The Perfect Crime

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2017
  • Opdateret: 4 dec. 2017
  • Status: Igang
Jeg kiggede ham i øjnene. Han løj for mig. Det var tydeligt. Beviserne der var mod ham var for stærke, men han benægtede stadig. Han ville ikke tilstå, sådan var han bare. Han var for stolt til det. Hans livsværk ville smuldre helt, hvis han erkendte sig skyldig.
På trods af minimum 17 menneskers liv på samvittigheden, benægtede han alt.
”Jeg skal nok få dig til at tilstå,” sagde jeg, mens jeg fortsatte med at stirre ham i øjnene. Vredt.


Den 23-årige Alexis Smith er drabsefterforsker i New York, og har opklaret flere mord end man skulle tro. Hun har afhørt utallige mordere uden at trække en mine. Kan hun mon blive i det, når det kommer tættere på end nogensinde før?


OBS: Justin er ikke kendt!!
(Denne movella kører også på Mimagines på facebook)

10Likes
4Kommentarer
2537Visninger
AA

3. Kapitel 3

Kapitel 3

 

New York politistation, retsmedicinsk afdeling, torsdag d. 16. august 2018.

 

Synet der mødte mig, da jeg kom ind af døren, var forfærdeligt. 17 lig, på hvert deres bord, med hvert deres nummer på maven. Der var utallige mænd i hvide dragter og masker på.

”Hej Alexis.” Jeg kiggede til siden og så Frank komme gående, med alle mulige ting i armene. Jeg var begyndt at kende til de fleste apparater de brugte, men der var uoverskueligt mange forskellige ting.

”Hvad har I fundet ud af?” spurgte jeg nysgerrigt. Jeg havde virkelig brug for nogle svar. Det her var som et puslespil på 5000 brikker, hvor alle brikkerne bare var hvide.

Det var bare at starte fra en ende, og sætte alle brikkerne sammen. Én efter én.

 

”Det tyder på, at der er kommet ét nyt lig hver måned i 17 måneder. Det startede med hende,” sagde Frank, mens han pegede lige frem for os, hvor Rose lå. ”Hun lå længst mod syd-vest. Der er ingen tegn efter gerningsmanden. Ingen DNA, ingen fingeraftryk, intet overhovedet. Han er god, virkelig god,” afsluttede han stille.

Jeg skimtede ud over alle briksene og undrede mig over, hvorfor det lige var dem. Når der ikke var nogle tegn efter gerningsmanden, så var det planlagt. De havde ikke bare været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

”Hvordan døde de?” spurgte jeg nysgerrigt.
”Det ligner, de har fået en sprøjte i nakken og en i armen. Den i nakken virker til at være bedøvelse, mens den i armen nok har været dødssprøjten.”

”Så han var da sød lige at bedøve dem først. Sikke betænksom en fyr,” svarede jeg sarkastisk, hvorefter der kom et lille grin fra samtlige personer i rummet.

 

 

”Har du fundet ud af noget?” spurgte Justin, der lige var kommet ind af døren bag mig.

”Vi har med en venlig morder at gøre. Han bedøver sine ofre, før han lige dræber dem og begraver dem,” svarede jeg endnu mere sarkastisk end før. Hvilken morder er det dog, vi har med at gøre? Jamen de skal da nødigt lide, når jeg dræber dem.

 

”Frank, vil du lige kommer herned?” lød det fra den anden ende af rummet. Både Justin og jeg fulgte med, for altså, det vedkom vel også os?

”Det er Jason,” sagde jeg stille, da vi kom ned til briksen.

”Jeg tror, du skal ændre din holdning om den flinke morder,” sagde manden, jeg ikke kunne navnet på, mens Frank og Justin grinte svagt. Jeg tav bare.

”Han døde for cirka 14 dage siden, og hans død skiller sig ud fra de andre,” startede han sin forklaring, mens vi alle lyttede intenst med, dog uden at skimte ham så meget som øjekast. Alt vores opmærksomhed var på Jason.

”Han var ikke bedøvet. Giften, der slog ham ihjel, var en anden,” der blev stille et øjeblik, før han fortsatte, ”og så har vi fundet et DNA, der ikke er Jasons.”

Med de ord havde han vores fulde opmærksomhed. ”Har vi et match?” spurgte jeg overrasket.

 

Tror i der er et match?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...