Det Alternative Univers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 nov. 2017
  • Opdateret: 2 jan. 2018
  • Status: Igang
Er det muligt at ændre sin egen virkelighed? Det er et spørgsmål, som de fire teenagepiger Emma, Olivia, Hayley og Cherry stiller sig selv en dag midt i en kedelig fysik time. Den samtale fører til, at de efter timen opretter en Messenger-gruppe, som de kalder: Det Alternative Univers. I den gruppe skriver de, som om de lever i et alternativt univers, og de elsker alle sammen at glemme deres problemer og forsvinde ind i AU. I Det Alternative Univers lever de det perfekte liv, og de dater de kendisser, som de altid har sukket efter. Det hele er bare sjov og ballade. Indtil de en dag vågner op på den forkerte side af virkeligheden.
*Deltager i AU-konkurrencen med valgmulighed 2*

9Likes
1Kommentarer
1431Visninger
AA

5. Kapitel 4: Dinner In Candle Light

 

Kapitel 4. Hayley

Dinner In Candle Light

 

 

Efter en hyggelig eftermiddag på Tobbers, begynder vi atter at gå hjemad mod Emmas hus. Vi har alle sammen ringet til vores forældre og informeret dem om, at vi sover der en nat mere. Emma er den bedste værtinde for vores hyggelige aftenener, og det bedste er, at der ikke er nogen forældre til at tysse på os. Der er faktisk heller ikke rigtig nogen naboer, for Emma og hendes forældre bor på en moderne gård en del udenfor byen. Så vi kan spille lige så høj musik, som vi magter, og larme lige så længe vi vil.

Mens vi går i det efterhånden koldere og koldere vejr, er der ikke nogen af os, der skriver i AU. Vores telefoner har tildens til at løbe tør for strøm, hvis vi bruger dem for meget udenfor i kulden, så vi beholder dem i lommerne. Olivia render stadig rundt omkring os for at tage billeder i det svindende lys, mens vi går ned af den asfalterede hovedvej. Vi vil ikke gå af skovstien hjem, når det er ved at blive mørkt. Så er det alt for nemt at fare vild, og ingen af os har særlig god stedsans. Ikke engang Emma, der burde kunne finde hjem til sit eget hus, kan finde ud af at navigere i skoven, når mørket falder over landskabet.

Desuden skal vi endnu engang købe ind, så vi kan få aftensmad, og hvis vi bare går ad hovedvejen, kommer vi forbi den lille købmand, der ligger tæt på Emmas hus. Der er ikke nogen af os, der rigtig føler for at spise frysepizza for hundred syttende gang, så vi går lidt og snakker om, hvad vi så kan lave.

”Det skal være nemt, ikke?” Emma ser spørgende på os alle. Personligt er jeg ret god til at lave mad, så jeg har ikke noget imod en udfordring, men de andre stinker til det.

”Jeg kan lave noget til os?” forslår jeg, og ser på de andre piger. Olivia har stadig travlt med at tage billeder, men de andre nikker smilende.

”Ja, for fanden! Så skal du lave din berømte æggekage!” Cherrys blik bliver helt drømmende bare ved tanken.

”Selvfølgelig,” smiler jeg. ”Har du nogle rester, som du skal have udryddet i køleskabet, Emma?” spørger jeg.

”Hmm… ikke rigtig.” hun ryster på hovedet. Hendes køleskab er også for det meste tomt, når hun er alene hjemme. Hun køber kun det mest nødvendige, og så overfører hendes forældre penge til hendes kort. Nogle gange er jeg vildt jaloux over, at hun får lov til at være klare sig selv så tit, men nogle gange må det da også være ensomt hele tiden at skulle klare sig selv.

