The start - Tokio Hotel

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2017
  • Opdateret: 16 okt. 2017
  • Status: Igang

0Likes
1Kommentarer
62Visninger

1. 1

’’Nej, Karina. Jeg magter ikke at feste i morgen.’’ Sagde jeg til min bedste veninde gennem telefonen. ’’Hvorfor kan vi ikke bare se en film, som aftalt?’’ Jeg kunne mærke irritationen. Efterhånden havde Karina ikke lyst til andet end at tage til fester. For en gangs skyld havde jeg fået hende overtalt til at have en filmaften og så kom der selvfølgelig en ny fest i vejen. Det havde sikkert noget med hendes kæreste at gøre. Siden hun mødte Jacob, har hun været umulig at lave aftaler med.
’’Kom nu, Emma. Pleaaaase?’’ Jeg kunne nærmest se hende folde hænderne bedende foran sig.
’’Hvorfor er det så vigtigt?’’ spurgte jeg og vendte mig, så jeg lagde på ryggen i sengen.
’’Fordi det er Jacobs fætter der holder det. Han siger at Tokio Hotel kommer.’’ Jeg rynkede panden og kiggede op i loftet.
’’Tokio Hotel? Er det ikke dem, der lige har annonceret en tour?’’
’’Jo. Og derfor er det nok også en af de sidste gang at de spiller til en privatfest. Jacobs fætter er vist ret gode venner med Bassisten.’’
’’Er du sikker på at de ikke bare tager røven på dig for at få dig med til festen.?’’ Jeg smilede skævt. Nogle gange var Karina en smule naiv. Det var ikke svært at narre hende.
’’Come on, Emma. Jeg LOVER at se film med dig næste fredag så?’’ Jeg rullede med øjnene ved tanken om hvor mange gang jeg havde hørt den sætning.
’’Okay.’’ Åndede jeg ud. Jeg vidste at hun ikke ville stoppe med at plage. På et eller andet tidspunkt havde hun vel også brug for en pause fra festerne.
’’Fedt! Jacob henter os klokken syv. Så hvis du kommer omkring klokken fire, kan vi jo gøre os klar og spise sammen?’’ foreslog hun. Jeg sukkede lydløst og lukkede øjnene.
’’Fint.’’ Hvad havde jeg rodet mig ud i?

’’Det er Jacob.’’ Sagde Karina næste aften, da vi sad hjemme i hendes forældres sofa. I et spring havde hun rejst sig og løb ud af døren.
’’Hej smukke.’’ Jeg genkendte med det samme Jacobs stemme og rullede træt med øjnene. Han irriterede mig allerede, før han nåede ind i stuen. Måske fordi jeg vidste at Karinas opmærksomhed nu udelukkende ville hænge ved ham.
’’Hej Emma.’’ Jacob vinkede til mig med den hånd, der ikke var flettet ind i Karinas. Jeg sendte ham et lille smil og nikkede til hilsen, før jeg rejste mig og tog min taske. Jeg bundede den øl, der stod på sofabordet og gik hen til dem.
’’Er I klar?’’ spurgte Jacob. Jeg nikkede som svar og lagde taskens rem over min skulder, før jeg fulgte efter Karina og Jacob ud i indkørslen.
’’Hvor langt er der?’’ Jeg smed mig ind på bagsædet og spændte sikkerhedsselen. Karina satte sig selvfølgelig på forsædet sammen med Jacob.
’’Det tager nok fem minutter at køre derud.’’ Jacob rettede på bakspejlet og drejede nøglen, så bilen startede op med et drøn. Jeg nikkede og lod mig falde tilbage i sædet, da Karina og Jacob startede op på en samtale om bandet. Da de havde gentaget hinanden for femte gang om hvor godt det var, lukkede jeg ørerne for dem og fokuserede på landskabet, der susede forbi bilens ruder.
’’Hey Jake.’’ Lød en stemme, da vi steg ud af bilen. Jeg kunne hurtigt regne ud at det var Jacobs fætter, der var kommet ud for at tage imod os.
’’Hej Chris.’’ De to drenge udvekslede et indviklet håndtryk, mens Karina og jeg bare stod og kiggede på dem. Karina havde et lille smil på læben, som altid, når hun var i nærheden af Jacob.
’’Du må være Katrine?’’ Chris vendte sig mos Karina med et smil. Jacob rømmede sig og lagde armen om Karinas skulder.
’’Karina. Hun hedder Karina, Chris.’’ Pointerede han med et grin. Karinas kinder var blussende røde, da det gik op for hende at de havde snakket om hende.
’’Karina. Det var sådan det var.’’ Chris knipsede med fingrene og nikkede.
’’Det er Emma.’’ Jacob gestikulerede mod mig og kyssede Karina i håret. Chris vendte blikket mod mig og nikkede.
’’Godt at møde dig. Nå. Kom nu ind og få en øl. Det trænger I til.’’ Han grinede og førte an ind i huset. Der var ikke særlig mange gæster endnu. Der sad nogle i sofaerne og ude i køkkenet, men der var ikke overdrevet mange.
’’De fleste kommer klokken ni, når bandet går på.’’ Forklarede Chris, da han opdagede mit overraskede udtryk. Jeg nikkede lidt til ham. Selvfølgelig gør de det. Han tog nogle øl fra den nærmeste kasse og gav os en hver. Jeg smilede svagt da den kølige dåse ramte min håndflade.
’’Skål’’ udbrød Chris, da vi havde fået åbnet vores øl. Jeg løftede dåsen til skål og tog en slurk af min øl. Nu hvor jeg alligevel skulle være til den her fest, kunne jeg lige så godt få det bedste ud af det.

