Glimt

Hvordan er det at leve med et udtryksløst ansigt? Hvordan påvirker det ens liv, og hvordan påvirker det andres syn på en person?

Denne fortælling vil vise glimt fra et liv med en ansigtslammelse.

Jeg skriver udfra egne erfaringer, men historien og karaktererne, I kommer til at møde er fiktion

0Likes
0Kommentarer
246Visninger
AA

4. Rystesammentur

Mørket har sænket sig over øen. Efter en lang dag med en masse sociale rystesammenaktiviteter har de endelig fri. Rummet, hvor de skal sove, indeholder ikke andet end nogle slidte køjesenge, der står langs tre af de fire vægge.

     Pigerne ligger i køjerne. Snakker for at lære hinanden at kende. Simone ligger i en af de øverste køjer og holder sig for sig selv, for hun er ikke god til det der med at snakke med nye mennesker. Hun lytter til samtalen for at få et indtryk af, hvem de er. 

     Hvem kommer hun til at kunne holde sig til? Hvem kommer hun til at hænge ud med? Og vigtigst af alt: Hvem kommer til at acceptere hende? 

     Der snakkes om film, musik, drenge. Nogle siger deres ærlige mening. Andre snakker hinanden efter munden og siger, hvad de tror, at de andre gerne vil høre. Venskaber knyttes. Nogle er oprigtige, mens andre er mere desperate efter et sted at høre til. 

     Simone forstår dem ikke. Hvordan kan man binde sig så hurtigt? Hvordan kan de i løbet af den her første uge finde ud af, hvem de passer sammen med? Hvem der vil være der for dem? Simone er ikke klar til at binde sig endnu, for for erfaring har lært hende, at mennesker ikke er til at stole på. I hvert fald ikke så hurtigt. 

     Indtil videre handler det kun om social overlevelse for dem. Lige nu skal de bare have et sted at høre til.  

     Fra sin øverste køje sidder Simone og betragter dem alle sammen. Omkring hende spilles der socialt poker, og lige nu satser de alle sammen højt på deres sociale identitet og rollerne, som de skal spille i den kommende tre år. 

     Simone har endnu ikke lagt noget i puljen. Hun vil ikke satse noget på sin sociale rolle og identitet. For nu. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...