sandklitterne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2017
  • Opdateret: 6 jan. 2018
  • Status: Igang
jeg hviler i noget der er før os. jeg kender ik begyndelsen eller afslutningen før det hænder

4Likes
8Kommentarer
361Visninger

2. -


nu ser jeg -
sandklitten
her jeg vandrer, her kornene lægger sig
her er så stille
det lille klem, fastholdt; vi er her nu
og må jeg bo her?
du behøver ikke svare, jeg ved det
ingen steder at løbe
et verdenspunkt

og nogle gange fyger det
skreddene kommer for hvert favntag
jeg sover tungt
mærker et enkelt klem eller to
det er aldrig til at sige
svagere end havgusen, stærkere end rusen, jeg tvivler
på det sagte

for dér er slippet
det larmer så vildt, så roligt, i ingenting
og den siger:
foragt ej dit bryst!
og jeg ripper tonerne ud

da ser jeg -
den røde slagmark;
for længst afskårne blade
knækket, det hører jeg først nu
udspændt mellem noget tyst og et lukket øje
som på grænsen til overflod
og jeg lader det løbe;
hviler i skabelsen
du behøver ikke svare, jeg ved det
ingen steder at løbe
ingen andre end her
ét verdenspunkt

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...