The Perfect Crime

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2017
  • Opdateret: 4 dec. 2017
  • Status: Igang
Jeg kiggede ham i øjnene. Han løj for mig. Det var tydeligt. Beviserne der var mod ham var for stærke, men han benægtede stadig. Han ville ikke tilstå, sådan var han bare. Han var for stolt til det. Hans livsværk ville smuldre helt, hvis han erkendte sig skyldig.
På trods af minimum 17 menneskers liv på samvittigheden, benægtede han alt.
”Jeg skal nok få dig til at tilstå,” sagde jeg, mens jeg fortsatte med at stirre ham i øjnene. Vredt.


Den 23-årige Alexis Smith er drabsefterforsker i New York, og har opklaret flere mord end man skulle tro. Hun har afhørt utallige mordere uden at trække en mine. Kan hun mon blive i det, når det kommer tættere på end nogensinde før?


OBS: Justin er ikke kendt!!
(Denne movella kører også på Mimagines på facebook)

10Likes
4Kommentarer
2536Visninger
AA

6. Kaptel 6

Kapitel 6

 

New York, Alexis´ lejlighed, tirsdag d. 21. august 2018.

 

Jeg havde været hjemme i hvad der minder om 1 time, og Justin havde allerede ringet 23 gange. Han opgav bestemt ikke. Men det gjorde jeg heller ikke. Jeg skulle slet ikke snakke med ham uden for arbejdstiden, før han fortalte det hele til Jessi.

Min mobil begyndte at vibrere på bordet ved siden af mig. Jeg kiggede væk fra min mac, og skimtede hurtigt over på min mobil.

*Mols*  

 

Til min store overraskelse var det min bedste veninde, Molly, der ringede.

 

“Hey Mols,” startede jeg ud. Jeg havde sat samtalen på speaker, da jeg ikke orkede at sidde med mobilen ved øret i flere timer, som vores samtaler ofte tager.

 

“Hey Alex.” Stemmen var ikke til at tage fejl af. Det var ikke Molly.

 

“Justin,” spurgte jeg mobbende.

 

“Du vil jo ikke tage den når jeg ringer, så måtte jeg jo ty til andre metoder,” svarede han flabet.

 

“Farvel Justin,” sagde jeg, og skulle lige til at lægge på.

 

“NEJ! Nu snakker du simpelthen med mig, ellers kører jeg gerne over til dig,” sagde han bestemt, og fik mig til at droppe det med at lægge på.

 

“Hvad er det du vil sige?” spurgte jeg opgivende, og droppede at ignorere ham.

 

“Hør, jeg er ked af alt det der skete. Det var slet ikke meningen at det skulle ende sådan. Jeg ville bare gerne se dig, og have det skulle være som i gamle dage. Jeg savner det, vi havde sammen dengang! Jeg savner vores gamle venskab, fra før jeg blev kærester med Jessi. Jeg ved godt, at jeg dummede mig, men jeg vil virkelig ikke miste dig,” hans stemme var ved at knække, da de sidste ord kom ud.

Jeg kunne ikke klare at høre på flere af hans undskyldninger, så jeg lagde på. Der gik ikke mange sekunder, før mine øjne blev helt våde og min mobil endnu engang ringede. Justin. Denne gang fra sin egen mobil. Hvis jeg ville snakke med ham, havde jeg nok ikke lagt på. Idiot.

 

Jeg lod den ringe, mens jeg selv gik ud på badeværelset med min mac i hænderne. Jeg satte musik på, før jeg begyndte at tage mit tøj af. Jeg tændte for vandet i badekarret, og bevægede mig ud i køkkenet for at hente en flaske champagne og et glas. Nu skulle jeg i bad og drikke mig stiv, for at drukne alle mine sorger.

 

Tilbage på badeværelset var karret fyldt op og klar til mig. Jeg tog mit lille bord og satte hen over badekarret, stilte min computer og champagne på bordet og gjorde klar til at gå i.

 

Netflix kørte på min mac, et champagneglas var blevet til 5 og jeg var efterhånden blevet ret tipsy. Det hjalp overraskende meget på mit humør at være lidt tipsy.

Der kom nogle underlige lyde ude fra gangen, hvilket fik mig til at sætte Netflix på pause, så jeg bedre kunne lytte efter.

Det var lyden af fodtrin. De kom tættere på. Jeg var helt stille. Så stille at jeg glemte at trække vejret i et par sekunder. Døren til badeværelset blev åbnet, men jeg turde ikke kigge derhen. Mit blik var stift rettet mod Netflix, selvom det ikke kørte.

 

“Alexis du bliver altså nødt til at tale med mig nu,” lød det opgivende bag mig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...