”Så må vi jo købe noget, hvad vil I have i?” Pigerne lister hundred ting op, som de gerne vil have i æggekagen, og jeg vælger selv de mest basale. Bacon, ost, grillpølser og tomater. Alt det, plus æg og noget frugt til dessert, køber vi ved købmanden, før vi går videre mod Emmas hus. Mørket har kastet sig helt over landskabet nu, og det sidste stykke vej fra købmanden til huset er der ikke nogen gadelygter. Så vi går i komplet mørket. Ingen af os er synderligt mørkerædde, for der sker aldrig noget så langt ude på landet, men alligevel skriger vi, da Olivia lige pludselig kommer løbende bagfra og råber: ”BØH!”

Da vi er færdige med at skrige, griner vi alle sammen og fortsætter gennem det kolde vejr. Klokken er ikke mere en halv seks, og alligevel er det helt mørkt. Efterår er noget pis. Jeg hader kulde og korte dage.

Da vi træder ind i Emmas entre, byder den varme luft os velkommen, og jeg går direkte mod køkkenet. Mens jeg pakker madvarerne ud og begynder at hakke tomaterne, går de andre piger rundt og tænder stearinlys og dækker bord. Det er det eneste, som jeg kan lide ved disse mørke og kolde måneder, når tænder lys bare for hyggens skyld. Emma tænder endda også op i pejsen i stuen på grund af kulden udenfor, og det kunne næsten ikke være bedre.

Duften af bacon og grillpølser breder sig i huset, eftersom jeg er i fuld gang med at stege dem, mens jeg samtidig rører æg sammen. De andre piger sidder på køkkenbordet og skriver i AU. Jeg har ikke selv tid til at skrive, så de holder mig opdateret med, hvad der sker. Ikke rigtig noget spændende lige nu. Dramaet mellem Olivia og Cherry er drevet over, og alting er igen perfekt i universet.

”Wow, Olivia!” udbryder Emma pludselig, og de griner alle sammen.

”Hvad sker der?” spørger jeg nysgerrigt og ser et øjeblik væk fra komfuret og over på pigerne. Emma vender sin telefon mod mig, så jeg kan se det billede, som Olivia lige har sendt. Hvis ikke jeg vidste, hvor god Olivia er til Photoshop, så ville jeg ikke et sekund betvivle, at jeg kiggede på et rigtigt billede af hende og Kit. Det ser så virkeligt ud, den måde Kit har hånden om Olivias talje, det er næsten uhyggeligt så god hun er.

”Det ser seriøst virkeligt ud!” udbryder jeg, før jeg igen vender min opmærksomhed mod panden med bacon, så jeg ikke ender med at brænde noget på. Eller i værste tilfælde lave en Olivia.

”Jeg ved ikke, hvordan du gør.” Emma trækker telefonen op foran ansigtet igen, som for at nærstudere billede. ”Men det er virkelig imponerende!”

Olivia rødmer lidt og smiler så. ”Det tager også en evighed.”

”Det tror jeg gerne,” smiler jeg, mens jeg hælder baconen fra panden over på en tallerken med et stykke køkkenrulle på, så det kan suge det værste af fedtet.

Pigerne skriver videre, mens jeg fortsætter min madlavning, og vi griner og råber og griner igen. Emma sætter noget musik på, og hun skruer så højt op, at man helt sikkert kan hører det udenfor huset.

”I år 2017!” Vi skråler alle sammen med på Rasmus Seebachs nye sang, skønt ingen af os rigtig kan lide hans musik, så synes vi den nye her er virkelig god, og den fik med det samme en plads på vores playliste. Faktisk er alting perfekt lige nu, i dette øjeblik er jeg faktisk ligeglad med, om jeg er i AU eller i virkeligheden, lige nu hygger vi os på den perfekte måde. Selvom jeg i AU ikke behøver at bekymre mig om forældre, der skændes, eller dårlige karakterer, der er jeg rig og berømt skuespillerinde uden nogle af de problemer.

Efter en halvtime med madlavning og masser af skrål sætter vi os atter rundt om bordet for at spise. Pigerne langer til sig af æggekagen, og de roser den endnu engang. Jeg lavede æggekagen til dem, første gang vi havde sådan en aften her, og jeg er ikke stoppet med det siden.

