The Perfect Crime

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2017
  • Opdateret: 4 dec. 2017
  • Status: Igang
Jeg kiggede ham i øjnene. Han løj for mig. Det var tydeligt. Beviserne der var mod ham var for stærke, men han benægtede stadig. Han ville ikke tilstå, sådan var han bare. Han var for stolt til det. Hans livsværk ville smuldre helt, hvis han erkendte sig skyldig.
På trods af minimum 17 menneskers liv på samvittigheden, benægtede han alt.
”Jeg skal nok få dig til at tilstå,” sagde jeg, mens jeg fortsatte med at stirre ham i øjnene. Vredt.


Den 23-årige Alexis Smith er drabsefterforsker i New York, og har opklaret flere mord end man skulle tro. Hun har afhørt utallige mordere uden at trække en mine. Kan hun mon blive i det, når det kommer tættere på end nogensinde før?


OBS: Justin er ikke kendt!!
(Denne movella kører også på Mimagines på facebook)

10Likes
4Kommentarer
2537Visninger
AA

2. Kapitel 2

Kapitel 2

 

New York politistation, drabsafdelingen, torsdag d. 16. august 2018.

 

 

”Han har tænkt over alle detaljer,” sagde Justin stille. Jeg nikkede svagt. Han havde ret, der var virkelig tænkt over alle detaljer.

47 cm mellem hver person, højre arm lå ovenpå venstre arm, ingen sko på nogen af dem, ja jeg kunne blive ved. Alt var ens. De lå også præcist 46 cm under jorden.

Jeg kiggede op på glastavlen, hvor der hang billeder af alle ligene, nogle var allerede identificeret, mens resten stadig var ukendte. De lig, vi kendte identiteten på, fik deres egen plads, mens resten stadig hang i en klump.

 

Obduktionen af de 17 lig var i gang og vi ventede alle på resultaterne. Hvordan blev de dræbt? Nogle spor efter en morder? Hvor længe har de ligget der? Alle spørgsmålene stod på den anden glastavle, sammen med cirka 30 andre. Men øverst stod, ”Hvem gjorde det?”, det var vores vigtigste spørgsmål lige nu.

Han skulle findes, inden 17 blev til 18.

 

”Okay, så Madison var 21, da hun døde, sidst set i live for 4 måneder siden efter en bytur med veninderne. Hun boede 328 W 87th St her i New York, cirka 1 kilometer fra hvor hendes lig blev fundet. Studerede på college, hvor hun var mønsterelev…” Justin fortsatte sin snak om de forskellige lig. Vi havde undersøgt det hele natten og fundet ud af alt, der var at vide om de identificerede lig. De havde alle en masse ting til fælles, undtagen én.

16 piger mellem 18-30 år. Én mand på 46.

Alle pigerne havde langt hår, manden var skaldet. Han var anderledes på alle punkter.

 

”Og så har vi Jason, han skiller sig ud fra mængden.” Jeg blev afbrudt af mine tanker, da Justin nævnte Jason. Han passede ikke ind. Det var som om, han var en fejl. Det skulle ikke være ham. Måske han ikke kunne finde andre, og så blev det Jason som en nødløsning.

”Det ser ud som om, han er den nyeste. Efterlyst for en måned siden, da han ikke kom hjem efter arbejde. Han havde kone, 2 børn og en fuldtidsstilling. Boede 2,4 km fra Central Park,” fortalte Justin, mens alle lyttede med.

 

”Han var en fejl,” afbrød jeg stille.

”Hvad mener du?” spurgte min chef, James.

”Det skulle ikke være ham, han var bare en nødløsning. Det er som om, han skal have et nyt lig, én gang i måneden. Måske var Jason den eneste, han kunne finde? Når du kigger på hans placering, var den også anderledes end de andres. Jeg har analyseret billederne af ham, og ved ham var det venstre arm over højre, og ikke omvendt som ved alle andre. Han lå 49 cm nede, hvor de andre kun lå 46 cm nede. Han var stresset og havde derfor ikke fået tænkt over detaljerne,” forklarede jeg, mens jeg stirrede på billeder af døde Jason. Der var intet at se på ham. Man skulle næsten tro, det var en fredfyldt død, hvilket jeg dog tvivlede på.

Der var helt stille i lokalet. Ikke engang vejrtrækninger kunne man høre, på trods af de 8 mennesker, der sad og stirrede på mig.

Uden at vige dem et blik rejste jeg mig og gik. Jeg havde brug for nogle svar.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...