’’Sidder der nogen her?’’ lød en stemme en time senere. Jeg sad i sofaen, hvor jeg var blevet efterladt af Karina og Jacob. De skulle bare lige ordne noget, men ville skynde sig tilbage. Det var så godt nok en halv time siden, så jeg var begyndt at overveje, om de havde glemt alt om mig. Jeg kiggede op og mødte nogle lysende grønne øjne. Jeg kastede et sidste blik rundt i rummet, men da jeg hverken kunne se Karina eller Jacob, rystede jeg på hovedet.
’’Niks. Sæt dig bare.’’ Svarede jeg og prøvede mig frem med et lille smil. Drengen foran mig nikkede kort og lod sig dumpe ned ved siden af mig.
’’Jeg hedder Georg.’’ Fortalte han, efter et øjebliks stilhed.
’’Emma.’’ Svarede jeg og tog en tår af min øl. Georg nikkede smilende.
’’Hvor kender du Christopher fra?’’ Han løftede nysgerrigt øjenbrynet. Jeg tøvede lidt og lagde det ene ben over det andet.
’’For at være helt ærlig kender jeg ham ikke. Min veninde er kærester med hans fætter og ville absolut høre det der band, der skal spille i aften.’’
’’Tokio Hotel?’’ Jeg kunne skimte et smil på Georgs læber, da han sagde det.
’’Nemlig. Jeg har faktisk aldrig hørt deres musik, men min veninde er åbenbart fan af dem.’’ Jeg grinede for mig selv og tog endnu en tår af min øl. ’’Men hvad laver du her?’’ Jeg vendte opmærksomheden mod ham og lænede mig tilbage i sofaen.
’’Jeg skal spille i det der band.’’ Sagde han med et grin. Jeg var lige ved at spytte min øl ud over mig selv af overraskelse.
’’Er du med i bandet?’’ spurgte jeg, da jeg havde fået sunket min øl og stillede den tomme dåse på sofabordet. Han nikkede som svar og tog en tår af sit vand.
’’Jeg spiller bas.’’ Nu hvor han sagde det, kunne jeg godt huske at Karina havde sagt noget om at Jacobs fætter var venner med bassisten.
’’Cool. Jeg har hørt lidt om at i skal på tour her snart.’’ Jeg prøvede at finde noget frem, som jeg faktisk vidste om dem. Georg nikkede og lyste op i et stort smil.
’’Ja. November og December bliver ret hektiske. Vi har 14 koncerter i løbet af de to måneder.’’ Hans stemme var ivrig og jeg kunne tydeligt høre at han glædede sig til det.
’’Hey Georch’’ lød en stemme bag os og et par hænder lagde sig på Georgs skuldre. Både Georg og jeg drejede ansigterne mod stemmen. Den tilhørte en dreng med blond hår og et sødt smil på læberne.
’’Hej Gustav.’’ Svarede Georg og strøg det lange hår om bag øret, før de udvekslede en highfive. ’’Emma, det er Gustav. Han er trommeslager i bandet.’’
’’Hej’’ Jeg sendte Gustav et stort smil, som han hurtigt gengældte.
’’Hej Emma. Hyggeligt at møde dig.’’ Sagde han venligt og vendte så opmærksomheden mod Georg igen. ’’Bill og Tom bad mig finde dig, så vi kan blive klar.’’
’’Super. Jeg kommer om to sekunder’’ sagde han og modtog et nik fra Gustav, der forsvandt op på den lille scene, hvor to andre drenge stod. ’’Ses vi, når jeg har spillet?’’ spurgte Georg, før han rejste sig fra sofaen. Jeg tøvede og nikkede så.
’’Selvfølgelig. Men jeg må nok hellere finde Karina nu.’’ Jeg rejste mig også. Jeg havde glemt alt om min veninde indtil nu.
’’Ses.’’ Han lavede et vift med hånden, før han løb op på scenen til de andre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...