The Perfect Crime

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 okt. 2017
  • Opdateret: 4 dec. 2017
  • Status: Igang
Jeg kiggede ham i øjnene. Han løj for mig. Det var tydeligt. Beviserne der var mod ham var for stærke, men han benægtede stadig. Han ville ikke tilstå, sådan var han bare. Han var for stolt til det. Hans livsværk ville smuldre helt, hvis han erkendte sig skyldig.
På trods af minimum 17 menneskers liv på samvittigheden, benægtede han alt.
”Jeg skal nok få dig til at tilstå,” sagde jeg, mens jeg fortsatte med at stirre ham i øjnene. Vredt.


Den 23-årige Alexis Smith er drabsefterforsker i New York, og har opklaret flere mord end man skulle tro. Hun har afhørt utallige mordere uden at trække en mine. Kan hun mon blive i det, når det kommer tættere på end nogensinde før?


OBS: Justin er ikke kendt!!
(Denne movella kører også på Mimagines på facebook)

10Likes
4Kommentarer
2535Visninger
AA

1. Kapitel 1

Kapitel 1

 

New York politistation, drabsafdelingen, onsdag d. 15. august 2018.

 

”Robert Johnson er dømt for mordet på sin kone og deres 4 fælles børn, det har retten i…” Sådan lød det fra tv´et, som de fleste i rummet fulgte med i.

Jeg kiggede lettet rundt, mens et lille lydløst smil plantede sig på mine læber. Jeg havde hørt nok. Min efterforskning havde ledt til, at han blev dømt. Det havde nok været den mest hektiske efterforskning længe og det havde været så intenst, at jeg havde tænkt på det, selv når jeg havde fri.

Sådan var det altid, når der var børn involveret.

 

”Hvad tænker du på?” lød det stille fra Justin, der stod ved siden af mig.

”Jeg er bare glad for, at den her sag er afsluttet nu,” svarede jeg ham stille. Justin Drew Bieber var min kollega. På trods af hans lækre udseende, var han også yderst sød. Hans smil får mig til at smelte hver gang, og det dræber mig indvendigt at skulle se ham være så glad sammen med sin kæreste.

Udover at være min kollega var Justin også min bedste ven, men som du nok har gættet, så er jeg faldet for ham.

”Forståeligt. Den har ikke været sjov denne gang,” pointerede han, mens han gav mig et kram. Han kunne tydeligvis se, at det hele påvirkede mig.

”Alexis, Justin, kom. De har fundet en massegrav i Central Park,” afbrød min chef os. Jeg stod ellers lige og nød vores moment.

”Massegrav?” lød det undrende fra Justin.

”Ja,” svarede James kort og kontant.

 

 

Central Park New York, onsdag d. 15. august 2018.

 

Det syn, der mødte mig, var forfærdeligt. Et område jeg vil skyde til at være 25 m2 var gravet op, og der var folk i hvide dragter over det hele. Jeg kiggede på Justin.
“Nå, skal vi se på det?” startede jeg lettere opgivende.

Vi startede egentligt bare fra en ende og fik kigget ned i alle hullerne. I hvert af dem lå der en person, nogle så mere medtagede ud end andre. Der var tydeligvis forskel på, hvor længe de havde ligget der. Det her havde stået på længe.

”Der er samme afstand mellem dem alle sammen. Præcist 47 cm mellem hver person, hverken mere eller mindre.” Jeg kiggede stille til siden, og så vores normale retsmediciner, Frank. Han havde været retsmediciner ved alle mine efterforskninger, og derfor havde vi et meget tæt arbejde.

”Hvor mange er der?” spurgte jeg for at få et bedre overblik.

”17,” svarede han dæmpet

”Og hvor længe har de ligget her?”

”Det er svært at sige noget om allerede, men jeg vil skyde på alt fra 1 uge til 2 år,” svarede han. Jeg måbede. 2 ÅR! I cirka 2 år har der gået en morder rundt i New York. Det skræmte mig.

”Hvordan kan han gøre det i 2 år, uden nogen opdager det? Folk må da mangle de her mennesker,” svarede jeg stille.
Den her sag blev svær. Hvis han har kunne skjule sig i 2 år, hvordan skulle vi så kunne opspore ham nu?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...