbragt et fåtal af dem alene om natten, og jeg hadede det. Jeg hadede ikke at vågne med en varm krop og roligt ansigt ved siden af mig, og det eneste der havde været værre end at sove alene, havde været de kolde nætter, som Zara og jeg havde delt på det sidste. Hun kiggede knap nok på mig længere, og jeg havde nu heller ingen lyst til at kigge på hende.

Men det værste var at jeg for første gang i lang tid havde følt mig såret og alene fordi en kvinde havde forladt mig i nattens muld og mørke.

 

.. … ..

 

”Ja far” svarede jeg og forsøgte ikke at lyde lige så ligeglad, som jeg følte mig inderst inde.

“Renier, du kender vores aftale. Det her kan betyde krig” Det var nok tredje gang, siden han var kommet ind på mit værelse her til morgen, at han havde sagt lige præcis den sætning, men denne her gang lød han mere opgivende og langt mindre vred.

“Ja, jeg skal nok gøre det godt igen” svarede jeg og opgav at skændes med ham.

“Du ønsker ikke længere selv ægteskabet, vel” spurgte han pludselig og lød, som om han for en gangs skyld ikke var ligeglad med, hvad jeg følte eller mente.

“Det er sgu som om, at hun vendte 180 grader, da jeg friede til hende, og nu truer hun med at skride, hver gang jeg træder forkert” svarede jeg ærligt. “Jeg elskede hende, da jeg friede til hende. Jeg ønskede, at hun skulle være min, men nu jeg er ikke helt sikker på, om jeg har de følelser for hende, og måske har jeg i virkeligheden aldrig haft dem” fortsatte jeg og satte mig ned på sengen bag mig.

“Jeg beklager Renier, men der er kun en vej ud af det her, og det ved du. Du kan ikke risikere hele klanens sikkerhed fordi du føler noget andet, end da aftalen blev indgået” Han vendte sig fra mig og gik mod døren. “Jeg regner med at du ved hvad du gør, og ønsker du dig virkelig ud af alt det her, må du få nogen til at holde øje med hende. Jeg tvivler på, at hun er så uskyldig, som hun udgiver sig for at være.”

Han forsvandt ud af døren, og jeg kunne endelig tænke for mig selv. Jeg vidste allerede, at der kun var to mulige udveje for mig. Jeg kunne enten gå fra hende og starte en krig, som uden tvivl ville koste størstedelen af mine venner og familie livene, eller jeg kunne bevise at Zara have noget kørende med en anden.

Zara og jeg havde aldrig været sammen, nok mest fordi reglerne familierne imellem ikke tillod det, men også fordi jeg ikke havde lyst til det. Jeg var alligevel sikker på, at hun måtte have lavet noget med en anden. Hun havde ikke engang forsøgt at skjule den andens duft, når hun var kommet hjem om aftenen, og jeg var med tiden blevet ligeglad.

Jeg tog min mobil fra sengebordet og ringede op. Den normale opkaldsventetone lyd et par gange i røret.

“Hey Ren, hvad så?” Lød det i den anden ende af røret på en glad og energisk måde.

“Hey Scott, jeg har brug for din hjælp. Kan du møde på mit kontor klokken 20?” spurgte jeg og forsøgte ikke at lyde lige så træt og opgivende, som jeg følte mig.

“Ja selvfølgelig, jeg skal bare lige smide Caroline af hos sin mor, så den bliver nok lidt over 20” svarede han.

“Det er helt fint, vi ses”

Før han noget at svare havde jeg fjernet telefonen fra øret og lagt på. Jeg følte mig tom indeni. Jeg kunne ikke være sammen med hende, jeg vil have, og nu skulle jeg redde et forhold, som jeg ikke ville være i.

Jeg sad stadig med telefonen i hånden overvejede længe, om jeg skulle ringe til Zara for at finde ud af, hvor hun var henne. Men alt jeg havde lyst til, var at se Emma. Efter et par minutters tænketid, fandt jeg Zaras nummer på telefonen, og satte den til øret. Opkaldsventetonen lød et par gange før telefonen blev taget.

“Hvad vil du Renier?” Hun lød vred, og jeg kunne på sin vis godt forstå hende, men på samme tid gad jeg ikke at tage mig af det.

“Hvor er du?” Spurgte jeg og forsøgte med hver en del af min krop og sjæl at lyde, som om jeg ville vide det, fordi jeg savnede hende og ville have hende hjem.

“Hos mine forældre” svarede hun lige så vredt som før, og inden hun kunne nå at sige noget eller tale mig imod, svarede jeg: “Jeg kommer, er der om 20” Og lagde på.

 

*** Emmas synsvinkel ***

 

Jeg havde besluttet mig for at jeg bare gerne ville blive i min seng resten af dagen. Men jeg blev nødt til at hente Django før jeg meldte mig syg for dagen og gravede mig ned. Jeg følte mig som en hængt kat. Ikke kun i kroppen, men også i humøret og begge dele kunne forklares med det, der var sket mellem Renier og mig i går aftes og i nat.

Jeg kravlede ud af sengen og gik direkte ind i mit nye store walk-in klædeskab, som var mere eller mindre tomt, men stadig en drøm at have. Jeg trak i en grå top og navy-blå shorts og satte kursen mod Milas værelse.

Idet jeg bankede på døren, begyndte Django at gø, og en træt Mila kom til syne i døren. Jeg vidste at hun allerede havde dannet sig et hav af teorier, som kunne forklare, hvad jeg havde lavet og med hvem, og jeg vidste, at en af hendes teori nok skulle være den korrekte.

Django var godt i gang med at slikke min hænder for at få opmærksomhed, men jeg havde travlt med at kigge på Milla, hvis ansigt tydeligt sagde, at hun forventer en forklaring.

”Jeg forklarer senere, tak fordi du tog dig af ham.” Sagde jeg og klappede Django stille på hovedet. Milla sagde ikke noget men nikkede stille da Django gik ud på gangen.

Han gik ved siden af mig os begge i hastigt tempo. Alle de værelser, som lå på gangen, var der mennesker på, som jeg ikke havde lyst til at snakke med.

Jeg åbnede døren til mit værelse og lod Django løbe ind før mig selv. Django og jeg skulle foruden hans lufteture bare være i sengen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...