”Hvordan kan du få den til at smage så godt?” Cherry tygger med lukkede øjne på maden, mens hun spørger, og vi griner af hendes ansigtsudtryk.

”Det er min hemmelig ingrediens,” smiler jeg smørret, mens jeg selv tygger godt på min mad og mærker smagen eksplodere i min mund.

”Sludder! Vi kender alle ingredienserne, for vi hjælper dig med at købe dem!” Emma tager en tår af sit vand.

”Ja, det gør I. Men I ved jo ikke hvilken en, der er den hemmelige,” siger jeg og blinker til dem. Vi griner alle sammen, Emma så meget, at det vand, som hun var ved at drikke, sprøjter ud over bordet, hvilket bare får os til at grine endnu mere.

”Det er ikke sjovt, jeg kunne være blevet kvalt!” brokker Emma sig, da hun hostende kommer til sig selv. Vi andre griner bare videre, og det gør hun også selv, da hun endelig holder op med at hoste.

Da vi er færdige med at spise, hjælper vi alle sammen med at rydde af bordet og vaske op, mens vi igen skråler med på vores playliste, der brager ud af højtalerne. Jeg er helt sikker på, at hvis Emma havde naboer, ville de have klaget, eller ringet til politiet. Så Gudskelov for, at hun ikke har nogen.

Da alting er blevet vasket op og sat på plads, anretter vi frugten i nogle fade og tager dem med ind i stuen. Det ligner ellers ikke os at spise så sundt, men efter vores knap så sunde morgenmad og virkelig ikke sunde frokost på Tobbers, så trænger vi vidst til det. Vi plejede altid at se serier eller film, når vi sov sammen, før AU blev til. Nu bruger vi hele aftenen på at skrive derinde, og det er meget sjovere end at stene Netflix.

Mrs. Holland: Tak for en hyggelig eftermiddag piger!

”Åh, i lige måde, Hayley!” smiler Olivia, og jeg griner.

”Ja, selvfølgelig også i virkeligheden,” siger jeg, men holder blikket rettet mod min telefon.

Det er sådan et mærkeligt koncept det her. At lade som om man lever et andet liv en ens eget, men det er sjovt, og vi hygger os sådan med det, så hvad skulle der kunne ske?

Da vi skal til at lægge os til at sove, spørger Emma: ”Piger, drømmer i aldrig om rent faktisk at leve i AU?”

”Jo, hele tiden!” indrømmer jeg.

”Også jeg, det ville være så fedt!” Cherry ligger på ryggen og ser op i loftet, da hun siger det.

”Det er jo det perfekte liv,” siger Olivia.

Så bliver der stille i blandt os, da vi en efter en falder i søvn. Jeg ligger lidt og tænker over Emmas spørgsmål. Jo, det ville være fantastisk at leve i AU, men ville vi så også skabe så meget drama for os selv? Ville det ikke blive trættende i længden? Jeg trækker lidt på skuldrene for mig selv. Det behøver jeg ikke tænke over, det hele er jo bare for sjov. For nu.

 

Messenger-gruppe Det Alternative Univers

// 23:45 Mrs. Harrington: Nå, men jeg tror, at jeg går i seng nu, piger. Skal tidligt op i morgen.

// 23:45 Mrs. Styles: Ja, jeg går også i seng nu, sov godt piger.

// 23:46 Mrs. Holland: I må sove dejligt og drømme sødt, piger!

// 23:46 Mrs. Sheeran: I må sove godt, sådan er det, når man er på USA tid. Haha!

// 23:47 Mrs. Styles: Cry me a river, Cherry. Så må du sove godt, når du når dertil!

// 23:48 Mrs. Harrington: Godnat, piger! <3

// 23:48 Mrs. Holland: Godnat! <3

// 23:48 Mrs. Sheeran: Godnat!

// 23:49 Mrs. Styles: Godnat! <3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...