Vampires and Warriors

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2017
  • Opdateret: 2 feb. 2018
  • Status: Igang
Emma ser sin kæreste og bedste veninde sammen til en anden venindes fødselsdag og forlader festen for at tage hjem. På vejen hjem møder hun en venlig og charmerende fyr, som tilbyder at følge hende hjem, men er han mon helt så god, som han lader til at være?

4Likes
15Kommentarer
1437Visninger
AA

15. Der skete intet

*** Reniers Synsvinkel ***

 

Zara var trampet hele vejen gennem huset op til mit kontor uden at sige noget som helst til mig. Jeg vidste at hun endnu en gang var sur på mig, og tanken om at jeg lige havde fået vendt situationen med hende og nu kunne starte forfra irriterede mig, selvom jeg desværre ikke kunne beskylde andre end mig selv.

Zara havde sat sig i sofaen på kontoret og så vredt og afventende på mig, mens jeg var gået direkte mod barskabet, og havde hældt whisky i et glas. Det var ved at være blevet en dårlig vane hver gang jeg blev irriteret. Jeg havde bare på den sidste uge fået tømt to flasker, og min far havde da også bemærket det, og selvfølgelig også kommenteret på det.

”Du har givet hende en fucking hund?!”

Zaras stemme skar i mine ører. Den var irriterende og skinger og fik hårene i min nakke til at rejse sig. Jeg vendte mig om mens jeg tog en tår af mit glas og kiggede ligeglad på hende.

”Nej, Draven har hentet hendes hund til hende.” svarede jeg, og det passede mig helt fint at det jeg sagde i virkeligheden ikke var løgn, men på samme tid langt fra sandheden. Forklaringen fik dog ikke hendes ansigt til at bløde op. Hun så stadig lige så sur ud som hun havde gjort da hun satte sig i sofaen. Det var tydeligt at hun ikke var tilfreds med at der var en hund i huset, men om det drejede som om hvor vidt her boede en hund eller om det i virkeligheden havde noget at gøre med Emma, havde jeg ingen ide om. Måske det var den blanding af de to.  

”Men du har stadig sagt ja til at den måtte være her.” svarede hun og lagde armene over kors mens hun ventede på mit svar. Jeg nikkede bestemt en enkelt gang som svar og tog endnu en tår af glassets indhold.

”Jeg vil have den ud!” hun lød endnu mere bestemt end hun nogensinde før havde gjort. Næsten befalende og jeg var lige ved at whiskyen galt i halsen ved hendes ord.

”Jeg vil ikke have at den er her!” fortsatte hun mens hendes ansigt forblev i de vrede folder som det hele tiden havde været i og hendes arme stadig var krydsede.

Jeg kunne mærke at minde kinder begyndte at blive varme. Det var hverken fordi jeg havde drukket eller fordi jeg blev pinlig, men fordi Zara havde sat mit pis i kog. Jeg kunne mærke helt ind inderst at jeg allermest havde lyst til at tage hende i hoved og røv og kyle hende ud af kontorets vindue med hovedet først. Om hun så skulle forestille at være min trolovede eller ej, var det MIG som bestemte under det tag hvor vi befandt os og at hun havde den mindste ide om at hun kunne komme her, og fortælle mig hvad jeg skulle gøre… Min lunte var brugt op. Den var bræt til bunden og nu sprang den bombe som jeg så ihærdigt havde forsøgt ikke at lade springe.

”Og HVAD får dig til at tro at DU kan komme her og bestemme over MIG?” svarede jeg hende både hårdt og vredt mens jeg for dramatikkens skyld smed mit stadig halvt fyldte glas ind i kaminen så glasset splitredes og der stod stikflammer ud grundet alkoholen.

Zaras ansigt blev kort overrasket, sikkert fordi jeg aldrig hævede stemmen overfor hende, men det skiftede hurtigt til et lusket smil.

”Fordi jeg så let som ingenting kan gå min vej og så har du et problem kære Renier.” svarede hun og holdt det luskede smil klistret på læben.

”Og hvad vil din far sige, når du kommer hjem og fortæller ham at brylluppet er aflyst fordi en i min familie har en hund?” svarede jeg og smilte lige så lusket tilbage.

