En verden af sæbebobler - klumme

ummiddelbar tanke ramte mig, kan læses nedenfor

0Likes
0Kommentarer
80Visninger
AA

1. En verden af sæbebobler

Du kender dem sikkert godt. Forskellene der deler vandene, stjæler overskrifter og skaber fordomme om vores anderledes medmennesker. Vi bygger store mure for at holde forskellighederne ud, eller er det for at holde sammen på lighederne og gøre det hele godt igen? Forvirrede flyver vi alle rundt i en verden under forandring som små glinsende sæbebobler. Ale svæver vi fortryllede op mod bedre tider og nyder godt af vores egen lille boble. Disse finurlige perler er smukkest når de holder sig for sig selv, men gør det samme sig gældende for os mennesker? Hvad er det for en konfus verden vi lever i når vi sammen griner lidt for højlydt over racistiske farjokes og sætter hinanden i bås?

 

Måske tænker du netop nu tilbage på en diskriminerende oplevelse du havde forleden. Eller for hundrede år og en madpakke siden. Det er dybest set underordnet. Magen til uret, tænker du og læser videre uden at gøre yderligere ved tanken. Netop de korslagte arme og det at gøre ”ikke-noget” er muligvis roden til problemet. Det skete i hvert fald for mig, da jeg læste overskriften: Bærer hun burka? Bur hende inde! Og tænkte: Det var lige godt pokkers! Mine øjne trillede nærmest ud af hovedet på mig da jeg gang på gang læste overskriften. Mens min hjerne lavede krumspring i forargelse, ledte tankerne mig vildt videre til mit nylige ”kineser-besøg”.

 

Her spillede forskelle og ligheder store roller i teaterstykket om lille mig og min nysgerrige kinesiske udvekslingsstudent der skulle ud at opleve Esbjerg. Alt gik som forventet indtil jeg begyndte at tænke mig om. Min danske vennekreds og jeg talte kun om de forskelligheder der gjorde vores ellers så uskyldige kinesere absurd underlige. Nøj hvor så det sjovt ud da de spiddede deres rugbrød på gaflen! Men egentlig var det kun de små ting vi kunne nævne i den sammenhæng. Min kinesiske udvekslingsstudent og jeg der boede i hver vores glinsende boble lignede hinanden besynderlig meget. Men hvorfor kom det som en overraskelse for mig? I min hverdag oplever jeg dagligt at personer stemples med et enkelt blik, det fandt vi vel blot naturligt også at gøre med vores stakkels kinesere. Men hvorfor? Er det en menneskelig egenskab vi ikke kan gøre for? Sæbebobler er jo både fortryllende og finurlige, men lighederne bliver også kedelige i længden!

 

Vi har allerede set fascismen og nazismen. Er det nye perfektionismen der vil putte os alle i kasser fra fødslen? Det jeg egentlig prøver at famle mig frem til er at jeg synes vi i dag ser for meget på forskellighederne og for lidt på lighederne i vores medmennesker. Hvorfor ser vi ned på lille Muhammed der oprigtigt bare gerne vil lege og på pigen i det hullede tøj?  

 

Hvad er det for en forskruet verden vi lever i når vi i forhåbningen om at sæbeboblerne aldrig vil springe, tror på at alt er bedre når vi mennesker bare er adskilt og holder os til det hjemmevante? Jeg drømmer mig i længsel tilbage til min barndom hvor jeg fornøjet sprang rundt for at sprænge sæbeboblerne og forene både ligheder og forskelligheder. Vi er vel alle sammen mennesker! Det fantastiske ved mennesket ligger i forskellighederne.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...