Rig? Fattig? Kærlighed?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 okt. 2017
  • Opdateret: 19 nov. 2017
  • Status: Igang
Kan en rig og en fattig være sammen? Kommer deres kærlighed til at lykkes selvom alle er imod deres kærlighed, fordi de ligger så forskelig fra hinden? Hvordan ender deres kærlighed?

0Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

1. Prolog

Jeg så hans kolde øjne der borede sig ind i min uskyldig øjne. Jeg vidste hvad der skulle ske nu og tanken gav mig en følelse af væmmelse og frygt. En kæmpe stor knude satte sig fast i min mave, af bare angst og frygt.

 

Han var på vej mod mig, med et bælte i hånden. Hans hånd knugede sig hårdt om bæltede. Jeg kunne fornemme vreden blot i hans spændte hånd.

 

Hans skridt hen imod mig, var tunge og for hvert skridt, vred jeg mig mere og mere. Jeg begyndte at skrige selvom jeg vidste, at det alligevel ikke ville nytte noget, jeg var forladt og fortabt, ingen kunne høre mig men jeg skreg alligevel.

 

Han smilede hånligt, et lille, dystert smil.

 

Jeg råbte og skreg af min lungers fulde kraft i det at bæltet smældede imod min nøgne hud, “STOP, jeg beder dig…” hulkede jeg og vred mig forsigtig i bare smerte, men han stoppede ikke, han blev bare ved.

 

Han så magtfuld og høj ud, som jeg sad der på det iskold gulv, blottet med en krop der var dækket af blå mærker, ude af stand til at forsvar mig selv. Jeg var bange, og frygtede for mit liv.

 

Jeg sad stille på det iskold gulv i håb om at han ville stoppe, men nej jeg blev bare slået hårdere og hårdere. Jeg kunne intet andet gøre end at græde af bare frygt og smerte. For jeg vidste hvis jeg gjorde modstand, ville det ende med, at han ville gøre det der var værre imod mig.

 

Man tror at kærlighed vil være godt, at kærlighed er det bedste indtil man ender i et hul, et stort sort hul man ikke kan komme ud af. Der skal meget til, eller skal der?

 

Hver dag og nat, hver minut og sekund og hver uge og måned der går tænker jeg på dig. På dig der var sin store kærlighed. Jeg elskede dig af hele mit hjerte, men du har smadret mig mange gang, du har sårede mig mange gange. Du har ødelagt mig, ødelagt min krop, men jeg kom alligevel tilbage til dig, og troede på du ikke vil gentage det igen. Der var et lille lys der gav mig håbet om at du ikke vil gentage det, men det gjord du og du blev ved og jeg blev ved med at tilgive.

 

Det hele er blevet for meget. Jeg kan ikke mere, jeg vil ik mere, men jeg elsker dig. Du forlod mig, du gik, du skred bare. Hvordan kunne du? Jeg har holdt dig ud rigtigt mange gange, men du gik….. du gik.

 

Mit hjerte gik itu, det gik i stykker i tusind stykker. Jeg kommer aldrig til at elske, aldrig igen. Eller det var det jeg troede indtil jeg mødte ham.

 

 

Jeg håber første kapitel, har fanget jer. Kommenter jeres ærlig mening og giv et like hvis det lyster :))

   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...