My words

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2017
  • Opdateret: 7 mar. 2018
  • Status: Færdig
Idk my words er nok alt mellem himmel og jord, digte ,følser, kort sagt mig.


5Likes
1Kommentarer
6100Visninger
AA

26. im trying

jeg vil ikke være her, der er intet at gøre, jeg vil ikke leve mere. jeg prøver, prøver og prøvede alt hvad jeg kan men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg sover ikke, jeg spiser ikke, jeg smiler ikke, jeg græder ikke, jeg føler mig bare tom jeg føler at det hele er meningsløst at der ikke er noget der har betydning længer ud over fodbold det er det eneste sted jeg kan finde ro til at være mig selv ro til ikke at være bange for at blive dømt på mine fejl og dog jeg er ved at vokse fra holdet de er alle fantastiske men det er altid mig der er for voldsom mig der skal slappe af, selvom det er dem der hiver dem der skubber fordi at de ikke kan få bolden fra mig uden at snyde. men selvom det langt fra er perfekt er fodbold det eneste sted jeg har ro til at være mig selv, det er det eneste sted hvor jeg ikke er bange for at fejle det eneste sted jeg tør sige hvad jeg mener det er så langt fra skolen som det kan være. hver dag er jeg så bange for at blive dømt på hvad jeg er ikke hvem jeg er bange for at sige noget i timerne for jeg ved at det slår igen at det kommer tilbage som en boomerang. er det jeg siger forkert er jeg dum er det jeg siger rigtigt er jeg bare en stræber så jeg lukker mine øjne jeg holder min mund fordi at jeg er alt for bange for hvad folk vil sige og tænke om mig ikke fordi at deres mening betyder noget men fordi at der ikke er andre fordi at bliver man uvenner med en så har man ud af det blå mistet næsten hele en netværk. det gør så ondt at se hvor hurtigt alle dem man troede man kendte vender en ryggen at de ikke engang gider at tale til en ved mindre det er for at hive en længer ned end der man allarede er. jeg kan vidst heller ikke sige at mit liv der hjemme er det fedeste jeg hader faktisk ligeså meget at være hjemme som at være i skolen der er så stort selvom jeg ikke er alene er der så tomt og det føles som om at man bliver at op af stilheden af de store væge. man siger at stilheden kan være øredøvende og det er sandt når der er stille så er det ikke muligt at slippe væk fra sine tanker det er der man først rigtigt føler sig fanget når ens tanker først sætter sig fast i sit hoved når man ikke kan flygte når man ikke kan dræbe stilheden med musik når der er mørkt og tomt når man indser at der er intet man kan gøre for at stoppe alle ens tanker.

 

men tilbage igen jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre for ikke at føle mig tom jeg ved det bare ikke jeg har prøvet alt men der er ikke andet at gøre end at blive ved med at prøve selvom der ikke er noget håb

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...