Det var tydeligt at se på hende at det ikke var noget hun havde overvejet. I virkeligheden havde hun med alle de gange hun var skredet og havde aflyst brylluppet, aldrig sagt det til sin far, hvilket sikkert var fordi, han ikke ville synes om det, og derfor var det også tydeligt for mig at jeg havde vundet denne gang.

 

*** Emmas Synsvinkel ***

 

Zara kom styrtende ned ad gangen, og skænkede mig et dræbende blik på vejen forbi mig. Den første tanke som ramte mig, var at Renier måtte have været ærlig og fortalt hende hvad der var sket, men jeg kunne ikke stykke sammen hvorfor han ville fortælle hende det, hvis han stadig ønskede at de to skulle giftes.

Af en eller anden grund pinte det mig at Renier var sammen med hende, og i forlængelse af det pinte det mig at jeg ikke var ligeglad med hvem Renier var sammen med. Selvom jeg kun i meget kort tid havde kendt til ham, var der et eller andet ved ham. Et eller andet som gav mig kriller i maven når jeg så ham og gav mig lyst til at ligge trygt i hans arme og sove præcist om jeg havde gjort da jeg var vågnet i nat.

Draven havde taget Django med sig på jagten efter kakao. Af en eller anden grund havde Django efter en halv times tid udenfor besluttet sig for at Draven ikke var så slem alligevel, og havde foræret ham en fredsgave i form af en pind, som han ville have Draven til at kaste, så han kunne fange den.

Jeg bankede forsigtigt på døren til Reniers kontor og kunne mærke krilleren i min mave lige så snart døren gik op.

”Emma?” sagde han overrasket og blinkede et par gange, men trådte så til siden, så jeg kunne komme forbi.

Jeg gik forbi ham og ind på kontoret og fik med det samme øje på det sted hvor jeg var vågnet op med Reniers arme om mig. Hvis mit hjerte stadig bankede, var jeg sikker på at det ville være gallopperet ud af brystet på mig lige nu, men der var ingen tvivl om at man sagtens kunne mærke på mig at jeg var nervøs over at være her.

”Jeg beklager meget, men jeg venter på en mødeaftale, så” han hev mig ud af mine tanker men nåede ikke at sige mere før jeg afbrød ham.

”Det tager ikke længe” svarede jeg og smilte lidt til ham. ”Det er jo snart jul, så jeg ville høre om jeg måtte komme hjem. Altså bare for julen.” fortsatte jeg og forsøgte at læse hans ansigtsudtryk, hvilket var helt umuligt.

”Jeg er ikke sikker på at det er en god ide. Du er stadig ny og kæmper med kontrollen, men skal vi ikke sige at vi tester dig ligesom vi gøre det med alle andre inden vi lader dem komme ud?” svarede han og lød forsigtig men overraskende optimistisk. Jeg smilte forsigtigt og gik mod kontorets dør igen. Jeg havde fået et svar på det spørgsmål jeg havde, og jeg havde ikke lyst til at være på kontoret i længere tid end det var højest nødvendigt.

”Emma, angående i nat.”

Jeg vendte mig mod ham og smilte bedrøvet til ham. Jeg havde ikke lyst til at snakke med ham om hvad der var sket i nat. Jeg havde det mærkeligt over at der overhovedet var sket noget mellem os, men den mærkelige følelse var blevet skiftet ud med en rigtig dårlig smag i munden, da jeg havde set ham og Zara komme ind af døren til Hallen. Jeg havde gjort præcist det mod Zara, som var grunden til at jeg var gået fra Louis, og det gjorde at vi ikke var en skid bedre end dem.

”Det behøver vi ikke at snakke om” svarede jeg inden han kunne fortsætte. ”Der skete ikke noget. Vi snakkede bare”

Jeg åbnede døren og smilte en sidste gang til ham før jeg forlod kontoret. Jeg stoppede op et stykke nede af gangen og trak vejret dybt et par gange. Der ville gå lang tid før jeg nogensinde ville kunne kigge Zara i øjnene igen, hvis det overhovedet ville ske.

Jeg gned mig stille et par gange på næseryggen mellem mine øjne mens jeg samlede mine tanker og gik så mod mit værelse, hvor Draven og jeg skulle mødes. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...